Biodiversitet
Hvad er biodiversitet egentlig for en størrelse?
Der er mange forskellige måder, at definere biodiversitet på. Men i bund og grund er det antallet af arter altså mangfoldigheden af planter og dyr i et bestemt område.
Biodiversitet dækker hele klodens arter - på land og i vand.
Er det ikke ligemeget tænker du måske - at arterne forsvinder.
Nej det er det ikke - jo flere arter jo mere robust er hele verden inklusive den verden menneskerne lever i.
Her er lige et par arter, som er uddøde i Danmark
(Coenonympha arcania)
foto: Wikipedia
(Coracias garrulus)
foto: BirdSpot
Vi har en tendens til at se os selv, som noget der ikke hører sammen med andre arter og livsformer, men vi er totalt afhængige af mangfoldigheden på jorden.
Tænk hvis de forædlede risplanter døde af en eller anden svamp, fordi vi havde udryddet den art, som skulle spise svampen og der ikke fandtes vilde ris, man kunne opformere for dem havde vi også udryddet.
Der ville blive hugersnød.
Eller endnu en pandemi rammmer os og løsningen ligger i den ene plante i Amazonas regnskov, men som vi har udryddet for at lave soja til svin.
Man regner med at omkring 13% af alle arter er udryddet siden 1500 tallet.
Til alle tider er arter forsvundet og andre dukket op, men aldrig fordi en art, har ødelagt levestederne og forurent og overforbrugt, så næsten alle biotoper på Kloden er påvirket negativt.
Det vigtigste for mig er, at vi da overhovedet ikke har ret til at udrydder arter og livsformer på jorden.
Her er lige en mere, som er uddød i Danmark.
foto: BioLip
Eghjorten har været forsvundet i Danmark siden 70`erne - men der blev dog observeret en enkelt han i 2008 i Hareskoven - men som bekendt gør en enkelt han ikke noget ved bestanden af små eghjort babyer.
Man har siden forsøgt at udsætte både svenske og tyske eghjorte i Dyrehaven.
Eghjorten er en langsom fætter i sin udvikling - den lever som larve i 5 år - det er længe og så ligger den som puppe i yderligere 1 år - før den endelig bestemmer sig for, at springe ud som den flotteste Eghjort.
Det tager tid, at blive Europas største bille.
I England har man forsøgt med sådan en anordning - her har man gravet stammer halvt ned i jorden omkring en rådden træstub - det giver rigtig gode betingelser for eghjorten.
I får lige et par stykker mere, som er forsvundet i Danmark - der er nok at tage af.
foto: Johann Cousinard
foto: Flickr
foto: learnaboutbutterflies.com
Biodiversiteteten kan måles på mange måder, hvis det f.eks er helt små områder, skal der ikke så mange arter og planter til, før der er en god biodiversitet og større områder kræver mange forskelliger planter og dyr, for at have en god biodiversietet.
Her er et eksempel:
clipart: shutterstock - ændring: danskeinsekter.dk
foto: royalparks.org.uk
En lille dam eller skovsø kan med de rette betingelser, have en god biodiversitet og være levested for flere forskellige arter.
Vores egen havedam på 6.000 liter, huser frøer - guldsmede - snegle vandnymfer - døgnfluer - lille vandsalamander - vandkalve - skøjteløbere - igler og en masse andre underlige dyr, som jeg ikke ved, hvad hedder.
Dammen er ikke særlig "fancy" bare et hul i jorden med gamle gulvtæpper i bunden og sort plastik øverst, derudover er der to luftpumper for at give cirkulation - en kæmpe åkande og lidt andet.
Den har nu kørt i over 20 år uden problemer - vandet er tit uklart, men aldrig dårligt.
Det er et af de steder i haven, hvor man altid lige skal se, hvad der sker.
Vand giver altså bare liv. Fugle og insekter kommer og drikker.
På en varm sommerdag er der flere bier ved dammen end i blomsterne.
foto: danskeinsekter.dk - vores havedam
shutterstock og danskeinsekter.dk
Skoven derimod kræver mange flere arter, for at have en god biodiversitet.
Her skal f.eks. være mange flere forskellige arter af pattedyr som egern - rådyr - dådyr - mus - ræv - grævling - skovmår - flagermus - mulvarp - pindsvin - ilder - hare - lækat osv.
foto: danskeinsekter.dk
I den gode skov skal der også være en masse forskellige træer.
