Hvad er vandmiljø?
Vandmiljø beskriver tilstanden af vores søer, fjorde, åer, vandløb og vandhuller.
Kvaliteten måles på, hvor rent vandet er og hvor god biodiversitet der er.
Blå er bedst og renest - rød er dårligst og iltfattig.
Så hvis man kun fanger rottehaler og tubifixer, så er det ikke for godt.
Hvis du derimod ser noget, som ligner dem her omkring en sø, vandhul eller å, så er det ikke helt skidt.
Man kan tage nok så mange prøver af vandet, men det viser kun vandkvaliteten lige her og nu.
Hvis man derimod undersøger makro dyrene, som har været der i flere måneder, får man et mere retvisende billede.
Foto:.idexxcurrents.com
Jeg vil skrive, hvad der sådan lige falder mig ind - primært om åer og søer.
Jeg er overhovedet ikke ekspert på nogen områder, så det er mest, hvad jeg er faldet over i bøger og på nettet og observeret i naturen.
Over 90 % af alle vandløb i Danmark er blevet ændre af mennesker.
De er blevet rettet ud - gravet dybere eller rørlagt for at give mere plads til landbrug og for at afvande store områder.
Men et lige ensformigt vandløb med høje værdier af kvælstof, fosfor og pesticider giver ikke plads til fisk, planter og smådyr.
Kilde: Gylle.dk
Foto: Peter Clausager
Man er nu begyndt at studere planterne i vandløbene, som en indikator for tilstanden af vandløbene.
Det er noget forholdsvis nyt og det kan da godt undre, for planter er ligesom alle andre organismer påvirkelige over for menneskelig aktivitet - allerede i 1980`erne begyndte englænderne, at bruge vandplanter, når man skulle vurderer spildevandsudledning.
Nogle få planter som vandpest og enkelt svineknop dominerer i over 50 % af alle vandløb i dag. Det siger en rapport fra DCE med det mundrettet navn
"Nationalt Center for Miljø og Energi"
Grunden til disse planters succes er primært fordi de vokser hurtigt og er gode til at bruge alt det eksta kvælstof fra landbruget og tåler grødeskæring bedre end andre planter.
Jeg kan også forestille mig, at de er ret pesticid resistente.
Enkelt pindsvineknop foto: Adobe Stock
Vandpest foto: Adobe Stock
Forureningen stammer i dag primært fra landbrug og i mindre omfang fra private husholdninger og industrien.
Vi er blevet bedre til at rense vores spildevand, selvom vi stadig udleder en masse skadelige stoffer - bla. østrogenligende stoffer, kemiske forbindelser, alle vores ting er jo proppet med kemi og det forstyrrer forplantning og skubber balancen i vores økosystemer.
Foto: vandetsvej.dk
Kilde: Wikipedia - foto BioDane Luftfoto
Det er ikke det bare pjat med de nye rensningsanlæg - her ser du Mariagerfjord Rensningsanlæg, som er fra 2013.
Jo bedre rensning jo bedre for miljøet. Det er big buisness og koster milliarder af kroner, at rense vores spillevand.
Illustration: Michael Rothenborg
Jeg faldt over en rapport fra 2022 fra Miljøstyrelsen. Det er spændende læsning.
Det er EU lovgivning, som Danmark så skal implementerer i dansk lovgivning, ellers havde vi nok slet ikke haft nogen regulering.
Gør lige opmærksom på, at omslaget på rapporten er "grønt" haha
"Gennemførelse og anvendelse af slamdirektivet"
Afraportering til EU
Denne rapport er udarbejdet af kontoret for Cirkulær Økonomi og Affald v/ Miljøstyrelsen.
Rapporten er udarbejdet som del af afrapportering til EU om implementering og anvendelse af direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986.
Det drejer sig om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse af slam fra rensningsanlæg i landbruget
Ja - her er lige to ting:
1.
Mon ikke de fleste synes, at det er en lidt lang inkubationstid.
Har læst, at mange af parametrene er forældede - bl.a. er Pfas ikke med - hvor er vi dog langsomme.
1986 og vi er overhovedet ikke i nærheden af at være i mål.
2.
Rapporten er udarbejdet af
"Kontoret for Cirkulær Økonomi og Affald"
Ja - I må virkelig undskylde - men hvem filan finder på alle de gode navne -:)
Jeg er lige stødt på et andet fantastisk navn i en helt anden sammenhæng.
