Dansk Landbrug

Det er med landbruget, som med Facebook og rucola - der er ingen, som er stoppet op og har spurgt "er det virkelig det, vi vil have".

Jeg vil skrive lidt om stor og småt og hvis jeg ikke var en ganske anonym hjemmeside, så havde juristerne fra Landbrug og Fødevarer hevet mig i retten - for er der noget man ikke skal, så er det at ytre sig kritisk om Dansk Landbrug.

Men inden vi tager fat på vores eget landbrug, så er der altså noget, vi lige må snakke om.

FN skønner, at vi vil være over 11 milliarder mennesker i 2050 - 11.000.000.000 mennesker på jorden. Dette tal bliver opskrevet hvert eneste år, så mon ikke vi mindst skal lægge nogle milliarder oveni.


landbrug befolkningsudvikling

Det er en af de største trusler mod natur og biodiversitet.

Vi er virkelig mange mennesker og vi bliver flere og flere, som skal deles om den samme plads og de samme resourcer, som findes på Jorden.

landbrug jorden

At vi er mange mennesker er jo en kensgerning og svært at ændre på, men vi bliver nødt til at omlægge vores fødevareproduktion.

Man skal ikke dyrke bioafgrøder overhovedet og foder til svin og kvæg skal holdes på et minimum og så skal landbruget fokusere på at dyrke korn, grøntsager, bær og frugt til mennesker.

Så kan vi både brødføde flere mennesker og have et mindre landbrug og dermed tage ansvar for den biodiversitetskrise, som er resultatet af vores nuværende måde, at producere fødevarer på.

I Danmark er 4.439 arter på rødlisten og det er dælme ikke for sjov, at de havner der.

Her er et lille udvalg af vores truede dyr og planter.

landbrug slørugle  hasselmus landbrug  landbrug vibe
foto: Leoncio Hernandez Rodriguez - slørugle                 
foto: Featherzu - hasselmus                                                             
foto: danskeinsekter.dk - viber

landbrug skovmår  landbrug broget fluesnapper  klokkefrø
foto: WikiTrans : skovmår
foto: danskeinsekter.dk : broget fluesnapper
foto: danskeinsekter.dk : klokkefrø
landbrug truede dyr odder    landbrug truede dyr nattergal
foto: Pinterest - odder
foto: Wikipedia.com - nattergal

landbrug truede dyr egern  landbrug truede dyr ræv  landbrug truede dyr spurvehøg
foto: danskeinsekter.dk - egern
foto: danskeinsekter.dk - ræv
foto: danskeinsekter.dk - spurvehøg

landbrug truede dyr taffeland  markfirben  truede dyr stær
foto: danskeinsekter - taffeland
foto: Preben Pedersen - markfirben
foto: danskeinsekter - stær

 
skovmus truede dyr    sortplette blåfugl truede arter
foto: ClipDealer - skovmus
foto: Pinterest - sortplettet blåfugl

Altså mindre landbrug både i størrelse og areal - mere areal til naturen - mere mad til mennesker - færre svin og køer.

I Danmark er det ikke klimaforandringerne, der har givet os en biodiversitets krise, men landbrugets størrelse og det intensive skovbrug. Vi tager af vores begrænsede plads hele tiden - til veje - til byer - til industri og giver mindre og mindre plads til naturen.

Vi er alle oprørte over, at de i Sydamerika brænder regnskov af for at opdyrke og med rette - vi har bare gjort nøjagtig det samme i Danmark og noget af det de rydder bruges til soja, som vi så importerer som foder til svin, et areal ligeså stort som Sjælland, så vi er virkelig dobbeltmoralske.

skov i forhold til landeareal i europa

Så hvis vi vil noget med klima og biodiversitetskrise, så skal vi have mindre landbrug meget mindre og så må vi finde en måde, at få produceret de fødevarer på, som vi behøver.
sådan fordel landet sig

0,6 % af Danmarks befolkning har råderet over 62% af Danmarks areal.

fordeling af landbrugsjord

Danmark og Bangladesh er de absolut mest dyrkede lande i verden.