F.eks bøg - eg - birk - ask - gran - fyr - rødel - lærk - pil - lind - hestekastanje - røn - ahorn, som skal have lov at henfalde, det betyder, at de skal have lov til at dø i skoven og indgå i skovens kredsløb.
foto: danskeinsekter.dk
Desuden skal der være en masse forskellige buske - urter og blomster.
F.eks. blåbær - brombær - hassel - hunderose - hyld - skovæble - bregner - tidsel fuglegræs - stedmoder - almindelig røllike - døvenælde - anemone - almindelig bingelurt - vorterod - brændenælde - skovmærke - skovsyre - skovviol - rejnfan - liljekonval - kodriver - gederams - mælkebøtte - følfod - burre osv...
foto: danskeinsekter.dk
En rejnfan med blåfugl og brombær med grøn guldbasse og en enkelt guldflue på slæb.
Disse to planter er rigtig gode til mange forskellige arter af insekter.
foto: danskeinsekter.dk
Insekterne er også en del af den gode skov og der kan være følgende arter:
Og 1000 vis af andre insekter.
foto: danskeinsekter.dk
Fuglene skal selvfølgelig også være repræsenteret med mange forskellige arter som f.eks.
Bogfinke - sumpmejse - solsort - musvåge - spurvehøg - husskade - munk - topmejse - spætmejse - blåmejse - stillits - træløber - sort spætte - broget fluesnapper - stor flagspætte - skovskade - skovhornugle - musvit - ringdue - ravn - munk - lille korsnæb - gransanger - fuglekonge - osv..
foto: danskeinsekter.dk
Der er selvfølgelig mange flere arter i den gode skov, men det er for at synliggøre, hvor meget forskellighed, der faktisk skal til, for at opnå en god biodiversitet.
Jeg mener, at det er vores ansvar at beskytte og bevare.
"Rødliste" rapporterne fra Århus Universitet tegner det ene mere dystre billede efter det andet.
Noget som vi ikke burde sidde overhørig.
Men det gør vores politikere alligevel.
https://bios.au.dk/raadgivning/natur/redlistframe/
Jeg er sikker på at spurgte du en hvilken som helst politiker med magt og ansvar - og det her er vigtigt - for med magt følger også et kæmpe ansvar, ja så vil de sige, at de har gjort en hel masse.
Men så længe vi dyrker vores skove som træfabrikker og ingen tør røre landbruget, så sker der absolut ingenting.
foto: Shutterstock
Prøv lige at se et par skønne små rovdyr - tænk hvis vi ikke har plads til dem i vores natur. Mår til venstre og brud til højre.
Nogle af de nye på listen er mårdyr - altså ilder, brud, husmår og lækat og det er sku da helt skævt, for de er altså ikke kræsne, hverken med føde eller tilholdssteder.
Men de kræver altså mus - gamle brændestabler - eller døde træer og kvas til skjulested og hvis vi ikke engang kan leverer det, så står det godt nok sløjt til.
Jagt er også med til at fjerne mårdyrene fra skovene - jægerne sætter fælder op overalt, fordi de har fasankyllinger og ællinger, som skal bruges til at skyde for sjov.
Derfor er der ikke plads til små rovdyr i jægernes skov. De har også et stort medansvar for skovens ubalance.
foto: danskeinsekter.dk
Denne lille velfungerende skovsø, med både frøer og salamander bliver fyldt med gråænder inden længe og så kan man jo kun være på forkant med at få sat fælder op - hvilket er ulovligt.
Billedet til højre er en lille skovsø - den ligger tæt på vejen, så man kan følge rigtig godt med. Jeg tænker godt de kunne have fået plads til en fodertønde mere - den anden dag stod der 7 jæger på rad og række - jo jo.........
Der er ikke noget, at sige til, at det går tilbage for vores små rovdyr.
foto: danskeinsekter.dk
Forår for mig er en flaksende citronsommerfugl i skovkanten - den er en af de smukke forårsbebudere.
foto: danskeinsekter.dk
Man kan gøre meget i sin egen have, for at forbedre biodiversiteten - det kræver lidt kreativitet - gode ideer og at det hele ikke skal være græsplæne og snorlige.
Herunder er det to "rumdelere" en i træ og en i sten - de er meget populærer - sommerfuglene bruger stenene til at varme sig på. Brænde rumdeleren vil bare blive bedre og bedre - men der er masser af bænkebider - larver - tusindben og alt muligt andet.
foto: danskeinsekter.dk
foto: Jenn Ackerman og Shutterstock
Jeg er sikker på, at nogle synes, det er super fedt at få kørt nogle svin gennem systemet og eksporteret noget bøgetræ til Kina - vi er nødt til at finde en balance, naturen dør rundt om os.
