Haletudser
(amphibia)

Vandhullets lune, lavvandede ende kan hen på sommeren myldre af tusindvis af haletudser og synes ganske overbefolket.

Konkurrencen levner ikke megen plads til søskendekærlighed og da slet ikke hos frøernes yngel, der har udviklet en ganske særlig taktik mod brødre og søstre i den nådeløse kamp om overlevelse.

Løsningen er en slags kemisk krigsførelse!
De første – og lidt større haletudser kan bremse deres yngre søskende ved at udskille væksthæmmende partikler i vandet.


Fra naturens side er bagtanken nok at i et tæt besat vandhul med mange haletudser vil der være mindre føde til rådighed for den enkelte.

Ved at hindre efternølernes vækst og konkurrence sikres de ældste en hurtig landgang – og større sikkerhed for artens videreførelse.

Kilde: naturguide.dk