velkommen til danske insekter



landbrug

et meget mindre landbrug


Jeg havde ellers lovet at landbruget "kun" ville fylde 2 sider - men nu er det her nr. 3 - og lur mig om der måske ikke også kommer en nr. 4 - begrænsning er ikke min stærke side.
Her vil ikke komme ret meget om grise - en lille smule, men ellers bliver om køer - kalve og kyllinger og mest bare fakta som du så kan forholde dig til.


Her skal ungerne IKKE kigge med.

krølle på halen - nej ikke i Danmark

Vi starter lige med grisen, så vi kan komme videre, men den er altså et fantastisk dyr, som vi behandler rigtig forfærdeligt.


halekupering grisehalekupering grise

Foto: MS Schippers - Foto: thehumaneleague.org

Dyreværnsloven er ret slap og kan tolkes på mange måder - åbenbart.

§ 1. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mèn og væsentlig ulempe.

Jammen, det ser da heller ikke ud til at gøre spor ondt eller efterlade variege mèn - jeg tænker - at svineavleren skal prøve på sin lillefinger og hvis det ikke gør ondt eller efterlader varige spor - ja så fortsætter I bare praksis.


halekupering grise

Foto: GREGERS OVERVAD (arkiv)/Jyllands Posten


Halekupering er et indgreb, hvor grisens halen klippes uden bedøvelse. Indgrebet har været forbudt i EU siden 1994 i kraft af et EU-direktiv om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise.


Prøv lige at læse det her venner - forbudt siden 1994 - i Danmark halekuperes over 97% af grisene rutinemæssigt - jo jo.....
Det er jo fuldstændig skørt.


Køer og Kalve


kalv og ko

Kvæg er fra naturen side sociale dyr i flokke og går med deres kalve i lang tid.


Når en ko skal kælve i naturen, så går den afsides en uges tid for at knytte bånd til sin kalv.

Kalven ligger alene i noget krat og koen besøger den nogle gange i døgnet for at den kan die.

Herefter introduceres kalven til flokken, men koen er fortsat den vigtigste for kalven.

Den fravænnes efter 7-12 måneder for herefter udelukkende at spise grovfoder.

Mælkemængden falder hos koen også kvaliteten, så det bliver mindre atraktivt for kalven at die.


En landmand, der har en malkekvægsbesætning, må ifølge lovgivningen fjerne den nyfødte kalv fra koen 12 timer efter, kalven er blevet født.
Hvis der er tale om en økologisk besætning, så er der dog krav om, at der skal gå mindst 24 timer, før landmanden må fjerne den nyfødte kalv fra koen.

ammekøer

Foto: danskeinsekter.dk


Der gøres også forsøg med ammekøer.

Det er godt nok ikke længe kalven må gå sammen med koen - jeg ved at der i den økologiske produktion afprøves flere metoder for at se, hvordan man sepererer ko og kalv på bedste måde.


kalv og kalvehotel

Foto: Getty Image Foto: dairyschool.co.il

Når kalven er tør og fået den første mælk - sættes den i noget som kaldes et "kalvehotel" - det er så et oplagt besøg for "Nul Stjerner"

mælk ost æg

Jeg drikker selv mælk - men jeg spørger ikke om prisen - vi må vænne os til at animalske produkter - mælk - æg - ost skal koste meget mere, så vi kan få en dyrevelfærd, som vi kan være bekendte.


kalvehotel

Foto: dairyschool.co.il

Det ser da meget hyggeligt ud -  rigtig meget plads til naturlig adfærd og læring sammen med artsfæller.

Læser ofte at landmænd og dyrlæger siger, at koen ikke ved, hvad der er dens naturlige adfærd - det er avlet væk gennem årene.

Det er nok det værste sludder jeg har hørt.
Stakkels de kvæg man sætter ud til at pleje naturområder - der ser man jo ofte køer stå og kigge og ikke ane, hvad de skal gøre - skal jeg stå stille - gå fremad - spise lidt græs og urter - næh den bliver bare stående som et stort spørgsmålstegn - ELLER HVAD.


Selvfølgelig er malkekoen avlet til at give en absurt stor mængde mælk - mere og mere faktisk, som du kan se på tabellen herunder - ydelsen har været støt stigende gennem mange år.


mælkeproduktion

Jeg ser ofte - mest jersey køer - økologiske - det er jo de eneste vi kan se udendørs og der er ikke mange.

Men nogle af køerne har så stort et yver, at de dårlig kan gå - det er jeg sku` ikke imponeret over.

Men at sige, at de ikke har nogen naturlig adfærd tilbage - det er simpelthen forkert.


naturpleje med kvæg

Foto: danskeinsekter.dk

Her er åbenbart noglet kvæg som har forstået, hvad landbrug og dyrlæger siger - de står som stenstøtter.
Men dog kun for at kigge på den skøre fotograf - ellers tusser de rundt på et stort område og tænk sig - spiser - skider og får kalve og hjælper biodiversiteten.


malkekøer på græs

Foto: danskeinsekter.dk

Sådan en skøn flok ser man ikke mere.


