Kat Felis silvestris catus
Katten er et fantastisk dyr - helt sin egen - den holder "hof" - vores gør i hvert fald - den skal bare mijave eller slå en forkert prut - så står vi på spring - og er den væk mere end et par timer, bliver vi urolige og alligevel er jeg sikker på, at hvis den fandt et bedre madsted, så ville den ikke tøve med at pakke kufferten haha. Hvis jeg har en "kæphest" så er det neutralisering af katte - der findes så mange uønskede killinger og de får altså lov at leve et kummerligt liv. ALTSÅ neutraliser din kat. Det er dit ansvar. Kilde: danskeinsekter.dk Vores egne katte kommer ikke til at ligge i kronologisk rækkefølge for vi starter med Sylvester.
Sylvester en dag sidst i august 2020 - mens livet endnu var dejligt.
Det var et forfærdeligt efterår 2020 - vi mistede vores elskede Sylvester. Han blev i september pludselig ramt af en uhelbredelig hudbetændelse og det var helt tosset - han var mistroisk og fuld af angst for dyrlægebesøg og kulret fordi han kløede, så han var ved at blive skør - penicillin og binyrebarkhomon virkede ikke. Efter samråd med dyrlægen kunne vi ikke andet end få ham aflivet - HOLD NU KÆFT det var hårdt. Stakkels Syvester - ham skulle vi have haft i mange år endnu. ØV
Sylvester eller Vester eller Musen eller Nusser eller i starten Psykokat. Vi købte ham hos Inges Kattehjem i november 2018. De fortalte, at han var en forsigtig kat. Men han var en rædselsslagen kat og vi var faktisk ved at give op..
Man vil ham så gerne og han er bare fuldstændig paralyseret og rædselslagen. Men han havde haft sine nederlag og både han og vi skulle have en chance. Han var fuldstændig panisk for mennesker - der må virkelig være nogen, som har gjort sig umage for, at han kan blive så bange. Den første tid lå han under vores sofa, så vi måtte ligge på gulvet og snakke med ham. Hele tiden i små doser på Sylvesters primisser. Hans yndlingssted var på en hylde inde ved fryseren højt oppe og væk fra os, men vi kunne dog ganske forsigtigt komme til ham og nusse i et mikro sekund og så lade ham få fred igen. Han fik langsomt mere og mere tillid til os, men det var 10 skridt frem og sommetider 11 tilbage. Men her et halvt år senere, går det rigtig fint. Han er så sød og en dejlig kat og har fået en bedste ven i Max den Røde. Han har indtaget matriklen og vi synes, at han har et rigtig godt katteliv.
Sylvester og mig elsker fugle - bare på hver sin måde. Jeg kan stadig få et sug i maven, når jeg ser billeder af smukke Sylvester. Han var en skøn kat.
Vi besluttede så et par måneder efter Sylvester, at vi ville have kat på matriklen - den er skabt til kat - på nær lortespadser vejen foran huset. Vi kiggede igen hos Inges Kattehjem, hvor vi hentede Sylvester. Men der var så meget "run" på, at kattene var væk næsten inden de blev lagt på deres hjemmeside. Vi endte med at købe Vilma som hed Lone - en lille super sød og smuk grå hunkat på omkring 1 år hos Dyrenes Beskyttelse - et dejligt sted med god tid, selvom der var rygende travlt - kan kun anbefales, hvis man vil gøre en forskel for et dyr, som mangler et nyt hjem. Hun faldt lynhurtigt til og var meget charmerende - vi havde hende inde knap en måned og så fandme trejde gang hun er udenfor, så bliver hun kørt ihjel, så nu er fortvivlelsen total. Ja vi nåede jo ikke, at få ret mange billeder. Hun skulle jo have været i vores familie i mange år.
Søde smukke Vilma - for filan da.....
2. januar 2021 kom der så igen kat på matriklen - faktisk hele 2 stk. nye kattepiger. Vi startede med at købe Rose hos Dyrenes Beskyttelse, men blev enige eller jeg blev enig med mig selv og så var min bedre halvdel heldigvis så sød at gå med på ideen med at få 2 katte, så vi hentede Viola hos Inges Katehjem 3 uger efter, at vi havde fået Rose. Jeg bildte min bedre halvdel ind, at det stort set ikke var mere besværligt eller dyrere med 2 fremfor 1 og det er simpelthen den største løgn jeg nogensinde har fortalt - dog uden at vide det - det er 10 gange dyrere og 1000 gange mere besværligt.
