Dådyr Dama dama

Dåernes (hunnernes) flokke har ikke en fast struktur - nogen gange er de store, nogle gange er de små - og der er ikke altid en fast førerhun, som vi ser det hos andre hjortearter. Hjortene (hannerne) går også i små flokke (rudler) udenfor parringstiden. Der er en klar rangorden i hjortenes flokke. Den stærkeste han med det største gevir er øverst i flokken. Om foråret kaster - eller taber - hjortene deres gevir, for derefter at få et nyt hen over sommeren. De største hjorte taber deres gevir først - og så sker der noget med rangordenen. Pludselig kommer de nederst i hierakiet, indtil de andre hjorte også taber deres gevirer. Så kæmpes der med forben om retten til at være konge, til gevirerne er klar igen om efteråret. De spiser græs og urter. Om efteråret spiser de frugter og frø, bl.a. korn, bog og agern. Når det er vinter spiser dådyrene også knopper og skud af især nåletræer - og skræller barken af løvtræer. Kilde: skoven-i-skolen.dk

Ude i de privatejede skove er det faktisk utroligt sjældent man ser pattedyr overhovedet eller ret meget andet. Rævene og deres unger bliver skudt og mår og ilder bliver fanget i fælder og slået ihjel og resten er så bange for mennesker, at de flygter før man overhovedet har fået øje på dem. Alt dette på grund af jagt. Jagten har taget fuldstændig overhånd i Danmark.

Her holder jeg altid vejret - er så bange for, at der kommer en bil ræsende og ikke når at stoppe - her er det ovenikøbet på en lille bakketop. Hannen havde spottet mig - men jeg må åbenbart ikke se så faretruende ud, for de fortsatte stille og roligt over vejen.

Her ser man den nemmeste måde at kende dådyret på - de sorte streger på numsen - det har hverken krondyr eller rådyr.

Disse dådyr er fotograferet ved Hindsgavl