Jeg vil gå lidt hurtigt hen over kalvetransporterne - det er bare helt godnat.
Vi sender helt små kalve på en lang og strabaserende køretur - de kan ikke engang så ordentlig fast og er for små til at kunne drikke vand.

Vi har fået en eller anden sindsyg ide om at kalvekød skal være lyserødt, så vi sender vores kalve til Holland, hvor de så kan stå og skide sig halvt ihjel, mens de drikker mælkeerstatining.

Det må vi ikke herhjemme - men vi må gerne eksporterer kalvende og så importerer deres lyserøde kød tilbage. FEDT...


kalvetransport

Foto: Eyes on Animal

kalvetransport


Ved I hvad venner - det ligner simpelthen ikke noget.

Dyr skal slagtes så tæt på produktionssted som mulig - så må landbruget for min skyld gerne køre døde kroppe hele verden rundt.


Der bliver da overhovedet ikke plads til kyllingerne her på siden - puha.


Nåh - nu kommer der nok noget kedeligt - nej vi gør lige malkekoen færdig.

Hvor længe tror du at en malkeko lever - jeg kan fortælle, at den i naturen bliver op mod 20-25 år.

En malkeko bliver i Danmrk  3-4 år så slagtes den. Primært fordi dens mælkeydelse falder.
Det er hårdt at være malkeko i det moderne landbrug.

30.000 malkekøer dør utilsigtet i landbruget hvert år.

Har læst at halthed/klove og uheld og første kalvs fødende er 3 store årsager.

Halthed burde vel kunne ordnes i tide - stram nu op for fan... - også Jer dyrlæger - uheld - hvad er det - glatte gulve - forkert indretning eller hvad??

Det er et stabilt tal - så der er åbenbart ingen, som synes det er værd at gøre en indsats for.

30.000 malkekøer

Det er 10 % af hele Danmrks samlede forbrug af oksekød


Men Daka skal jo også leve.

" Som kunde i Daka SecAnim bidrager du til bæredygtig genanvendels: Fedt fra forarbejdningen bruges
til biodiesel og kød- og benmelet bruges på en miljøvenlig
måde som alternativt brændstof på kraftværker eller i cementindstrien eller som gødningsingredienser"

Ja - bæredygtig - ja nemlig ja. Hvordan fanden kan man få lov til at kalde biodiesel fra døde dyr bæredygtig - ja her rækker ikke engang min ellers livlige fantasi.

Jeg tænker, at de levende dyr i fremtiden kun vil være et biprodukt og at de døde dyr og deres gylle er mere værdifuldt - sådan et dystopisk syn på alle andre end os selv.

Man har også så mange døde dyr, at man har været virkelig kreativ med, hvad man kan bruge kød og benmel til.
Prøv at google og læs lidt.


Ved vi, hvem der ejer landbrugsjorden i Danmark - Njaaa - ikke rigtig.

Et stort flertal i Folketinget vedtog i 2015 at liberalisere landbrugsloven - ret meget faktisk.

For stemte:

Venstre - Konservatie - Socialdemokratiet - Radikale Venstre - Dansk Folkeparti - Liberal Alliance - Socialistisk Folkeparti

Imod stemte:

Enhedslisten - UFG (den måtte jeg lige Google) udenfor folketingsgrupperne.

Begrundelsen var at bedrifterne nu var blevet så store - et gennemsnitligt landbrug havde jordaktiver for ca. 40 mill kr. - det er en tidobling siden 1990.

Man kunne måske også argumenterer for at de er blevet for store. Men det var slet ikke på bordet.

Finanskrisen havde strammet kravet om udlån og det var et kæmpe problem for landbruget - derfor skulle man have kapital ind fra udlandet.

Man slettede også kravet om, at et selskab kun kunne erhverve en ejendom, hvis en landmand med bestemmende indflydelse var tilkyttet.

Dermed åbnede man ikke bare en ladeport - men alt hvad der kan åbnes. Reelt ved man ikke, hvordan udviklingen er gået - der er nemlig ingen statistik.

Nu er man så begyndt at snakke om at man muligvis skulle registrerer, hvem der ejer den danske muld. Selvom selvskabsloven gør det muligt, at de reelle ejere ikke behøver at registreres.


hvem ejer den danske muld

I princippet kan den danske jord i fremtiden være ejet af kinesere - russere eller mellemøsten.

Ja - man er sku` mundlam.

Vi vil ikke have deres olie og gas - med rette - men vi vil gerne afgive vores fødevareproduktion til højest bydende - det lyder virkelig betryggende.


Fødevarer skal vel ikke være en spekulation i store kapitalfonde.

Igen har vi ikke haft en diskussion om, hvad vi skal og vil med vores fremtidige fødevareproduktion.

Kilde: danskeinsekter.dk