De er som nat og dag - Rose er en lille pusseløjerlig pige - hun har lidt for korte ben - lidt for kort krop og en lille hale og et lidt gammelkone ansigt, men fuldstændig bedårende. Stille og rolig - ikke alt for social - men det er fint.
Så har vi Viola - en lille bitte tynd pind og med DAMP i 10 potens. Hun kørte med 120 i timen indtil hun gik død. Hun løb på bordene - rodede i toilettet - tævede Rose - drak min bedre halvdels kaffe - spiste vores havregryn - legede i kattebakken - løb op af os med kløerne boret ind i vores blege flæsk - det krævede flere dup med brintoverilte. Hun fik derfor også en masse mere eller mindre flatterende øgenavne - Krapylix - Terror Twin - Psykokat og en masse andet - meeen hun var selvfølgelig også helt bedårende - hun var meget kælen og utrolig sød.
Her i 2023 er de heldigvis begge to i live - Viola meget forsigtig og nem at skræmme, men hun ynder stadig at drille og tage kvælertag på Rose, så hun til sidst går udenfor. Viola er stadig en charmerende kælepot - med hang til at dele hele matriklens mus med os - både levende og døde. Rose er stadig en lille pusseløjerlig kat - hun overlader spekulationerne over verden til Viola og spiser og sover og patruljere i haven - hun opfører sig som en hankat på steroider - hun går i flæsket på selv de største - hun har aldrig vundet - men dyrlægen han smiler. Dog er hun rædselslagen for hunde. Hun er efterhånden blevet en rigtig god jæger - Hmm. Når hun har fået mad går der ofte ikke ret lang tid, så kommer hun med en mus i bytte - TAK for det Rose. Vi har aldrig haft så jagtfikserede katte før - jeg tænker måske, at det er fordi de er hunkatte og fra naturens side, skal kunne skaffe mad til deres killinger - men mange vil sikkert kunne modbevise det. Vi elsker jo fugle og alle andre dyr her på matriklen, så det kan godt være lidt anstrengt, når vi ser en stillits stikke ud af mundvigene på den ene og den anden lige har taget en ligustersværmer - FOR FANDEN DA...... , men overlever de Terror Twin her hos os, så kan de nok klare det meste.
Desværre er Viola ikke hos os mere - hun forsvandt for snart 1 år siden. Vi har ledt og ledt og ledt og ledt - sat sedler op - forhørt naboer og genboer - efterlyst på Facebook - uden resultat overhovedet. Det er så trist og frygteligt ikke at vide, hvad der er sket med hende. For helvede altså.
Viola og Rose havde en fælles papkasse under sofaen, som der jævnligt blev bygget på - de er selvfølgelig blevet tilbudt nye og større - men neej - det skulle vi overhovedet ikke blande os i - haha. Her ligger Viola i sin signatur stilling - hun havde IKKE gigt.
Her slapper hun bare af på tæppet. Ellers var hendes absolutte yndlingssted - et lammeskind på et gammelt arkivskab. Nøj - vi savner hende.
Så til noget helt andet - ellers kan jeg sætte foto efter foto ind af de to tossede kattepiger.
I juli 2020 blev vi så lige plejeforældre til "Luna" og hendes 5 killinger - hun kom først med 3 killinger, som hun lagde i vores garage og senere hentede hun de sidste 2. Vi troede, at hun var blevet dumpet - men det viste sig, at hun hørte til ikke langt fra vores hus - men hun blev hos os med killingerne - der var ikke overskud, der hvor hun kom fra. Vi havde dem så længe vi kunne - hele sommerferien - men pga - arbejde og Sylvester var det ikke en holdbar situation, så igen blev Inges Kattehjem redningen. Så igen en opfordring: KÆRE MEDBORGER FÅ JERES SØDE KATTE NEUTRALISERET. DET ER SÅ VIGTIGT....!
