Vi tager lige en side mere. og starter med samme indledning.

Hvad er vandmiljø? Vandmiljø beskriver tilstanden af vores søer, fjorde, åer, vandløb og vandhuller. Kvaliteten måles på, hvor rent vandet er og hvor god biodiversitet der er. Blå er bedst og renest - rød er dårligst og iltfattig.

Her er det en planche for ferskvand

Så hvis man kun fanger rottehaler og tubifixer, så er det ikke for godt. Hvis du derimod ser noget, som ligner dem her omkring en sø - et vandhul eller en å, så er det ikke helt skidt.

Man kan tage nok så mange prøver af vandet, men det viser kun vandkvaliteten lige her og nu.

Hvis man derimod undersøger makro dyrene, som har været der i flere måneder, får man et mere retvisende billede.

Jeg vil skrive, hvad der sådan lige falder mig ind - primært om åer og søer. Jeg er overhovedet ikke ekspert på nogen områder, så det er mest, hvad jeg er faldet over i bøger og på nettet og observeret i naturen.

Nu må vi se, hvad der kommer ud af den "Grønne Trepart" Som jeg læser den - bygger det meste på frivillighed og det plejer ALDRIG som i ALDRIG at komme naturen til gode. Og så er den vanvittig dyr - og mange af pengene går til projekter, som ingenting har med "Grøn" at gøre.

Over 90 % af alle vandløb i Danmark er blevet ændre af mennesker. De er blevet rettet ud - gravet dybere eller rørlagt for at give mere plads til landbrug og for at afvande store områder. Men et lige ensformigt vandløb med høje værdier af kvælstof, fosfor og pesticider giver ikke plads til fisk, planter og smådyr. Vi må tilbage til noget der ligner det her.

Man er nu begyndt at studere planterne i vandløbene, som en indikator for tilstanden af vandløbene. Det er noget forholdsvis nyt og det kan da godt undre, for planter er ligesom alle andre organismer påvirkelige over for menneskelig aktivitet - allerede i 1980`erne begyndte englænderne, at bruge vandplanter, når man skulle vurderer spildevandsudledning.

Desværre viser de danske studier, at på næsten alle parameter, er vandplanterne gået tilbage både i antal og udbredelse. Nogle få planter som vandpest og enkelt svineknop dominerer i over 50 % af alle vandløb i dag. Det siger en rapport fra DCE med det mundrettet navn: "Nationalt Center for Miljø og Energi"

Grunden til disse planters succes er primært fordi de vokser hurtigt og er gode til at bruge alt det eksta kvælstof fra landbruget og tåler grødeskæring bedre end andre planter. Jeg kan også forestille mig, at de er ret pesticid resistente.

Det er ikke det bare pjat med de nye rensningsanlæg. De moderne rensningsanlæg er teknologiske mastodonter - og vanvittigt dyre. Jo bedre rensning jo bedre for miljøet. Det er big buisness og koster milliarder af kroner, at rense vores spillevand, men absolut nødvendigt.

Jeg faldt over en rapport fra 2022 fra Miljøstyrelsen. Det er spændende læsning. Det er EU lovgivning, som Danmark så skal implementerer i dansk lovgivning, ellers havde vi nok slet ikke haft nogen regulering. Gør lige opmærksom på, at omslaget på rapporten er "grønt" haha "Gennemførelse og anvendelse af slamdirektivet" Afraportering til EU

Denne rapport er udarbejdet af kontoret for Cirkulær Økonomi og Affald v/ Miljøstyrelsen. Rapporten er udarbejdet som del af afrapportering til EU om implementering og anvendelse af direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986. Det drejer sig om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse af slam fra rensningsanlæg i landbruget

Ja - her er lige to ting: 1. Mon ikke de fleste synes, at det er en lidt lang inkubationstid. Har læst, at mange af parametrene er forældede - bl.a. er Pfas ikke med - hvor er vi dog langsomme. 1986 og vi er overhovedet ikke i nærheden af at være i mål. 2. Rapporten er udarbejdet af "Kontoret for Cirkulær Økonomi og Affald" Ja - I må virkelig undskylde - men hvem filan finder på alle de gode navne -:) Jeg er lige stødt på et andet fantastisk navn i en helt anden sammenhæng. "Udviklings og Forenklingsstyrelsen" - haha haha

Men det her faldt jeg over i rapporten og det synes jeg da lige, jeg vil dele med Jer.

"På arealer, hvor der tilføres spildevandsslam, må der indtil 1 år efter tilførsel kun dyrkes korn- eller frøafgrøder til modenhed samt græs eller lignende til industriel fremstilling af tørfoder. Endvidere må der ikke dyrkes fortærbare afgrøder. Der må f.eks. ikke dyrkes kartofler, græs og majs til ensilage samt foder eller sukkerroer. Ved udbringning i skov skal skoven holdes lukket for offentligheden i mindst 6 måneder efter tilførsel. Afspærring skal gennemføres med skiltning, der forbyder plukning af bær, svampe og lignende. Opbevarings-, transport-, sprednings- og nedfældningsudstyr skal rengøres forsvarligt umiddelbart efter brugen.

Hvor er det rart og betryggende, at vi spreder det lort ud i skoven - men vi sætter skilte op - gør vi...

