Vandmiljø


   Hvad er vandmiljø

Vandmiljø beskriver tilstanden af vores søer, fjorde, åer og vandløb.
Kvaliteten måles på, hvor rent vandet er og hvor god biodiversitet der er.

Blå er bedst og renest - rød er dårligst og iltfattig.

dansk vandloebsfaunaindex vandmiljoe

Jeg vil koncentrer mig om åer og søer her på denne side.

Forureningen stammer i dag primært fra landbrug og i mindre omfang fra private husholdninger og industrien, fordi vi er blevet bedre til at rense vores spildevand, selvom vi stadig udleder en masse skadelige stoffer - bla. østrogenligende stoffer som forstyrrer forplantning og skubber balancen i vores økosystemer.

vandmiljø rensningsanlæg
                                                        Foto: iStockphoto

Jeg kan nu godt undres over at restproduktet fra vores rensningsanlæg nemligt slammet gerne må spredes ud på markerne som gødning med tungmetaller - bla. PCB - som er kræftfremkaldende.

pcb vandmiljø

pcb i fødekæden og i naturen
                                                      
Man tester kun for ganske få stoffer i slammet, selvom det kan indeholde op mod 1200 forskellige stoffer mange potientielt skadelige, men når man ikke tester, ja så finder man jo heller ingen problemer.

Den enkelte spredning overstiger måske ikke grænseværdien, men eftersom tungmetaller ophobes i fødekæden, så lyder det godt nok, som om, vi spiller hasard med kommende generationer.

Hormonforstyrrende stoffer er et andet stor og underudforsket område og så alt muligt andet lort, som ender på markerne og i vores mad.

Denne coktail bliver spredt på markerne oven på vigtige drikkevandsresourcer og udvasket i vores vandmiljø, men det må man altså godt.

vandmiljø kvælstof og fosfor


Når man i dag snakker om vandmiljø og forurening stammer det primært fra kvælstof og fosfor.

Disse næringsstoffer giver grobund for algevækst og iltsvind i vandløb og søer. Der udledes også stoffer som slet ikke findes i naturen - her tænker man især på pesticider og kemikalier.

Landbrugets udvaskning af pesticider er en kæmpe trussel mod smådyrene i vandløbene og dermed mod hele økosystemet i vandmiljøet.

Med vores fremtidige vådere vejr, vil udvaskningen blive endnu værre.

vapmarker i danmark pesticider
Her på kortet kan I se noget som hedder VAP-marker - det betyder:

"Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand"

Her i 2020 er der 5 reele VAP marker og en på standby. Markerne drives normalt med afgrøder og sprøjtning. Man overvåger så, om der sker nedsivning til grundvandet

Selvom man i nogle tilfælde finder nedsivning over tilladte grænseværdier, giver det åbenbart ikke anledning til bekymring hos de ansvarlige myndigheder.

Der er lavet undersøgelser på Århus universiteti 2015 og her citerer jeg lige:

»Mindst halvdelen af vores landbrugsvandløb er udsat for koncentrationer af insektmidler, som overskrider værdier, hvor vi i laboratoriet ser varige skader,«

Jeg gentager lige:

»Mindst halvdelen af vores landbrugsvandløb er udsat for koncentrationer af insektmidler, som overskrider værdier, hvor vi i laboratoriet ser varige skader,«

vandmiljoe


Der skal ikke meget til at bringe et økosystem ud på katastrofekurs.

Man skal hele tiden tænke på, at 60 % af Danmarks areal gennemsprøjtes med gift flere gange om året.

Men der sker stadig ikke en skid.

Jeg plejer at sammenligne landbrugets lobby med NRA(National Rifle Association), man kan godt se, at det er helt skørt, men ingen politiker tør lægge sig ud med Landbrug og Fødevare eller endnu værre med Bæredygtigt Landbrug.

vandmiljoe regnorm

Jeg har sågar set, at det er regnormenes skyld, at der sker en udvaskning fordi giften løber i deres ormegange - ja lad os give ormen skylden for at giften finder vej ud i naturen - javel ja - hmm.

Eller ligesom Eyvind Vesselbo engang sagde "hvaler spiser fisk" - som begrundelse for, hvorfor Danmark stemte ja til, at man måtte genoptage hvalfangst mod alle eksperters vurderinger.
eureka momen

Det var faktisk et "Eureka Moment" - WHAT - spiser hvaler fisk. Nåh men det hører vist under et andet punkt.

Grundvandet er under voldsomt pres fra landbruget - og det er altså helt skørt, at et enkelt erhverv kan bestemme om fremtidige generationer skal have adgang til rent drikkevand.

SÅ...... INGEN GIFT.......

