velkommen til danske insekter


Natugle

Strix aluco

De fleste mennesker har nok hørt natuglen, for man kan kan høre den tude hele året - det er også den mest almindelige ugle i Danmark.


Natuglen spiser overvejende mus og helst markmus. Vi har sat den fedeste uglekasse op håber på, at den kan friste en natugle, men de har vist et stort territorium og genboen har et par, men nu må vi se.

Hvis man sætter en natugle kasse op skal man huske, at fylde den med redemateriale - uglen henter ikke selv noget og så kan æggene trille ud i siden og blive kolde og gå til. Vi har hørt, at de skulle være helt vilde med store høvlspåner, så det vil vi prøve engang, vi har kun fyldt den med hø.


Vi har en gammel silkefyr lige uden for soveværelsesvinduet, som altid står åben - her har gennem en længere periode siddet en ugle og tudet.

Vi tror det er en unge og det har lydt vildt sjovt for den er MEGET hæs - ligesom hvis den har øvet for meget  - så vi har ligget og grinet og haft lidt medlidenhed med den.

Vi hører ugler året rundt i området, så de må trives og det er jo dejligt.

Natuglen er en mellemstor ugle - og modsat mange andre ugler, har den kulsorte øjne.

Vi har somme tider stået udenfor sen aften og pludselig kommer uglen svævende forbi - man kan overhovedet ikke høre den, som i OVERHOVEDET IKKE.

Mener jeg har læst, at det er noget med udformningen af fjernene. Det er imponerende og et vigtigt jagtvåben.

Den lever mest af mus, men tager også andre gnavere.

Kilde: danskeinsekter.dk


natugle

Jeg tænker ikke, at den er et oplagt emne til en "birdy beauty contest".

Men der er jo også noget smukt i ikke at "peake" for tidligt.


Den ligner faktisk en, som lige er kommet hjem fra fredagsbar.

Der er to unger i kassen - jeg så to toppe samtidig.

De var ikke særligt nysgerrige, men det var også regnvejr og så kan man jo tænke sit - stå nede og glo op i hullet i regnvejr - eller sidde trygt og godt i uglekassen.....


uglekasse

Vores uglekasse - den hænger ca. 5 meter oppe - det er ikke det nemmeste og kun fordi bedre halvdel er helt fantastisk hjælpsom fik vi monstrummet op - den var f... tung.



Uglekassen indefra - vi synes det ser ret indbydende ud - men uden succes endnu.



Det er en nabo til vores ven, som har held med sine ugler - de har ynglet i denne kasse i flere år og trives fint - så FEDT.