Jeg tænker også, at det er godt børn ikke render i skoven før de kan læse..... Skovens dyr tager åbenbart ikke skade af det giftige lort og man kan jo slet ikke forestille sig, at der sker en udvaskning til vandmiljøet.

Man tester kun for ganske få stoffer i slammet, selvom det kan indeholde op mod 1200 forskellige stoffer - mange potientielt skadelige, men når man ikke tester, ja så finder man jo heller ingen problemer. Den enkelte spredning overstiger måske ikke grænseværdien, men eftersom tungmetaller ophobes i fødekæden, så lyder det godt nok, som om, vi spiller hasard med kommende generationer. Hormonforstyrrende stoffer er et andet stor og underudforsket område og så alt muligt andet lort, som ender på markerne og i vores mad. Denne coktail bliver spredt på markerne oven på vigtige drikkevandsresourcer og udvasket i vores vandmiljø, men det må man altså godt.

Grødeskæring

Et andet kæmpe problem, som er ret overset er grødeskæring - altså at man slår eller klipper kanterne langs åerne og renser bunden op - ofte flere gange om året.

Når man graver op eller slår kanterne på vandløb, så laver man: Unaturligt stejle brinker, så der bliver eroderet mere sand/jord ud i vandløbet så smådyr og bunddyr bliver skyllet bort - vandhastigheden øges og vandstanden sænkes, så der er større fare for hel eller delvis udtørring i perioder med ringe nedbør.

Man tilgodeser kun de arter som kan tåle, at blive slået. De følsomme arter forsvinder. Ligesom ham med plænetraktoren der begynder at slå rabatterne, fordi han har for lidt græs og for stor traktor, så alle andre planter og blomster end græs forsvinder. Så nu kan vi nyde synet af golfbane klippede grøftekanter uden spor af en eneste blomst. Der bliver kun tænkt på afvanding - ikke på vandmiljøet og biodiversiteten. Herunder ses vandløb med masser af forskellige planter, sådan som de burde se ud.

Grødeskæring har kun effekt i en begrænset periode, men en varig skade på vandmiljøet. Når man skærer grøde afvander man selve vandløbet og i takt med at det bliver varmere og mere tørt vil man i mange tilfælde have helt tørlagte vandløb. Dette ville mindskes uden grødeskæing fordi planterne laver naturlige "dæmninger", så vandstanden stiger. Grødeskæring er udelukkende lavet for at sikre dyrkningssikkerheden på de omkringliggende marker. Måske skulle vi vende den om, og finde ud af, hvor det absolut ikke er nødvendigt at skære grøde og så gøre resten på en skånsom og miljørigtig måde. I min verden blev der lavet mange flere våde områder - i de senere år har vi aldrig set så meget vand på markerne - klimaet forandre sig og det bliver vådere om vinteren. Når man ser sådan en stor gedin oversvømmelse, går der ikke mange øjeblikke, før det vrimler med fugle. De mangler simpelthen vådområder, hvor de kan være i fred.

Så må både landmænd og private lodsejere finde sig i at "deres" å går lidt over sine breder i perioder. Man har allerede den fornødne viden i kommunerne, men den efterleves ikke. I vores baghave har vi en å som er ca. 1,5 meter i bredden på bunden og den har været helt tørlagt flere gange de sidste par somre og så dør alt liv. Der er mange andre faktorer som er nødvendige for at sikre et levende vandmiljø og det kræver omtanke og vilje og politiske beslutninger, for at vi kan bevarer en god biodiversietet i vores åer og vandløb.

Collage og foto:

Alting hænger sammen, så når vi bringer ubalance eller udrydder et sted, så påvirker det hele økosystemet - natur - dyr - planter - insekter og i sidste ende os selv. Jeg ved ikke helt, hvorfor vi har fået den opfattelse, at det ingen konsekvenser får, at vi udleder gift i vores vandløb - sprøjter vores insekter væk - dyrker så intensivt, at der ikke er plads til natur eller forbruger på den måde vi gør, men det har konsekvenser - vi er jo allesammen en del af samme jord, bare kig på klimaet. Vi har altså et ansvar - vi kan ikke bare tillade os, at udrydde livet i havene - i vores vandløb - eller alle vores sommerfugle.

Her vil jeg lige skrive en smule om jagt og vandhuller - det er helt bevidst, at jeg ligger det hernede i bunden, for jægerne er virkelig sarte og tåler ikke kritik. Når jeg cykler med mit jagtskilt, så er det absolut der jeg får allerflest negative kommentarer og fuck fingre.

Denne lille skovsø ligger perfekt med sol og åbenhed. Men den dør, når der sættes gråænder ud - sådan en lille sø, kan slet ikke bære den tilførsel af næring. De er også lige på forkant med at få fanget de små rovdyr. Hvilket jeg mener er ulovligt.

Her er det foder direkte ud til vandet - hvor er det ærgerligt, at skydelysten er så stor hos dem der erhverver sig en ejendom med lidt jord ude på landet ØV.

Ja - nu har I nok forstået mit budskab. Vi mangler virkelig de rene skovsøer og vandhuller i det åbne land. Det er så trist, at jagten fylder så meget i vores land, at alle andre arter må lide under det.