Pindsvin
(Erinaceus europaeus)

Et voksent pindsvin er 23-30 cm med en kort hale på 2,5 cm.
Det vejer normalt mellem 800 og 1000 gram.
På hovedet og ryggen findes pigge, der måler 20-30 mm i længden og omkring 1 mm i bredden.
På undersiden og benene har dyret en brunlig pels. Snuden ender i en bevægelig, fugtig, sort tryne.

Et nyfødt pindsvin har omkring 90 bløde, hvide pigge. Et voksent pindsvin har 5000-7000 pigge.
Pindsvinet kan stritte med sine pigge og rulle sig sammen i forsvarsposition, hvor hoved og lemmer skjules.

Kilde: Wikipedia