Vandmiljø
Hvad er vandmiljø
Vandmiljø beskriver tilstanden af vores søer, fjorde, åer og vandløb - den burde også omfatte vandhuller.
Kvaliteten måles på, hvor rent vandet er og hvor god biodiversitet der er.
Blå er bedst og renest - rød er dårligst og iltfattig.
Jeg vil på denne side primært skrive om landbrugets indvirkning på vores vandmiljø - der er også et afsnit om grødeskæring og lidt om, hvad intensiv jagt betyder for de små søer og vandhuller i det åbne land.
Forureningen stammer i dag primært fra landbrug i form af kvælstof - fosfor og pesticider og i mindre omfang fra private husholdninger og industrien, fordi vi er blevet bedre til at rense vores spildevand, selvom vi stadig udleder en masse skadelige stoffer - bla. østrogenligende stoffer, masser af kemi alt muligt andet, som forstyrrer forplantning og skubber balancen i vores økosystemer.
Kilde: Blovstroed.dk
Når man i dag snakker om vandmiljø og forurening stammer det primært fra kvælstof og fosfor fra landbruget.
I form at gødning både gylle og kunstgødning.
Der skal ikke meget til at skubbe balancen i et forfinet økosystem - kvælstof og fosfor giver algevækst og iltsvind og fiskedød - og dermed døde søer og vandløb.
Landbrugets udvaskning af pesticider og Pfas er en kæmpe trussel mod smådyrene og alle andre organismer i vandløbene og dermed mod hele økosystemet i vandmiljøet.
Kilde: premiumtimesng.com
Med vores fremtidige vådere vejr, vil udvaskningen blive endnu værre.
"Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand"
I 2020 var der 5 reele VAP marker og en på standby. Markerne drives normalt med afgrøder og sprøjtning. Man overvåger så, om der sker nedsivning til grundvandet
Selvom man i nogle tilfælde finder nedsivning over tilladte grænseværdier, giver det åbenbart ikke anledning til bekymring hos de ansvarlige myndigheder.
Der er lavet undersøgelser på Århus universiteti 2015 og her citerer jeg lige:
»Mindst halvdelen af vores landbrugsvandløb er udsat for koncentrationer af insektmidler, som overskrider værdier, hvor vi i laboratoriet ser varige skader,«
Jeg gentager lige:
»Mindst halvdelen af vores landbrugsvandløb er udsat for koncentrationer af insektmidler, som overskrider værdier, hvor vi i laboratoriet ser varige skader,«
Endnu kan jeg overhovedet ikke se nogensteder, at det vækker bekymring på regeringsplan og nu er det jo immervæk mange år siden og udvaskningen af pesticider er jo bestemt ikke blevet mindre, så landbrugslobbyen har endnu engang gjort et fremragende stykke arbejde.
Fosfor er et kæmpe problem i vores søer.
Grafik: Nanna Skytte - Kilde: DN - Miljø og Fødevareministeriet
Der skal ikke meget til at bringe et økosystem ud på katastrofekurs. Man skal hele tiden tænke på, at over 60 % af Danmarks areal gennemsprøjtes med gift flere gange om året.
Men der sker stadig ingenting.
Jeg plejer at sammenligne landbrugets lobby med NRA(National Rifle Association), man kan godt se, at det er helt skørt, men ingen politiker tør lægge sig ud med Landbrug og Fødevare og cheferne på Axelborg.
Jeg har sågar set, at det er regnormenes skyld, at der sker en udvaskning til vandmiljøet, fordi giften løber i deres ormegange - ja - lad os give ormen skylden for at giften finder vej ud i naturen - javel ja - hmm.
Kilde: Shutterstock og danskeinsekter.dk
Så er der da vist også sprøjtet og en levende rabat - ja det er ikke eksisterende - man har nærmest pløjet helt ud i vejkassen.
Nede ved træerne løber en å - og her går det ret meget ned af bakke, så ved regnskyl vil al overskuds vand løbe direkte ud i åen med både pesticider - kvælstof og fosfor.
Kilde: Shujaa-Bio company
Grundvandet og vandmiljøet er under voldsomt pres fra landbruget - og det er altså helt skørt, at et enkelt erhverv kan bestemme om fremtidige generationer skal have adgang til rent drikkevand og om vi skal have et sundt vandmiljø.
SÅ INGEN GIFT.......
Grødeskæring
Et andet kæmpe problem, som er ret overset er grødeskæring - altså at man slår eller klipper kanterne langs åerne og renster bunden op - ofte flere gange om året.
Kilde: vejen.dk og aktuelnaturvidenskab.dk
Kilde: nordjyske.dk
Når man graver op eller slår kanterne på vandløb, så laver man: Unaturligt stejle brinker, så der bliver eroderet mere sand/jord ud i vandløbet så smådyr og bunddyr bliver skyllet bort - vandhastigheden øges og vandstanden sænkes, så der er større fare for hel eller delvis udtørring i perioder med ringe nedbør.
Man tilgodeser kun de arter som kan tåle, at blive slået. De følsomme arter forsvinder.
Ligesom ham med plænetraktoren der begynder at slå rabatterne, fordi han har for lidt græs og for stor traktor, så alle andre planter og blomster end græs forsvinder.
Så nu kan vi nyde synet af golfbane klippede grøftekanter uden spor af en eneste blomst.
Der bliver kun tænkt på afvanding - ikke på vandmiljøet og biodiversiteten.
Herunder ses vandløb med masser af forskellige planter.
Kilde: Lex open
Grødeskæring har kun effekt i en begrænset periode, men en varig skade på vandmiljøet.