Danmark producerer ca. 0,17 % af verdens fødevarer.

Det svarer til ca. 11.500.000 millioner mennesker - Selvom Pernille Vermund under sidste valgkamp sagde, at hvis vi skar ned på landbruget ville 40 millioner mennesker sulte - men vi er jo snart vant til "Fake News".

Sjældent har man da også set sultende børn spise bacon og grisetæer.

Dette tal er svagt faldende, fordi vi producerer afgrøder og svin, hvor konkurrencen på verdensplan er stor, i stedet for at satse på nicheproduktion.

Hellere en Thy-skinke end Parma-skinke eller en gourmet gullerod, eller øko grønt der kunne laves til de lækreste pestoer - mulighederne er uendelige og hvor vi kunne udnytte de dygtige danske håndværkere og kreative hjerner til at forædle vores produker - højere pris - danske arbejdspladser.

Landbrug - skovbrug og fiskeri er kommet til at betyde mindre og mindre i den danske samfundsøkonomi.

værditilvækst på erhverv

80 % af landbrugsarealet bruges til foder til dyr - korn - raps - roer - græs

10% til menneskeføde - brødkorn - kartofler - grøntsager - sukkerroer - frugt og bær

10% til juletræer - bioraps - industrikartofler - frøgræs

Ca. 10% dyrkes økologisk

landbrug i dag

landbrug i fremtiden

det ideelle landbrug
Jeg er absolut for et landbrug - vi skal jo kunne brødføde os selv - men jeg vil bare have et meget mindre landbrug og så skal det være økologisk (det kommer vi tilbage til) men det virker som om, at folkene inde på Akselborg har en selvforståelse, som ikke stemmer overens med virkeligheden.

Har læst, at for hver 19 landmænd aflønner de 1 på Akselborg og det er ikke smålønninger skulle jeg hilse og sige så..........


fyn landbrug kontra produktionsvirksomhed

Pestcider i Danmark 

hvordan har vores vand det
Først et kort over tilstanden på vores grundvand og så er man jo lykkelig for at bo på Fyn - NOT.

sprøjtegift

Der foretages også en del forskning i "pesticidtåger" eller afdrift som det kaldes - altså den gift som ikke rammer planter og jord, men som blæser ud over tilstødende arealer.

Disse studier påpeger en større skade på omgivelserne end man hidtil har troet.

Det er især læghegn og skovgrænser og de blomster - frugter - fugle - padder - insekter og pattedyr som lever der, der bliver berørt.

sprøjtning og påvirkning af bierne

De fleste konventionelle frø er jo fra fabrikken (kemigiganten) behandlet med gift af den ene eller anden slags, så når insekter drikker vand fra disse planter især bier, så enten dør de eller bringer giften med hjem til larverne i boet.

To af mine yndlings naturformidler Sebastian Klein og Morten D. D., mener at det konventionelle sprøjtede landbrug er bedre eller ligeså godt som det økologiske landbrug, fordi det økologiske optager mere plads på bekostning af naturen, men måske kan de ikke forestille sig, at tingene kan gøres på en anden måde.

Her må man altså virkelig tage hatten af for Kemi mastodonterne. Det er lykkedes dem målrettet gennem årtier, at sidde tungt på landbruget World Wide og jeg mener TUNGT.

De har fortalt historien så mange gange at det næsten er blevet til sandhed men også kun næsten.

Verden kan ikke brødfødes med økologi - men kun med konventionelt landbrug, hvis man skal:
sikre den globale fødevareforsyning
Det bliver også gentaget fra Landbrug & Fødevarer så tit, at det næsten skurer i ørene. Men det virker åbenbart.
magt og billioner og kemigiganter
mega fusioner hos kemigiganterne
Størstedelen af verdens kommercielle frø og pesticider vil dermed være ejet af kun en  håndfuld virksomheder. Ovenikøbet en lille håndfuld.

