Mus og andre gnavere

Får man besøg af mus inden døre, kan der som regel være tale om to arter:
Husmusen (Mus musculus) eller halsbåndmusen (Apodemus flavicollis). Andre musearter kan forvilde sig ind i huse, men de kan ikke trives der ret længe.

Husmusen findes i Danmark i to former: en nogenlunde ensfarvet mørkegrå form, der er udbredt i Sydjylland op til en linje fra Fredericia til Ringkøbing - og en anden form, der er grå på hoved og ryg med en noget lysere underside, og som findes i den øvrige del af Danmark. Hoved og krop måler tilsammen 8-9 cm, mens halen er lidt kortere. Husmusen er almindelig i alle dele af landet.

Kilde: dpil.dk

Den mest almindelige mus hos os er absolut rødmusen - der er mange katte og ugler i området , så bestanden bliver holdt på et fornuftigt niveau.

Det er straks værre når vi har en rotte på besøg - vi ligger ud til eng og mose og får indimellem en strejfer forbi. 

Det bliver altid en sag for kommunens rottebekæmpelse og de er aldrig imponeret af mit "fuglefoderi" - men eftersom vi kun se en enkelt af og til, så går det nok. Vi havde en rotte her i sommer 2016 og sidst var i 2012 - hvor den blev i haven, så det må vi og kommunen kunne leve med.

Kilde: danskeinsekter.dk