Et andet kæmpe problem, som er ret overset er grødeskæring - altså at man slår eller klipper kanterne langs åerne og renster bunden op - ofte flere gange om året.

groedeskaering vandmiljoe
                                            Kilde: Arkiv foto fra Viborg Folkeblad

Når man graver op eller slår kanterne på vandløb, så laver man:

Unaturligt stejle brinker, så der bliver eroderet mere sand/jord ud i vandløbet så smådyr og bunddyr bliver skyllet bort - vandhastigheden øges og vandstanden sænkes, så der er større fare for hel eller delvis udtørring i perioder med ringe nedbør.

Man tilgodeser kun de arter som kan tåle, at blive slået. De følsomme arter forsvinder.

Ligesom ham med plænetraktoren der begynder at slå rabatterne fordi han har for lidt græs og for stor traktor, alle andre planter og blomster end græs forsvinder.

Så nu kan vi nyde synet af golfbane klippede grøftekanter uden spor af en eneste blomst.

vandmiljoe aa
                    Kilde: foto fra danskevandloeb.dk (vandløb med naturlig grøde)

Grødeskæring har kun effekt i en begrænset periode, men en varig skade på vandmiljøet.

Når man skærer grøde afvander man selve vandløbet også og i takt med at det bliver varmere og mere tørt vil man i mange tilfælde have helt tørlagte vandløb - dette ville mindskes uden grødeskæing fordi planterne laver naturlige "dæmninger", så vandstanden stiger.

Grødeskæring er udelukkende lavet for at sikre dyrkningssikkerheden på de omkringliggende marker - måske skulle vi vende den om og finde ud af, hvor det absolut ikke er nødvendigt at skære grøde og så gøre resten på en skånsom og miljørigtig måde.

aa vandmiljøaa vandmiljø

Så må både landmænd og private lodsejere finde sig i at "deres" å går lidt over sine breder i perioder.

Man har allerede den fornødne viden i kommunerne, men den efterleves ikke.

I vores baghave har vi en å som er ca. 1 meter i bredden på bunden og den har været helt tørlagt flere gange de sidste par somre.

Der er mange andre faktorer, men disse er nogle af de vigtige.

Det kræver omtanke og vilje og politiske beslutninger, for at vi kan bevarer en god biodiversietet i vores åer og vandløb.

arresoe
                                                   billede fra naturstyrelsen.dk

Søerne er også en meget vigtig biotop i vores natur - der er de største som f.eks Arresø i Nordsjælland og de mindste damme, som man ofte kan se i skoven eller har anlagt i sin have - ligesom denne her, som er vores egen havedam.

havedam

Der findes ca. 195.000 søer - damme og vandhuller i Danmark, men alligevel udgør de kun 1,42% af Danmarks areal, men de er hjemsted for en masse forskellige arter, både planter, dyr, fugle, padder og insekter.

De sidste mange år, er der forsvundet tusindvis af de især mindre søer og damme, til fordel for mere landbrugsjord.

Hvis man færdes i det åbne land og har en vis alder, vil alle næsten kunne sige, at "i gamle dag lå der en dam med vandsalamander lige her", men de findes ikke
mere i det åbne land.

vandmiljoe vandsalamander















Forureningen med fosfor er et kæmpe problem i søerne - i starten af 1950`erne blev fosfor et kæmpe problem i vores søer.

Det kom fra både husholdninger og industri.

Det giver en opblomstring af alger som gør vandet uklart, så solen ikke når bundplanterne som så dør og sætter gang i en dødsspriral - døde alger - døde planter = iltsvind, som kan ende med at søen dør.

Eller at vandkvaliteten bliver så ringe, at det kun er ganske få arter, som kan leve i den.

Man vedtog i den første Vandmiljøplan fra 1987, at man skulle fjerne 80% af fosfor i spildevand og det mål blev nået i midten af 1990`erne.

Men fra landbrugets marker strømmer der stadig både fosfor og kvælstof ud i søerne.

Jorden har en bestemt evne til at fikserer fosfor og når den grænse er nået, så skyller det overskydende direkte ud med dræn og overfladevand til vores vandløb og søer.

randzoner
                                                Planche fra Naturstyrelsen

Jeg mener, at de randzoner man vedtog i 2011 var super gode opsamlere af både fosfor og kvælstof.

Men det har landbruget fået sløjfet igen med Eva Kjer Hansen i spidsen
sammen med landbrugets top og deres hær af advokater og andet godtfolk.

Jeg har læst, at der er usikkerhed om effekten af randzoner, men jeg har hørt flere landmænd brokke sig over, at der bare gror tidsler og brændenælder, year right, men
i min lærebog er det netop kvælstofkrævende planter, så noget stopper de da - man kunne/skulle så slå det en gang om året og fjerne plantematerialet.

braendenaelde vandmiljøtidsel humlebi

Fosfor er en af både fortidens synder og nutidens, den kan ligge på søbunden i årevis og blive frigivet langsom, så selv hvis man får udledningen under kontrol, så vil mange søer have en rige vandkvalitet.

Så STOP for udledning NU.

Så frem i skoene kære politikere både lokalt og nationalt - rent vand tak.

Kilde: danskeinsekter.dk