Rovfluer
(Asilidae)

Der er beskrevet ca. 5600 arter på verdensplan; de 30 danskearter er middelstore til store fluer (op til ca. 25 mm), der oftest er grå eller sorte.


Rovfluer lever af andre insekter, der oftest gribes i flugten og fastholdes med de stærke, tornede ben.

Rovfluen gennemborer byttets hudskelet med de kraftige munddele og indsprøjter spyt, der indeholder en lammende nervegift samt fordøjelsesenzymer. Derpå udsuges byttet.


De fleste rovfluer er knyttet til varme, tørre levesteder og er kun aktive på varme dage. Larverne lever i jorden eller under bark.

Kilde: wikipedia.dk

Her er det måske Neoitamus cyanurus og rødbenet rovflue (Dioctria rufipes)