Høns
Gallus gallus domesticus
Høns er nogle af mine absolutte favoritter.
Vilde høns lever i små flokke i og omkring skovbrynet. Føden består af frø, spirer, smådyr, nedfaldsfrugt og lavt hængende bær.
Under fødesøgning skraber høns instinktivt i jorden og finder således en del insekter, orme og lignende.
Hvis de finder store mængder eller noget ekstra lækkert, tilkalder hønsene de andre høns med en karakteristisk lyd.
I hønseflokken er der en streng hakkeorden, hvor hver høne har sin veldefinerede plads. Hanerne er øverst i hønsenes hakkeorden.
Hønsene "klukker" jævnligt til hinanden for at holde sammen på flokken.
Kyllingerne har en vedvarende sprød pippen, som hele tiden orienter hønemoderen om hvor de opholder sig.
Hun har så til gengæld en speciel klukken, når hun har fundet noget spiseligt til dem.
Kilde: wikipedia
Jeg behøver næppe, at fortælle, hvad jeg synes om moderne hønsehold - eller kyllingefabrikker - så det vil jeg hermed undlade, mest for ikke at bande for åben skærm.
Ja - her får I altså lige navnet på racen - "Ayam Cemani" - den stammer fra Indonesien.
De har sorte fjer, sorte knogler, sorte organer, sort mund og svælg og så lægger de sorte æg.
Her gad jeg da godt gå og være høne - dejligt.
Hvis man ikke kan imponere hønerne, når man ser sådan ud - ja så ved jeg ikke.
