Min skønne niece siger: "der er godt nok meget tekst" - og det har hun altså ret i.
Men prøv alligevel noget af det.
Det er med landbruget, som med Facebook og rucola - der er ingen, som er stoppet op og har spurgt "er det virkelig det, vi vil have".
Jeg vil skrive lidt om stor og småt og hvis jeg ikke var en ganske anonym hjemmeside, så havde juristerne fra Landbrug og Fødevarer hevet mig i retten - for er der noget man ikke skal, så er det at ytre sig kritisk om Dansk Landbrug.
Men inden vi tager fat på vores eget landbrug, så er der altså noget, vi lige må snakke om.
FN skønner, at vi vil være over 9 milliarder mennesker i 2050 - 9.000.000.000 mennesker på jorden.
Det er en af de største trusler mod natur og biodiversitet.
Vi er virkelig mange mennesker og vi bliver flere og flere, som skal deles om den samme plads og de samme resourcer, som findes på Jorden.
At vi er mange mennesker er jo en kensgerning og svært at ændre på, men vi bliver nødt til at omlægge vores fødevareproduktion.
Man skal ikke dyrke bioafgrøder overhovedet og foder til svin og kvæg skal holdes på et minimum og så skal landbruget fokusere på at dyrke korn, grøntsager, bær og frugt til mennesker.
Så kan vi både brødføde flere mennesker og have et mindre landbrug og dermed tage ansvar for den biodiversitetskrise, som er resultatet af vores nuværende måde, at producere fødevarer på.
I Danmark er 4.439 arter på rødlisten og det er dælme ikke for sjov, at de havner der.
Her er et lille udvalg af vores truede dyr og planter.
foto: Leoncio Hernandez Rodriguez - slørugle
foto: Featherzu - hasselmus
foto: danskeinsekter.dk - viber
foto: hlasek.com - dværgvandnymfe
foto: WikiTrans : skovmår
foto: danskeinsekter.dk : broget fluesnapper
foto: danskeinsekter.dk : klokkefrø
foto: freenatureimages.eu
foto: Pinterest - odder
foto: Wikipedia.com - nattergal
foto: Minden Pictures - birkemus
foto: danskeinsekter.dk - egern
foto: danskeinsekter.dk - ræv
foto: freenatureimages.eu
foto: danskeinsekter.dk - spurvehøg
foto: danskeinsekter - taffeland
foto: Preben Pedersen - markfirben
foto: danskeinsekter - stær
foto: insects.ch - stor bispetæge
foto: Pinterest - sortplettet blåfugl
foto: ClipDealer - skovmus
foto: Pyrgus.de - rødlig perlemorsommerfugl
Man kunne blive ved og ved......
Altså mindre landbrug både i størrelse og areal - mere areal til naturen - mere mad til mennesker - færre svin og køer.
I Danmark er det ikke klimaforandringerne, der har givet os en biodiversitets krise, men landbrugets størrelse og det intensive skovbrug.
Vi tager af vores begrænsede plads hele tiden - til veje - til byer - til industri og giver mindre og mindre plads til naturen.
Vi er oprørte over, at de i Sydamerika brænder regnskov af for at opdyrke og med rette.
Vi har bare gjort nøjagtig det samme i Danmark og meget af det de rydder i Sydamerika bruges til soja, som vi så importerer, som foder til svin, et areal ligeså stort som Sjælland, så vi er virkelig dobbeltmoralske.
Skovende er en meget vigtig biotop for biodiversiteten
Her kan du se, hvor meget skov de forskellige europædiske lande har.
Man kan godt se, at de landbrugstunge lande har været ude med den store plov gennem tiden - det vil aldrig være til nogens fordel, hvis vi i Danmark tror, at vi skal forsyne hele verden med svin.
Naturen behøver plads og mennesker skal ikke være naboer til svinefabrikker, det bliver man syg af.
Vi har aldrig været så langt fra landbruget som i disse år.
Kilde: We animal svineproduktionens "affald".
Foto: Henk Riswick
Der mangler nogle som kan bygge bro, så vi kan få en ordentilig dialog - hvad vil vi med fremtidens landbrug og det er altså ikke kun noget Landbrug og Fødevare skal bestemme.
Som I jo tydeligt kan se - er det ikke mig, som skal bygge den bro - man kan jo dårligt se broen haha.
Men uanset hvor man står - så er det let at se, hvor pengene er.
Det er ikke småpenge - milliarder og atter milliarder af euros, så det er op af bakke for natur, dyr og mennesker.
Kilde: vijesti.me
Det er altid pengene som vinder.
Jeg er jo på den fløj, som siger, at hvis vi vil noget med klima og biodiversitetskrise, så skal vi have mindre landbrug meget mindre.
