Harlekinmariehøne

(Harmonia axyridis)

I 2017 så jeg første gang en harlekin mariehøne. Selvom den ikke er ønskelig i den danske natur, da den konkurrerer hårdt mod vores hjemmehørende arter, så er den nu flot.

Det er fascinerende med larve/nymfe stadier - man ville tro, at det var to forskellige arter, men nej det er bare en larve af harlekin mariehønen.

De senere år har der ikke været mange mariehøns - ihvertfald ikke i vores område. Har set forbavsende få eksemplarer og kun ganske få arter.

Vi har forsøgt at lave nogle store insektbede i et nytilkøbt jordstykke og alt skal hegnes ind vi - er meget plaget af dræbersnegnle de spiser ALT, så vores bede er omkranset af sneglehegn.

Der har heldigvis været flot aktivitet i de nye bede. Vi har plantet hjulkrone - tidsler - hjortetrøst - mynte - rejnfan - og forskellige andre insektplanter.

2023 og vi har give fortabt mod dræbersneglene - brændenælder og skvalderkål - vi lader nu naturen gå sin egen gang i stykket - der står nogle selvsåede sommerfuglebuske og så må der komme, hvad der nu vil - det kan være det bliver helt godt. Vores plan er at slå det 1 gang om året med le og så fjerne plantematerialet for at udpine jorden.


Kilde: danskeinsekter.dk


harlekinmariehøne Harmonia axyridis