"Udviklings og Forenklingsstyrelsen" - haha haha
Men det her faldt jeg over i rapporten og det synes jeg da lige, jeg vil dele med Jer.
"På arealer, hvor der tilføres spildevandsslam, må der indtil 1 år efter tilførsel kun dyrkes korn- eller frøafgrøder til modenhed samt græs eller lignende til industriel fremstilling af tørfoder.
Endvidere må der ikke dyrkes fortærbare afgrøder. Der må f.eks. ikke dyrkes kartofler, græs og majs til ensilage samt foder eller sukkerroer.
Ved udbringning i skov skal skoven holdes lukket for offentligheden i mindst 6 måneder efter tilførsel.
Afspærring skal gennemføres med skiltning, der forbyder plukning af bær, svampe og lignende.
Opbevarings-, transport-, sprednings- og nedfældningsudstyr skal rengøres forsvarligt umiddelbart efter brugen.
Hvor er det rart og betryggende, at vi spreder det lort ud over det - men vi sætter skilte op - gør vi...
Jeg tænker også, at det er godt børn ikke render i skoven før de kan læse.....
Skovens dyr tager åbenbart ikke skade af det giftige lort og man kan jo slet ikke forestille sig, at der sker en udvaskning til vandmiljøet.
Man tester kun for ganske få stoffer i slammet, selvom det kan indeholde op mod 1200 forskellige stoffer - mange potientielt skadelige, men når man ikke tester, ja så finder man jo heller ingen problemer.
Den enkelte spredning overstiger måske ikke grænseværdien, men eftersom tungmetaller ophobes i fødekæden, så lyder det godt nok, som om, vi spiller hasard med kommende generationer.
Hormonforstyrrende stoffer er et andet stor og underudforsket område og så alt muligt andet lort, som ender på markerne og i vores mad.
Denne coktail bliver spredt på markerne oven på vigtige drikkevandsresourcer og udvasket i vores vandmiljø, men det må man altså godt.
Jeg vil lige nævne et par af de problematiske stoffer, som kommer ud i vores vandmiljø en gammel kending PCB og en "forholdsvis ny" (det er den jo nok slet ikke alligevel) PFAS.
Vi har tusindvis af andre problematiske stoffer, men så skal jeg skrive til fingrerne falder af og problematikkerne er ofte de samme.
Skadelige for mennesker, dyr, naturen og vandmiljøet.
Vi starter med Pfas som lige nu stadig er frisk i folks erindring.
Grafik: Sundanceusa.com - omlavet af danskeinsekter.dk
Prøv at kigge dig omkring i hjemmet og se, hvor mange produkter med Pfas du har - jeg har da adskillige - lige fra møbler til regntøj. Hmmmm
Pfas - vil også være et af de kemiske stoffer, som bliver ved at at give og give i fremtiden.
Da det først kom frem i brandslukningsskum herhjemme - havde jeg ingen anelse om noget som helst.
Nu er vi måske blevet en lille smule klogere og så alligevel ikke.
Jeg tror ikke engang vi har set toppen af isbjerget - ikke engang top toppen - langtfra.
Vi kommer heller ikke til at høre sandheden - sandhed er ofte ubekvem og besværlig og dyr - ligesom klimaløsninger - beskyttelse af biodiversiteten osv.
Det er ALDRIG en gratis omgang.
Jeg har læst meget og fattet endnu mindre. Men prøver lige med et par linjer alligevel.
Kilde: The Main Monitor
Det her er ikke et PFAS molekyle - PFAS - er ikke bare PFAS. Det er hundrede ja tusingvis af forskellige stoffer, som ikke tidligere fandtes i naturen.
Som ved så mange andre opdagelser - var det ved et tilfælde.
En forsker ved DuPont forsøgte i 1938, at fremstille en ny CFC (ChloroFluoroCarbon) gas - nemlig Freon, som senere blev DuPont`s varemærke.
Freon drivhusgas global opvarmning - puha det er en helt anden sag.
Kilde:Lobana Service AC Tangerang Selatan
Nåh - tilbage til PFAS
Som sagt render forskeren rundt hos DuPont i 1938 og leger med en gas som hedder tetrafluoroethylen og vupti har han opfundet champange - eller polytetrafluoroethylen, verdens første PFAS stof PTFE - nemlig Teflon.
