Smældere Elateridae |
Smældere, Elateridae, familie af biller udbredt i hele verden med ca. 9000 arter, heraf 70 i Danmark. Størrelsen varierer fra ca. 1,5 til 60 mm, danske arter op til ca. 20 mm. Kroppen er aflang, smallest bagtil, forbrystet normalt med noget bagudtrukne baghjørner, vingedækkerne med fordybede længde-punktstriber. Følehornene er trådformede eller savtakkede, undertiden kamformede. Særlig karakteristisk er smældernes evne til at "smælde", dvs. med et smæld at springe vha. en speciel mekanisme på brystets underside. Kilde: denstoredanske.lex.dk |
Her på Smældernes side vil jeg ligge de fotos op jeg har. Hvis jeg kan artsbestemme, så gør jeg det (haha det er lidt en vits), men ellers er det noget som kræver specialister, man kan evt. prøve denne tyske hjemmeside, den er rigtig god. https://www.kerbtier.de Det er nogle fine insekter. |
Sømplettet skovsmælder Ampedus sanguinolentus |
Sømplettet skovsmælder er knyttet til moser eller skovsumpe. Den foretrækker lysåbne stævnede elleområder, som i vinterhalvåret kan være meget vandfyldte og i sommerhalvåret helt eller delvist tørlagte. Larven lever i fugtige, mosbevoksede stubbe, stammer eller grene, som ligger på jorden, ofte sammen med larver af træbukke, som den overvejende ernærer sig af. Kilde: Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestisk Natur Denne her er netop set i sådan et område på Midtfyn i 2010. Den er stadig til dato den eneste jeg nogensinde har set - så den er ikke almindelig i mit område. Jeg ved ikke, hvad det er for en "dut" den har på det ene ben. |
Rødhalet busksmælder Athous haemorrhoidalis |
Rødhalet busksmælder er knyttet til forskelligartede habitater i og udenfor skov. Larven lever i jorden under mos eller ved planterødder, hvor den overvejende ernærer sig som rovdyr. Kilde: Aarhus Universitet |
|
Musegrå smælder Agrypnus murinus |
Længde: 12-17 mm. En stor og ret bred smælder. Oversiden er sort eller sortbrun og er pletvist beklædt med smalle grå og brune skæl. Følehornene er ret korte og brungule med sort rodled. Benene er sorte. Den lever på overdrev, klitter, tørre skovlysninger og lignende. Kilde: fugleognatur.dk - felthåndbogen Endnu en smælder, som jeg kun har set en enkelt gang i 2016 og der står endda i litteraturen, at den er almindelig jo jo. |