Kilde: Freepik
Så må vi finde en måde, at få produceret sunde mere bæredygtige fødevarer på, som ikke lægger hele landet øde i bygørkner, pesticider, gylle og dårlig dyrevelfærd.
Lige nu er jeg ved at komme mig over den "grønne" trepart med CO2 afgift til landbruget.
Jeg sidder og ser Fødevare og Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening side om side og begge synes, at det er en fantastisk aftale.
Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.
Hvis landbruget er tilfredse, så har naturen tabt - det siger al erfaring.
Danmarks Naturfredningsforening skal vel have kredit for at forsøge at trække lidt i den rigtige retning.
Kilde: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Det er lidt tragikomisk, at man ikke gør noget ved kvælstofudledningen og så afsætter 500 mill kr. til et fint stenrev så fiskene kan yngle - jammen for fanden da.
Får de så doneret små ilt-flasker mens de svømmer rundt og inspicerer deres nye hjem.
Foto: © Lars Laursen
Kilde: skaansomtkystfiskeri
Allerede for mange år siden begynde man at smide sten i vandet - bl.a. blev der i 2017 smidt 10.000 tons sten i Limfjorden - og det har jo virket helt formidabelt - de døjer jo ikke med iltsvind og for meget kvælstof.
Aldrig er der blevet kastet så mange penge efter landbruget - det er helt vildt.
De skal stort set ikke betale nogen CO2 afgift selv.
Deres afgift er 6 gange mindre den gennemsnitlige industri virksomhed.
Ingen krav om omlægning til mindre animalsk produktion.
Ingen kvælstof reduktion - der står i aftaleteksten "i det omfang det er muligt" haha.
Næsten alle erhvervets udgifter bliver ført tilbage til landbruget på den ene eller anden måde.
Slagterierne bliver fritaget for "gebyrer" på 45 mill om året - fremadrettet - hvorfor det? Hvilke gebyrer?
Alle vore millioner og atter millioner af landbrugsdyr er overhovedet ikke nævn - de bliver bare omtalt som "fødevare" produktion.
Aftalen indeholder bl.a. et årligt skattekroner betalt tilskud til Bovaer - et kemisk fremstillet pulver til at putte i køernes foder, så de udleder mindre metan.
Bovaer - er det testet ordentligt.
Studier har vist problemer med køernes foderoptag - måske har de ondt - måske får vi ondt - hvad ved jeg - men at dele smerten med koen er vel ikke urimeligt.
Vi har jo også de bedste erfaringer med kemiske stoffer, som ikke er testet ordentligt inden de slippes løs og som bare bliver ved med at gi` - teflon - freon (godt det ikke var Brom - så havde denne diskussion været overflødig - så var vi her ikke) - pesticider - Pfas og 10.000 vis af andre flour forbindelser og nu også Bovaer måske.
Der findes så mange kemiske stoffer, vi ikke kender den langsigtede virkning af - ja ikke engang den kortsigtede.
Der er som før omtalt - samlet afsat 500 mill. til at smide nogle sten i vores indre farvande, som gisper efter ilt, fordi de er ved at drukne i kvælstof fra landbruget.
- velbekomme.
Venstre må være rigtig stolte og de må grine i Landbrug og Fødevare.
Her er lige lidt størrelse på vores landbrug og hvordan landet ellers er delt op.
0,6 % af Danmarks befolkning har råderet over 62% af Danmarks areal.
Danmark og Bangladesh er de absolut mest dyrkede lande i verden.
Danmark producerer ca. 0,17 % af verdens fødevarer.
Det svarer til ca. 11.500.000 millioner mennesker - selvom der under en valgkamp fuldstændig uimodsagt blev sagt:
"At hvis vi skærer ned på landbruget vil 40 millioner mennesker sulte" - men vi er jo snart vant til "Fake News".
Sjældent har man da også set sultende børn spise bacon og grisetæer.
Et andet kæmpe problem, som jeg synes landbruget bruger mere og mere er at de simpelthen benægter fakta - redelig forskning og videnskabelige resultater - de har deres egne tal og egen virkelighed - hvor er det lige vi har hørt det...........
På verdensplan betyder den danske landbrugsproduktion ikke så meget.
Vi producerer ca. 0,17 % af verdens landbrugsvarer.
Dette tal er svagt faldende, fordi vi producerer afgrøder og svin, hvor konkurrencen på verdensplan er stor, i stedet for at satse på nicheproduktion.
Hellere en Thy-skinke end Parma-skinke eller en gourmet gullerod, eller øko grønt der kunne laves til de lækreste pestoer - mulighederne er uendelige og hvor vi kunne udnytte de dygtige danske håndværkere og kreative hjerner til at forædle vores produker - højere pris - danske arbejdspladser.
Landbrug - skovbrug og fiskeri er kommet til at betyde mindre og mindre i den danske samfundsøkonomi.