I flere år blev Teflon ikke brugt til noget kommercielt - før man fandt på at bruge stoffet til Amerikas første atombombe - her blev Teflon brugt til at overfladebehande forskellige materialer.
Så både atombomber og oconnedbrydende - det er da meget godt.
Kilde: manufacturingdive.com
Efter 2. Verdenskrig gik det stærkt - en af de første og helt store succeser var belægning af stegepander.
Den har vi vel alle været på og er det sikkert stadig.
"Ved 260 grader begynder teflon at nedbrydes og ved 350 grader at afgive giftige affaldstoffer. Disse stoffer er dødelige for fugle og kan give influenzalignende symptomer i mennesker."
I 1960 begyndte man at tilsætte PFAS stoffer til brandslukningsskum og stofferne er siden blevet brugt i et utal af produkter. Her er lige et par stykker.
foto: Shutterstock
Selv de mest optimistiske beregninger siger, at det vil koste milliarder og atter milliarder, at rydde op efter PFAS - foruden de menneskelige og miljømæssige omkostninger.
PFAS og dens ligesindede er det man kalder evighedsstoffer.
De nedbrydes ikke bare over "tid" men ophobes øverst i fødekæden - hvilket vil sige - os - hvaler - isbjørne - rovfugle osv..
Sommetider bliver de endda giftigere under nedbrydning.
Elektronikindustrien startede med at bruge PCB i 1950’erne. PCB blev mest brugt i køleolie og kondensatorer.
PCB blev især brugt i byggebranchen i 1960’erne.
PCB blev forbudt i Danmark i 1976. Men internationalt bliver PCB-forbruget styret af Stockholm-konventionen – vedtaget i 2001.
Det tager lang tid at nedbryde PCB. Flere årtier, og derfor kan forureningen spores på hele jordkloden.
De største koncentrationer af PCB findes i fedtvæv i blandt andet pattedyr og isbjørne.
PCB er især brugt i maling, kit og fuger.
Oftest findes PCB i kit ved vinduer fra 60’erne og 70’erne.
PCB-holdige fuger er stadig et massivt problem, da PCB forurener det omkringliggende materiale og havner i støv og i indeklimaet.
Sidder der beton omkring PCB-holdige fuger, så vil betonen indeholde meget store koncentrationer af PCB. Dette gælder også gulve og andre belægninger med lakerede eller plast-overflader.
PCB er kræftfremkaldende og kan forstyrre kroppen hormoner. PCB påvirker også immunforsvaret, leveren og centralnervesystemet.
PCB påvirker hjernens udvikling, forplantningsevnen og immunforsvaret. Børn er særligt udsatte, da de optager PCB i kroppen lettere end voksne.
Kilde: twoteknik.dk
Collage og foto: danskeinsekter.dk
kilde: nucleus.dk
Alting hænger sammen, så når vi bringer ubalance eller udrydder et sted, så påvirker det hele økosystemet - natur - dyr - planter - insekter og i sidste ende os selv.
Jeg ved ikke helt, hvorfor vi har fået den opfattelse, at det ingen konsekvenser får, at vi udleder gift i vores vandløb - sprøjter vores insekter væk - dyrker så intensivt, at der ikke er plads til natur eller forbruger på den måde vi gør, men det har konsekvenser - vi er jo allesammen en del af samme jord, bare kig på klimaet.
Vi har altså et ansvar - vi kan ikke bare tillade os, at udrydde livet i havene - i vores vandløb - eller alle vores sommerfugle.
Clipart: clipart-library.com
Kilde: Arkiv foto fra Viborg Folkeblad
Når man graver op eller slår kanterne på vandløb, så laver man:
Unaturligt stejle brinker, så der bliver eroderet mere sand/jord ud i vandløbet så smådyr og bunddyr bliver skyllet bort - vandhastigheden øges og vandstanden sænkes, så der er større fare for hel eller delvis udtørring i perioder med ringe nedbør.
Man tilgodeser kun de arter som kan tåle, at blive slået. De følsomme arter forsvinder.
Ligesom ham med plænetraktoren der begynder at slå rabatterne, fordi han har for lidt græs og for stor traktor, alle andre planter og blomster end græs forsvinder.
Så nu kan vi nyde synet af golfbane klippede grøftekanter uden spor af en eneste blomst.
Foto: Odder kommune Her må I undskylde i Odder kommune, for I har faktisk en plan for mere biodiversitet, men skulle bruge et billede og Jeres viser bedst min pointe.
