|
Perlemorsommerfugle (Issoria) Jeg samler perlemorsommerfuglene her på siden undtagen kejserkåben, den får sin egen side. Jeg ser dem sjældent og kan ikke kende forskel på dem. Det skulle da lige være, hvis den storplettede perlemorsommerfugl viser sine flotte bagvinger. Det er nogle meget smukke sommerfugle, som har været i tilbagegang i mange år, men som ellers har nydt godt af braklægning og mindre intensiv drift på nogle arealer og har indfundet sig igen på egnede lokaliteter, men det er så slut nu - trist. Jeg kan ikke give nogen beskrivelse også fordi de lever vidt forskellige steder. Men fælles for alle perlemorsommerfugle er at deres larver lever på viol - undtagen engperlemorsommerfugl, hvor larven lever på mjødurt. Derfor er det ligeså vigtigt, at beskytte områder med foderplanter - ingen violer ingen perlemorsommerfugle. Kilde: danskeinsekter.dk |