Vi skal jo kunne brødføde os selv og hjælpe til der, hvor man ingen muligheder har for at dyrke sin egen mad.
Men vi skal ikke forsyne alle kineserne med grisetæer.
Det ser helt menneskeagtig ud - men grisen ligner os også utrolig meget - men alligevel behandliger vi dem som lort.
Eksporten til Kina er i øvrigt faldet over 40% på grisekød - både fersk og frossen i 2023.
Jeg ville gerne have et meget mindre landbrug og så skal det være økologisk (det kommer vi tilbage til) men det virker som om, at folkene inde på Akselborg har en selvforståelse, som ikke stemmer overens med virkeligheden.
Har læst, at for hver 19 landmænd aflønner de 1 på Akselborg og det er ikke smålønninger skulle jeg hilse og sige så..........
Pestcider i Danmark
På landsplan blev der sidste år ifølge seneste tal fra GEUS fundet pesticidrester i 51,8 pct. af de 2062
aktive drikkevandsboringer, der er blevet indberettet analyser fra.
I 261 af dem var
grænseværdien for drikke- og grundvand ovenikøbet overskredet
Det svarer til godt hver 8. boring.
For et par år siden var det i hver 10. boring. Det går stærkt.
Kilde: vandets vej
Jeg bringer her et udpluk af Rigsrevisionens kritik af miljøstyrelsen gennem skiftende regeringer.
"Blandt andet er der fundet sprøjtemiddelrester i fire ud af ti vandboringer, mens der er fundet stoffer over den tilladte grænseværdi i over hver tiende drikkevandsboring".
Det viser en opgørelse, som De nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) har lavet på baggrund af vandprøver foretaget i årene 2018 og 2019.
Disse tal er steget til over 50% i 2023 - det går hurtigt.
Det er således usikkert, om ministeriets overvågning sikrer, at der gribes ind, hvis niveauet af pesticider nærmer sig grænseværdien for summen af pesticider i grundvandet, lyder kritikken fra Statsrevisorerne.
Dispensationer til brug af ikke godkendte sprøjtemidler er også gransket.
De seneste otte år har Miljøstyrelsen 131 gange sagt ja til, at landmænd og gartnere kan bruge pesticider, der enten er forbudte eller endnu ikke er godkendt.
Også denne praksis kritiseres af Rigsrevisionen.
- Rigsrevisionen kan konstatere, at ministeriet for 13 af de 18 pesticidmidler i redegørelserne har fraveget ministeriets egne faglige retningslinjer for vurdering af grundvandsrisiko, fremgår det af konklusionerne.
Derudover finder Statsrevisorerne det "stærkt foruroligende", at ministeriet i flere tilfælde først har reageret flere år efter modtagelsen af konkrete advarsler om problematiske pesticider.
- I to tilfælde har ministeriet først reageret mere end 10 år efter, at ministeriet modtog advarsler om pesticider i grundvandet. Efterfølgende er de to pesticider fundet i cirka 26 procent og 31 procent af de undersøgte vandboringer, konstaterer Statsrevisorerne.
"I rest my case"
Der foretages også en del forskning i "pesticidtåger" eller afdrift som det kaldes - altså den gift som ikke rammer planter og jord, men som blæser ud over tilstødende arealer.
Disse studier påpeger en større skade på omgivelserne end man hidtil har troet.
Det er især læghegn og skovgrænser og de blomster - frugter - fugle - padder - insekter og pattedyr som lever der, der bliver berørt.
De fleste konventionelle frø er jo fra fabrikken (kemigiganten) behandlet med gift af den ene eller anden slags, så når insekter drikker vand fra disse planter især bier, så enten dør de eller bringer giften med hjem til larverne i boet.
To af mine yndlings naturformidler Sebastian Klein og Morten D. D., mener at det konventionelle sprøjtede landbrug er bedre eller ligeså godt som det økologiske landbrug, fordi det økologiske optager mere plads på bekostning af naturen, men måske kan de ikke forestille sig, at tingene kan gøres på en anden måde.
Her må man altså virkelig tage hatten af for Kemi mastodonterne. Det er lykkedes dem målrettet gennem årtier, at sidde tungt på landbruget World Wide og jeg mener TUNGT.
De har fortalt historien så mange gange at det næsten er blevet til sandhed men også kun næsten.
Verden kan ikke brødfødes med økologi - men kun med konventionelt landbrug, hvis man skal:
Sikre den Globale Fødevarforsyning
Det bliver også gentaget fra Landbrug & Fødevarer så tit, at det næsten skurer i ørene. Men det virker åbenbart.
I virkeligheden handler det om så mange billioner og magt, at man næsten tror det er løgn.
Kig lige på disse få aktører, som er på verdensmarkedet.