Grødeskæring har kun effekt i en begrænset periode, men en varig skade på vandmiljøet.
Når man skærer grøde afvander man selve vandløbet også og i takt med at det bliver varmere og mere tørt vil man i mange tilfælde have helt tørlagte vandløb - dette ville mindskes uden grødeskæing fordi planterne laver naturlige "dæmninger", så vandstanden stiger.
Grødeskæring er udelukkende lavet for at sikre dyrkningssikkerheden på de omkringliggende marker - måske skulle vi vende den om, og finde ud af, hvor det absolut ikke er nødvendigt at skære grøde og så gøre resten på en skånsom og miljørigtig måde.
Kilde: landbrugsavisen og lex.dk
Så må både landmænd og private lodsejere finde sig i at "deres" å går lidt over sine breder i perioder.
Man har allerede den fornødne viden i kommunerne, men den efterleves ikke.
I vores baghave har vi en å som er ca. 1 meter i bredden på bunden og den har været helt tørlagt flere gange de sidste par somre - det vil sige - åen er død.
Der er mange andre faktorer, men disse er nogle af de vigtige.
Det kræver omtanke og vilje og politiske beslutninger, for at vi kan bevarer en god biodiversietet i vores åer og vandløb.
Kilde: naturstyrelsen.dk
Søerne er også en meget vigtig biotop i vores natur - der er de største som f.eks Arresø og Esrum sø i Nordsjælland og de mindste damme, som man ofte kan se i skoven eller har anlagt i sin have - ligesom denne her, som er vores egen havedam.
Vores egen havedam - har forbavsende få billeder - og det ville nu være dejigt med et som ikke var overbelyst :-)
Der findes ca. 195.000 søer - damme og vandhuller i Danmark, men alligevel udgør de kun 1,42% af Danmarks areal, men de er hjemsted for en masse forskellige arter, både planter, dyr, fugle, padder og insekter.
De sidste mange år, er der forsvundet tusindvis af de især mindre søer og damme, til fordel for mere landbrugsjord.
Hvis man færdes i det åbne land og har en vis alder, vil alle næsten kunne sige, at "i gamle dag lå der en dam med vandsalamander lige her", men de findes ikke mere i det åbne land.
Foto: danskeinsekter.dk
Forureningen med fosfor er et kæmpe problem i søerne - i starten af 1950`erne var fosfor ved at tvinge vandmiljøet i vores søer i knæ.
Det kom fra både husholdninger og industri.
Det giver en opblomstring af alger, som gør vandet uklart, så solen ikke når bundplanterne som så dør og sætter gang i en dødsspriral - døde alger - døde planter = iltsvind, som kan ende med at søen dør.
Eller at vandkvaliteten bliver så ringe, at det kun er ganske få arter, som kan leve i den.
Man vedtog i 1987 i den første Vandmiljøplan, at man skulle fjerne 80% af fosfor i spildevand og det mål blev nået i midten af 1990`erne.
Men fra landbrugets marker strømmer der stadig både fosfor og kvælstof ud i søerne.
Jorden har en bestemt evne til at fikserer fosfor og når den grænse er nået, så skyller det overskydende direkte ud med dræn og overfladevand til vores vandløb og søer.
Kilde: naturstyrelsen.dk
Jeg mener, at de randzoner man vedtog i 2011 var super gode opsamlere af både fosfor og kvælstof.
Men det har landbruget fået sløjfet igen med Eva Kjer Hansen i spidsen
sammen med landbrugets top og deres hær af advokater og andet godtfolk.
Jeg har læst, at der er usikkerhed om effekten af randzoner, men jeg har hørt flere landmænd brokke sig over, at der bare gror tidsler og brændenælder, year right, men
i min lærebog er det netop kvælstofkrævende planter, så noget stopper de da - man kunne/skulle så slå det en gang om året og fjerne plantematerialet.
Kilde: naturdrogeriet.dk - foto: danskeinsekter.dk
Fosfor er en af både fortidens synder og nutidens, den kan ligge på søbunden i årevis og blive frigivet langsom, så selv hvis man får udledningen under kontrol, så vil mange søer have en rige vandkvalitet.
Så STOP for udledning NU.
Så frem i skoene kære politikere både lokalt og nationalt - rent vand tak.
Kilde: danskeinsekter.dk