Når man skærer grøde afvander man selve vandløbet også og i takt med at det bliver varmere og mere tørt vil man i mange tilfælde have helt tørlagte vandløb - dette ville mindskes uden grødeskæing fordi planterne laver naturlige "dæmninger", så vandstanden stiger.
Grødeskæring er udelukkende lavet for at sikre dyrkningssikkerheden på de omkringliggende marker - måske skulle vi vende den om, og finde ud af, hvor det absolut ikke er nødvendigt at skære grøde og så gøre resten på en skånsom og miljørigtig måde.
I min verden blev der lavet mange flere våde områder - i de senere år har vi aldrig set så meget vand på markerne - klimaet forandre sig og det bliver vådere om vinteren.
Når man ser sådan en stor gedin oversvømmelse, går der ikke mange øjeblikke, før det vrimler med fugle.
De mangler simpelthen vådområder, hvor de kan være i fred.
Kilde: Lex.dk
Grødeskæring har kun effekt i en begrænset periode, men en varig skade på vandmiljøet.
Når man skærer grøde afvander man selve vandløbet også og i takt med at det bliver varmere og mere tørt vil man i mange tilfælde have helt tørlagte vandløb - dette ville mindskes uden grødeskæing fordi planterne laver naturlige "dæmninger", så vandstanden stiger.
Grødeskæring er udelukkende lavet for at sikre dyrkningssikkerheden på de omkringliggende marker - måske skulle vi vende den om, og finde ud af, hvor det absolut ikke er nødvendigt at skære grøde og så gøre resten på en skånsom og miljørigtig måde.
Kilde: Kolding Kommune og Landbrug og Fødevarer
Så må både landmænd og private lodsejere finde sig i at "deres" å går lidt over sine breder i perioder.
Man har allerede den fornødne viden i kommunerne, men den efterleves ikke.
I vores baghave har vi en å som er ca. 1 meter i bredden på bunden og den har været helt tørlagt flere gange de sidste par somre og så dør alt liv.
Der er mange andre faktorer, men disse er nogle af de vigtige.
Det kræver omtanke og vilje og politiske beslutninger, for at vi kan bevarer en god biodiversietet i vores åer og vandløb.
Søerne er også en meget vigtig biotop i vores natur, selvom de kun udgør 1,42 % af vores areal - der er de største som f.eks Arresø i Nordsjælland og de mindste damme, som man ofte kan se i skoven eller har anlagt i sin have - ligesom den I ser her under, som er vores egen havedam.
Kilde: danskeinsekter.dk
Kilde: naturstyrelsen.dk
Her ses de to største søer i Danmark - Arresø og Esrum Sø, hvor Arresø er over dobbelt så stor som Esrum. Arresø har et areal på 39,87 km² og Esrum Sø er på 17,29 km².
Der findes ca. 195.000 søer - damme og vandhuller i Danmark, men alligevel udgør de kun 1,42% af Danmarks areal, men de er hjemsted for en masse forskellige arter, både planter, dyr, fugle, padder og insekter.
De sidste mange år, er der forsvundet tusindvis af de især mindre søer og damme, til fordel for mere landbrugsjord.
Hvis man færdes i det åbne land og har en vis alder, vil alle næsten kunne sige, at "i gamle dag lå der en dam med vandsalamander lige her", men de findes ikke mere i det åbne land..
Kilde: danskeinsekter.dk
Her ses en lille vandsalamander i vores dam - der er masser af liv selvom den kun er på omkring 6.000 liter.
Forureningen med fosfor er et kæmpe problem i mange af vores søer - det er et gammelt og et nyt problem - i starten af 1950`erne bliver man klar over, at fosfor var et kæmpe problem i vores vandmiljø.
Det kom fra både husholdninger og industri.
Kilde: Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer og vardehistorie.dk
Kilde: Yara.dk
Det giver en opblomstring af alger som gør vandet uklart, så solen ikke når bundplanterne som så dør og sætter gang i en dødsspriral - døde alger - døde planter = iltsvind, som kan ende med at søen dør.
Eller at vandkvaliteten bliver så ringe, at det kun er ganske få arter, som kan leve i den.
Man vedtog i den første Vandmiljøplan fra 1987, at man skulle fjerne 80% af fosfor i spildevand og det mål blev nået i midten af 1990`erne.
Men fra landbrugets marker strømmer der stadig både fosfor og kvælstof ud i søerne.
Jorden har en bestemt evne til at fikserer fosfor og når den grænse er nået, så skyller det overskydende direkte ud med dræn og overfladevand til vores vandløb og søer.
Planche fra Naturstyrelsen
Jeg mener, at de randzoner man vedtog var super gode opsamlere af både fosfor og kvælstof.
Men det har landbruget fået sløjfet igen med Eva Kjer Hansen i spidsen sammen med landbrugets top og deres hær af advokater og andet godtfolk.
Jeg har læst, at der er usikkerhed om effekten af randzoner, men jeg har hørt flere landmænd brokke sig over, at der bare gror tidsler og brændenælder, year right, men i min lærebog er det netop kvælstofkrævende planter, så noget stopper de da - man kunne/skulle så slå det en gang om året og fjerne plantematerialet.
.JPG)
Kilde: natur drogeriet og danskeinsekter.dk
Fosfor er en af både fortidens synder og nutidens, den kan ligge på søbunden i årevis og blive frigivet langsom, så selv hvis man får udledningen under kontrol, så vil mange søer have en ringe vandkvalitet.
Så STOP for udledning NU.
Så frem i skoene kære politikere både lokalt og nationalt - rent vand tak.
Kilde: danskeinsekter.dk