Dow Chemicals og Dupont gik sammen i en handel til 130 milliarder dollars
Så kan man jo godt bruge lidt dollars her.... det er jo småpenge og det går jo til et vanvittigt godt formål.
ChemChina har købt Schweiziske Syngenta for 44 milliarder dollars.
Bayer køber Monsanto for 66 milliarder dollars.
Med disse fusioner udgøres billedet i landbrugsindustrierne altså af en amerikansk en kinesisk og en tysk mastodont.
Faktisk findes et fjerde kæmpe firma BASF - som jeg kan huske fra dengang vi havde bånd og båndoptager - nu er det mest gift og kemi.
Man kan jo spørge arbejderne på Grindstedværket, hvad de synes.
Hvis man kigger lidt nærmere på dette firma - kan man se, at de faktisk er et datterselskab under Monsanto
Størstedelen af verdens kommercielle frø og pesticider er dermed ejet af kun en håndfuld virksomheder.
Ovenikøbet en lille håndfuld.
Er jeg virkelig den eneste, der synes det er bekymrende.
Prøv lige at kigge på disse tal venner.
Når man inkluderer Monsantos 2018-resultat (har ikke lige kunne finde noget nyere, men vender tilbage), var indtægterne fra Bayer's Crop Science-afdeling fra pesticider og frø 6,35 milliarder euro.
6.350.000.000 euro - vi prøver lige i danske kr. 47.625.000.000. Holy Moly det er mange penge.
Og det er bare et af de store firmaer.
Så Sebastian Klein og Morten D.D - tror I vi får sandheden om pesticiders fortræffeligheder.
Måske er incitamentet til den helt store omlægning til økologisk drift og forskning i dyrkningsmetoder uden gift ikke helt til stede.
Jeg er af den overbevisning, at vi kunne været nået rigtig langt med økovejen.
Hvis man trawler nettet igennem for videnskabelig artikler om økologisk dyrkning, så findes de og de giver et noget andet billede end det der tegnes for os af Landbrug og Fødevarer og Kemi Giganterne.
Forskellen i udbytte er ikke særlig stor, hvis man dyrker anderledes end i dag.
Faktisk er udbyttet meget højere i udviklingslandene.
Så kære landbrug prøv at gå ud af gifttågerne og ryst hovederne og kom ind i kampen igen, vi vil Jer gerne - bare anderledes end i dag.
Jeg skal så lige nævne, at disse artikler og forskningsresultater ofte forsvinder ligeså hurtigt, som de er lagt ud og man kan jo så kun spekulere................
I kan også prøve at Google Monsanta - jo jo.
"Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet"
Det har man vist hørt før...
"Over de seneste 20 år har koncentrationen i den agrokemiske branche udviklet sig i lyntempo.
Nye teknologier har spillet en stor rolle.
Genmodificering med tilhørende patenter i kombination med de ’Roundup-ready’ afgrøder, har skabt muligheden for en stærkt øget kontrol fra Kemigiganternes side.
Landbrugsproducenter er blevet bundet til en sammenhængende cyklus af særlige afgrøder i kombination med særlige sprøjtegifte, der kun leveres af nogle få agrokemiske firmaer.
De anslås at dominere 90 % af markedet for såsæd og pesticider, der nu sælges kombineret.
Også landbrugsteknologi af typen ‘overvågning af klimaet’ er kommet ind i billedet, hvor rollen som leverandør af digitale løsninger skaber yderligere afhængighed af monopolerne."
kilde: KPnet.dk
Man kan så godt spørge landmændene, hvor friheden til at gøre - tænke - og handle på egen hånd er henne.
Megafusionerne vil yderligere øge virksomhedernes magt og indflydelse.
Man kan se i EU - åbenhedsregister at der bruges mange milliarder € fra de store kemigiganter til at "købe" sig til møder med embedsmænd og møder med kommisionen.
Foruden dette bliver der brugt svimlende summer på at påvirke den offentlige debat i EU.
Agroindustriens lobbyister har kæmpet mod restriktioner på glyphosat fx ved at underminere WHO’s videnskab om de sundhedsmæssige risici ved glyphosat.
De har arbejdet intensivt på at privatiserer frø og har vundet eneret over brug og avl af frø.
De angriber raporter og regler om sikkerhedvurderinger af genmodificerede frø.
Så det er nogle magtfulde selskaber vi er oppe imod og selvom vi tror, at vores regeringer og EU er magtfulde, så kan vi jo se på udviklingen, at det i sidste ende er helt andre spillere, som sidder med den reele magt.
Jeg tænker også, hvad bliver alle de lobbypenge brugt til - penge under bordet - bestikkelse - gaver - eller hvad - hvordan kan de ellers få så meget tid med EU-kommisionen.
Kilde: danskeinsekter.dk
