Citronmåler
(Opisthograptis luteolata)

Vingefang: 31-39 mm. Det er en mellemstor måler. Grundfarven er citrongul. Langs kanten tre mindre (og ved vingespidsen en ret stor trekantet) rustbrune pletter. Midtpletten ret stor og brun med hvid kerne.

Kun sjældent jages den op om dagen. Den flyver i skumringen og om natten. 

Søger til blomster i have og hegn, bl.a. syren.

Æg lægges på mange løvtræsarter. Larven er 25 mm lang og brun eller grålig, kvistlignende, med en knop på ryggen og kantfrynser bagtil. Lever fra juni til september på en lang række løvtræer og buske, bl.a. Hvidtjørn, Æble, Slåen og Gedeblad.

Arten overvintrer som puppe, i et tyndt, hvidt spind mellem mos eller blade på skovbunden.

Den lever i løvskove og krat, langs markhegn og i haver.

Kilde: fugleognatur.dk

Denne citronmåler havde forvildet sig ind på vores badeværelse.