Prøv lige at kigge på disse tal venner.

Når man inkluderer Monsantos 2018-resultat, var indtægterne fra Bayer's Crop Science-afdeling fra pesticider og frø 6,35 milliarder euro.

6.350.000.000 euro - vi prøver lige i danske kr. 47.625.000.000. Holy Moly det er mange penge.

Og det er bare et af de store firmaer. Så Sebastian Klein og Morten D.D - tror I vi får sandheden om pesticiders fortræffeligheder. Måske er incitamentet til den helt store omlægning til økologisk drift og forskning i dyrkningsmetoder uden gift ikke helt til stede.

kemi eller økologi

Jeg er af den overbevisning, at vi kunne været nået rigtig langt med økovejen. Hvis man trawler nettet igennem for videnskabelig artikler om økologisk dyrkning, så findes de og de giver et noget andet billede end det der tegnes for os af Landbrug og Fødevarer og Kemi Giganterne.

Forskellen i udbytte er ikke særlig stor, hvis man dyrker anderledes end i dag. Faktisk er udbyttet meget højere i udviklingslandene. Så kære landbrug prøv at gå ud af gifttågerne og ryst hovederne og kom ind i kampen igen, vi vil Jer gerne - bare anderledes end i dag.


            honningbi med gasmaske                   

Jeg skal så lige nævne, at disse artikler og forskningsresultater ofte forsvinder ligeså hurtigt, som de er lagt ud og man kan jo så kun spekulere................

I kan også prøve at Google Monsanta - jo jo.
der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet

"Over de seneste 20 år har koncentrationen i den agrokemiske branche udviklet sig i lyntempo. Nye teknologier har spillet en stor rolle. Genmodificering med tilhørende patenter i kombination med de ’Roundup-ready’ afgrøder, har skabt muligheden for en stærkt øget kontrol.
Landbrugsproducenter er blevet bundet til en sammenhængende cyklus af særlige afgrøder i kombination med særlige sprøjtegifte, der kun leveres af nogle få agrokemiske firmaer.

De anslås at dominere 90 % af markedet for såsæd og pesticider, der nu sælges kombineret. Også landbrugsteknologi af typen ‘overvågning af klimaet’ er kommet ind i billedet, hvor rollen som leverandør af digitale løsninger skaber yderligere afhængighed af monopolerne."

kilde: KPnet.dk
mega fusioner

Megafusionerne vil yderligere øge virksomhedernes magt og indflydelse. De bruger allerede en hær af lobbyister, brancheforeninger, professionelle PR-folk og forskere til at påvirke debatter i EU. Agroindustriens lobbyister har kæmpet mod restriktioner på glyphosat fx ved at underminere WHO’s videnskab om de sundhedsmæssige risici ved glyphosat. De har lobbyet for at privatisere frø og vundet eksklusive rettigheder over brugen og avl af frø, og de har angrebet regler om sikkerhedsvurderinger af genmodificerede afgrøder.

EU’s åbenhedsregister viser, at Monsanto og Bayer tilsammen bruger mere end € 2 mia. på lobbyvirksomhed, og at Bayer beskæftiger 19 lobbyister, hvilket har sikret 17 møder med EU-Kommissionen i 2015. Dette er oveni de mange brancheforeninger, hvorigennem de arbejder.

Dow’s udgifter til lobbyisme er registreret til over € 3,75 mio. i 2015, hvor virksomheden sikrede sig 26 møder med EU-Kommissionen i løbet af året. Syngenta oplyste at have brugt € 1,5 mio. på lobbyaktiviteter i 2015, og virksomhedens forhold til EU vil give ChemChina værdifuld adgang hertil.

Kilde: NOAH

Så det er nogle magtfulde selskaber vi er oppe imod og selvom vi tror, at vores regeringer og EU er magtfulde, så kan vi jo se på udviklingen, at det i sidste ende er helt andre spillere, som sidder med den reele magt.

Kilde: danskeinsekter.dk