Max var vores "låne" kat fra naboen, men vi betragtede ham som vores egen - han kom før Sylvester og han boede hos os i 4-5 år. Vi fik ham vaccineret og kastereret, men han endte alligevel jævnligt i slåskamp. Han måtte ofte til dyrlæge for at få tømt en byld og få smertestillende og penicillin. Han er en udpræget udekat og hans pels helt vild tyk og kraftig, så det har været alt for varmt for ham at være inde. Han var noget forvirret og utryg ved at have Pipsi (mere om hende senere) boende - det er lidt sjovt, men han var helt lettet, da hun var væk - spandt og lå og slængede sig i vindueskarmen og har generelt været mere indenfor, end han har været længe - det var lidt sjovt. Vi var desværre nødt til at få Max aflivet i oktober 2018 - han havde fået akut nyresvigt og han var godt nok dårlig - vi prøvede med smertestillende og nyrediæt. Der var ingenting der virkede og han led, så aflivning var nødvendig. Puha det var hårdt og Max var ikke så gammel kun en 6-7 år, han burde have haft mange år endnu.
Trunte - vores egen kat, som kom før Max, ja også før mig, blev desværre aflivet i 2013 på grund af kræft - 17 år gammel.
Sammen med Trunte var Bølle. Bølle havde en stor personlighed - ekstremt nysgerrig og så kunne han slæbe en kæmpe mosegrise helt op i køkkenet - gennem to kattelemme op på 1. sal så der lå mosegrise snask overalt - det var fandme ulækkert. Han var en lidt sart helt hvid kat - han fik udslæt og havde altid sår - men gik heller aldrig af vejen for noget - selvom han var kastereret. Han er også fra før digital kameraets tid.
Så tager vi lige Pipsi. Vi havde hende i en måneds tid fra dec. 2017 og før det var hun hos mine forældre, hvor hun blev fundet, men det var ikke en holdbar løsning, så hun kom ned til os, indtil hun skal videre til Inges Kattehjem, hvor hun forhåbentlig får en ny dejlig familie. Hun var lidt sølle i starten - øremider - lopper og så fik hun også en omgang penicillin hos dyrlægen og blev vaccineret første gang - hun havde også lidt problemer med øjnene, men ellers trivedes hun. Hun kom også når man kaldte - hvis det ellers passede hende :-) Hun var et "hængetræ" og og meget aktiv, hun ville trives super sammen med en anden kat på samme alder. Vores egen Max håbede, at julemanden ville komme og hente hende, men det skete ikke, så han gik rundt med et lidt opgivende udtryk - han gad ikke al den ungdommelige energi. Vi var ude og aflever Pipsi søndag den 14. jan. 2018 og det var dælme hårdt, man når simpelthen at blive så glade for dem - puha. Vi håber virkelig, at hun får det godt.
Endnu et hittebarn fra oktober 2015 - som vi måtte aflevere efter nogle uger. Den smukkeste kat man kan tænke sig og meget sød og hun ville ikke med sine ejere - hun spurtede ind i stuen igen, da de kom for at hente hende. Det har jeg stadig et stik af dårlig samvittighed over, men man kan jo ikke sige - nej I må alligevel ikke få Jeres kat.
Prinsen og Prinsesen Prinsessen kom først - hun kom bare spurtende ude på vejen èn dag. Løb lige ind på gårdspladsen og op i armene på min bedre halvdel. Hun er simpelthen den mest chamerende killing "ever" - der gik faktisk lang tid inden vi fandt ud af, hvor hun hørte hjemme og så var det ikke engang særlig langt væk. Prinsen kom så senere, men der var prinsessens hjem det første sted vi kontaktede. De må virkelig have haft det godt - for mere søde og harmoniske killinger skal man lede længe efter. I får lige et par billeder - prinsessen er den trefarvede og prinsen den røde.
Nu er vi vist nået til de tilfældige møder - så her lægger jeg bare mine "katte" billeder tilfældigt og så lige et par af vores egne.
De her to sad bare og kiggede ude ved vejen - det var regnvejr og temmelig mørkt, men de sad bare helt stille og kiggede på mig.
To meget nysgerrige killinger på samme matrikel - jeg var lige stoppet for at tage en tår vand.