Mere urørt skov - mindre landbrug - mindre svineproduktion - mere mad til mennesker.
Vi har stort set ingen enge og overdrev tilbage - alt er opdyrket og drænet og der er virkelig mange arter, som har været knyttet til netop disse biotoper, de er virkelig pressede eller allerede udryddet.
foto: Jason Ingram/GAP PHOTOS
De sidste mange års politik har begunstiget det super intensive landbrug og en skovdrift uden plads til biodiversitet også i statsskovene og så har vi dette resultatet - en biodiversitetskrise der ikke er set værre nogensinde.
Og som Esben Lunde Larsen, en tidligere venstre miljøminister engang sagde "der er meget natur i en bygmark" - ja så bliver det sku` op ad bakke.
foto: Greenpeace.uk.org og pikist.com og danskeinsekter.dk
Til venstre - ryddet regnskov - typisk til soja produktion
Til højre en typisk dansk skov - lige stammer til træproduktion og intet andet.
foto: mongabay.com
foto: mongabay.com
Det er ikke kun hos os selv vi skaber problemer - her ryddes Amazonas for at dyrke soya til danske svin.
Dette er en "ulovlig" rydning - men der sker ingenting og så er den jo nærmest lovlig.
foto: Getty Images
foto: naturstyrelsen
Selv de lavthængende frugter som statsskovene bliver drevet fuldstængig på højde med alle andre skove - jagt - træproduktion - juletræsproduktion osv osv.
Staten eller Naturstyrelsen forvalter ca. 110.000 hektar skov og omkring 90.000 hektar enge - moser og overdrev.
Jeg kan oplyse, at Rold skov har et areal på ca. 8.000 hektar, så staten har altså muligheder - vi bruger dem bare ikke.
foto: Rob Routledge
foto: pikist.com og danskeinsketer.dk
Mit forslag ville være, at henlægge alt statens natur uberørt også for jagt - (skove - heder - moser - enge - søer) med et minimun af veligehold.
Og så åbner man op for at folk kan komme ud og få nogle unikke naturoplevelser - samtidig med at der laves områder, hvor mennesker ikke har adgang.
Turisterne elsker vores natur vores strande og naturturismen er i kraftig stigning.
Så må man finde måder at tjene penge og servicere disse turister på.
Hvis tyskerne kan lokkes til Vesterhavet, så kan storbyborgere fra hele verden vel lokkes til unikke naturoplevelser i Danmark. Kultur og Natur om dagen - Ny Nordisk og Michelin om aftenen - hotel og camping / glamping om natten - der er masser af muligheder.
foto: danskeinsketer.dk
Her vil jeg påberåbe mig samme frihed som Greta Thunberg med rette har, jeg behøver ikke komme med økonomiske beregninger, selvom det også må koste en masse, at forvalte - drive og administrerer statsskovene.
Tror man kunne skabe noget vildt fedt til gavn for os alle.
Reelt tror jeg faktisk ikke, at der kommer til at ske noget som helst - ingen tør røre landbruget og så rykker det ingenting - så er det bare ord frem og tilbage og det er snart ved at være for sent.
De forskellige landbrugspakker som løbende bliver vedtaget ofte af de blå partier og socialdemokratiet - har kun til formål at støtte landbruget - kvælstofudledningerne er kun gået en vej i alle årene - nemlig op.
Men vi døjer jo heller ikke med iltsvind i vores fjorde - søer og vandløb.
Det ender altid som en stor sejr for landbruget og et svidende nederlag for naturen og alle os andre.
Nu må jeg så alligevel give lidt kredit - Socialdemokratiet Enhedslisten, SF, De Radikale og Alternativet vedtog i 2020 at der skal etableres 2 nye natur-nationalparker ved Gribskov og Fussingø.
Det er et stort skridt i den rigtige retning. Det var ikke med Socialdemopkratiets gode vilje og lad os nu se inden vi jubler.....
Tidligere regeringer har også lavet "nationalparker", men kun af navn - der er ingenting ændret - intensiv skovdrift - landbrug og jagt.
Man har fiflet med tallene regnet p-plader med til natur areal osv.
Prøv at læse lidt om den nye Venstre Formand Troels Lund Poulsen
https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/danmark-er-en-skovpolitisk-bananrepublik
Det har ingenting med beskyttelse af naturen at gøre.
Så lad os nu se, hvad det ender med - hvis jagt bliver tilladt i de nye naturnational parker, så har naturen tabt igen.
Jeg håber det bedste for naturen.
foto: danskeinsekter.dk
