Vandmiljø Hvad er vandmiljø?

Vandmiljø beskriver tilstanden af vores søer, fjorde, åer og vandløb - den burde også omfatte vandhuller. Kvaliteten måles på, hvor rent vandet er og hvor god biodiversitet der er. Blå er bedst og renest Rød er dårligst og iltfattig.

Dansk vandløbs faunaindex

Hvis du kun ser røde myggelarver og tubifex, så er det ikke så godt - ser du derimod nogle, som ligner dem her, så er det ikke helt tosset..

Jeg vil på denne side primært skrive lidt om landbrugets indvirkning på vores vandmiljø. Pesticider - Pfas - Kvælstof - Fosfor

Landbruget er klart den største udleder af både Kvælstof - Fosfor, Pfas og Pesticider. Men industrivirksomheder som FMC Rønland - tidligere Ceminova, udleder også pfas i spildevandet. Som ganske almindelig forbruger er vi også med til at sprede pfas ud i miljøet - det er simpelthen i så mange forskellige produkter vi køber. Forureningen fra husholdninger og industrien, er blevet mindre, i takt med, at vi er blevet bedre til at rense vores spildevand og det er rigtig godt.

Her kommer en lille smule om to af de mange problematiske stoffer nemlig PCB (gammelt forbudt stof) og Pfas (nye problemer)

Vi starter med PCB, som hører til en gruppe af stoffer man kalder "the dirty dozen" en håndfuld + en slat af ekstremt problematiske miljøgifte. Nogle af de stoffer, man gerne ville have "ikke opfundet".

PCB eller Polyklorerede bifenyler er en gruppe af stoffer, som er industrielt opfundet og som ikke findes i naturen.

PCB blev opfundet i 1920`erne og primært brugt i elektronikindustrien men også i mange andre brancher. PCB blev i Danmark brugt i blandt andet byggematerialer, termoruder mellem 1950 - 1977. PCB blev også brugt i lak og maling, skæreolie, hydraulikolie, kondensatorer og vinyl og linoleum - i nogle produkter op til 1986.

Det er et af  de stoffer, som bliver ved med at give - også langt ude i fremtiden.

Når vi er i gang med de grimme, så tager vi også lige Pfas. Da det først kom frem i brandslukningsskum herhjemme - havde jeg aldrig hørt om Pfas, havde du hørt om det?. Nu er vi måske blevet en lille smule klogere og så alligevel ikke. Jeg tror ikke engang vi har set toppen af isbjerget - ikke engang top toppen haha - langt fra. Vi kommer heller ikke til at høre sandheden - sandhed er ofte ubekvem og besværlig og dyr - ligesom klimaløsninger - beskyttelse af biodiversiteten osv.

Det er ALDRIG en gratis omgang.

Nåh - tilbage til Pfas. Prøv at se på planchen herunder og se, hvor mange produkter der indeholder Pfas forbindelser

Prøv at kigge dig omkring i hjemmet og se, hvor mange produkter med Pfas du har. Jeg har da adskillige - lige fra møbler til regntøj. Hmmmm. Vi skal heller ikke glemme, at landbruget sprøjter over 60% af Danmarks areal flere gange om året med pesticider og pfas - sindsygt i mine øjne og forbruget er stigende.

Per- og polyfluoralkylforbindelser Sådan hedder de faktisk.

Det her er ikke et PFAS molekyle - for PFAS er ikke bare PFAS. Det er hundrede ja tusindvis af forskellige stoffer, som ikke tidligere fandtes i naturen. Som ved så mange andre opdagelser - var det ved et tilfælde. En forsker ved DuPont forsøgte i 1938, at fremstille en ny CFC (ChloroFluoroCarbon) gas - nemlig Freon, som senere blev DuPont`s varemærke. Freon drivhusgas global opvarmning - puha det er en helt anden sag.

Som sagt render forskeren rundt hos DuPont i 1938 og leger med en gas, som hedder tetrafluoroethylen og vupti har han opfundet champange - eller polytetrafluoroethylen, verdens første PFAS stof PTFE - nemlig Teflon. I flere år blev Teflon ikke brugt til noget kommercielt - før man fandt på at bruge stoffet til Amerikas første atombombe. Her blev Teflon brugt til at overfladebehande forskellige materialer på A-bomben. Så både atombomber og oconnedbrydende freon - det er da meget godt.

