Biodiversitet

 
Hvad er biodiversitet egentlig.


Der er mange forskellige måder, at definere biodiversitet på. Men i bund og grund er det antallet af arter altså mangfoldigheden af planter og dyr i et bestemt område.

Hvis det er helt små områder, skal der ikke så mange arter og planter til, før der er en god biodiversitet og større områder kræver mange forskelliger planter og dyr, for at have en god biodiversietet.

Her er et eksempel:

biodiversitet dam

En lille dam kan med de rette betingelser, have en god biodiversitet og være levested for f.eks:

Frøer - vandsalamander - guldsmedelarver - vandkalve -  igler - alger - siv - snegle - osv.

biodiversitet skovbiodiversitet skov

Men en skov derimod kræver mange flere arter, for at have en god biodiversitet.

Her skal f.eks. være mange flere forskellige arter af pattedyr som egern - rådyr - dådyr -  mus - ræv - grævling - skovmår - flagermus -  mulvarp - pindsvin - ilder - hare - lækat osv.

skoven rådyrbiodiversitet flagermusbiodiversitet hare
foto: danskeinsekter.dk

I den gode skov skal der også være en masse forskellige træer.

F.eks bøg - eg - birk - ask - gran - fyr - rødel - lærk - pil - lind - hestekastanje - røn - ahorn, som skal have lov at henfalde, det betyder, at de skal have lov til at dø i skoven og indgå i skovens kredsløb.

skoven birketræ biodiversitetbiodiversitet bøgetræ skovenbiodiversitet kastanje skovenbiodiversitet egetræ skovenbiodiversitet fyrtræ skoven

Desuden skal der være en masse forskellige buske - urter og blomster.

F.eks. blåbær - brombær - hassel - hunderose - hyld - skovæble - bregner - tidsel fuglegræs - stedmoder - almindelig røllike - døvenælde - anemone - almindelig bingelurt - vorterod - brændenælde - skovmærke - skovsyre - skovviol - rejnfan - liljekonval - kodriver - gederams - mælkebøtte - følfod - burre osv...


foto: danskeinsekter.dk

Insekterne er også en del af den gode skov og der kan være følgende arter:

Admiral - grøn sandspringer - citronsommerfugl - æblevikler - guldbåndet langhornsmøl - uplettet mariehøne - buskgræshoppe - tømmermand - dyndflue - dobbeltbåndet svirreflue - dueurtsværmer - gedehams - ørentvist - spidsmus-snudebille - rød blomsterbuk - skjoldbille - poppelbladbille - grøn guldbasse - hvid admiral - skov ådselsgraver - læderløber - skovmalakitbille og 1000 vis af andre insekter.

bladbille leafbeatlemariehoene
foto: danskeinsekter.dk

Fuglene skal også være repræsenteret med mange forskellige arter som f.eks.

Bogfinke - sumpmejse - solsort - musvåge - spurvehøg - husskade - munk  - topmejse - spætmejse - blåmejse - stillits - træløber - sort spætte -  broget fluesnapper - stor flagspætte - skovskade - skovhornugle - musvit - ringdue - ravn - munk - lille korsnæb - gransanger - fuglekonge - osv..


biodiversitet skoven bogfinkebiodiversietet skoven broget fluesnapperbiodiversietet skoven spætmejse
foto: danskeinsekter.dk

Der er selvfølgelig mange flere arter i den gode skov, men det er for at synliggøre, hvor meget forskellighed, der faktisk skal til, for at opnå en god biodiversitet.

Jeg mener, at det er vores ansvar at beskytte og bevare.

Her januar 2020 er den sidste nye "rødliste" rapport fra Århus Universitet kommet og den tegner et dystert billede, som vi altså ikke kan sidde overhørig - rødlistearterne er gået fra 28% til over 41% hvoraf de 17,3 % er kritisk truede - det er altså rystende læsning, som du kan finde på linket herunder.

https://bios.au.dk/raadgivning/natur/redlistframe/

Problemerne gælder både pattedyr - padder - planter - blomster og insekter

biodiversitet blomst skovenbiodiversitet skoven snudebillebiodiversitet skoven rovflue blomstbiodiversitet vandsalamander
foto: danskeinsekter.dk

Nogle af de nye på listen er mårdyr - altså ilder, brud, husmår og lækat og det er sku da helt skævt, for de er altså ikke kræsne, hverken med føde eller tilholdssteder.

Men de kræver altså mus - gamle brændestabler - eller døde træer og kvas til skjulested og hvis vi ikke engang kan leverer det, så står det godt nok sløjt til.

biodiversitet kratbiodiversitet musbiodiversitet sten
foto: danskeinsekter.dk

De sidste mange års politik har begunstiget det super effektive skovbrug også i statsskovene og det intensive landbrug og her er så resultatet.

Som den tidligere miljøminister Esben Lunde Larsen engang sagde "der er meget natur i en bygmark" - og ja - så ender vi her.

biodiversitet bygmarkbiodiversitet bygmark
foto: shutterstock.com

Jeg er sikker på, at nogle synes, det er super fedt at få kørt nogle svin gennem systemet og eksporteret noget bøgetræ til Kina - jeg synes, det er helt forfærdeligt, at vi ikke kan finde en balance.
biodiversitet kævlerbiodiversitet slagtesvin
              foto: danskeinsekter.dk                                                              foto: fodevarewatch.dk

Er spændt på om den nye regering, vil indfri nogle af de løfter de har givet. Eller om naturen endnu engang bliver den store taber, når landbrug og jægerne inviteres med til forhandlingerne.

Det svarer til, at inviterer Bayer med, som ejer Monsanto kåret som "verdens ondeste firma"  give dem vetoret, når vi skal bestemme om visse kemikalier er skadelige for miljø og helbred. 
                         biodiversitet roundup                               biodiversitet død 

Selv de lavthængende frugter som statsskovene bliver drevet fuldstængig på højde med alle andre skove - jagt - træproduktion - juletræsproduktion osv osv.

Staten eller Naturstyrelsen forvalter ca. 110.000 hektar skov og omkring 90.000 hektar enge - moser og overdrev.

Jeg kan oplyse, at Rold skov har et areal på ca. 8.000 hektar, så staten har altså muligheder - vi bruger dem bare ikke.

biodiversitet urørt skov
foto: danskeinsekter.dk

Mit forslag ville være, at henlægge alt statens natur uberørt (skove - heder - moser - enge - søer) med et minimun af veligehold og så åbne op for at borgerne kan komme ud og få nogle unikke naturoplevelser - samtidig med at der laves områder, hvor mennesker ikke har adgang.

det hvide c korsedderkop
foto: danskeinsekter.dk

Her vil jeg påberåbe mig samme frihed som Greta Thunberg med rette har, jeg behøver ikke komme med økonomiske beregninger, selvom det også må koste en masse, at forvalte - drive og administrerer.

Tror man kunne skabe noget vildt fedt til gavn for os alle.

Reelt tror jeg faktisk ikke, at der kommer til at ske en skid - ingen tør rykke sig og en millimeter frem og en millimeter tilbage gør ingen god natur og det er snart ved at være for sent.

Kilde: danskeinsekter.dk