Prøv at Google 3M`s fabrik - tidligere DuPont - den ligger ud til Mississippifloden - gad vide, hvor deres spildevand er blevet af gennem årene - bare en tanke.

Her kommer lige et par plancher med effekterne af Pfas

Der er nu ikke den store forskel på de skadevirkninger stofferne gør - vi kan virkelig lave lort for os selv og alle andre skabninger.

Pfas findes også i meget elektronik. Jeg tænker, at vores elektronik skrot ender på en indisk strand, hvor der sidder nogle fattige børn og skiller lortet af og resten smides i havet og ender som PFAS skum oppe ved Klitmøller.

Når man i dag snakker om vandmiljø og forurening stammer det primært fra kvælstof og fosfor fra landbruget. I form at gødning fra både gylle og kunstgødning. Det er det som giver iltsvind og ødelægger livet i åer - søer - fjorde og farvande. Når de billeder dukker op år efter år, så er villigheden til at gøre noget ret stor. Især når der er en mikrofon foran. Men ingen vil røre landbruget og så står vi med de samme problemer år efter år efter år.

Kvælstof og fosfor giver grobund for algevækst og iltsvind i vandløb og søer og farvande.

Der udledes også stoffer, som slet ikke findes i naturen - her tænker man især på pesticider - pfas og andre kemikalier.

Der skal ikke meget til at skubbe balancen i et forfinet økosystem.

Landbrugets udvaskning af pesticider og Pfas er en kæmpe trussel mod smådyrene og alle andre organismer i vandløbene og dermed mod hele økosystemet i vandmiljøet.

Med vores fremtidige vådere vejr, vil udvaskningerne bare blive værre.

Her på kortet kan I se noget som hedder VAP-marker - det betyder: "Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand" I 2023 var der 4 aktive VAP marker og en på standby samt 1 hvor der ikke insamles data men kun undersøges for vandbalance parametre (teknisk standby). Okay - det lyder slet ikke indviklet :-) Markerne drives normalt med afgrøder og sprøjtning. Man overvåger så, om der sker nedsivning til grundvandet

Uddrag fra VAP.dk ¨"Hvad har vi lært af VAP gennem tiden? VAP har gennem de seneste 24 år (1999 – 2023) moniteret for udvaskningen af 158 stoffer, hvoraf 53 er pesticider (aktivstoffer) og 105 er udvalgte pesticidnedbrydningsprodukter. Testene har blandet andet resulteret i og/eller påvist følgende: Pesticider og/eller udvalgte nedbrydningsprodukter påvises både i grundvandet under de lerede og de sandede marker. Udvaskning af pesticider og/eller nedbrydningsprodukter til dræn og sugeceller giver i de fleste tilfælde et forvarsel om, hvorvidt stofferne potentielt vil udvaskes til grundvandet. For nogle pesticider sker der langtidsudvaskning af nedbrydningprodukter på sandjord med kartoffeldyrkning. Kraftigt sorberende pesticider kan udvaskes til grundvandet via sprækker på lermarker eller ophobes i overjorden og give ophav til langtidsudvaskning af nedbrydningsprodukter. Bejdsemidler kan i nogle tilfælde være kilde til udvaskning, og information om bejdset såsæd er derfor inkluderet i VAP siden 2017. Resultaterne anvendes ikke blot i den danske regulering af pesticider, men også i visse tilfælde i den europæiske regulering".

Der er lavet undersøgelser på Århus universiteti 2015 og her citerer jeg lige: »Mindst halvdelen af vores landbrugsvandløb er udsat for koncentrationer af insektmidler, som overskrider værdier, hvor vi i laboratoriet ser varige skader,« Jeg gentager lige: »Mindst halvdelen af vores landbrugsvandløb er udsat for koncentrationer af insektmidler, som overskrider værdier, hvor vi i laboratoriet ser varige skader,«

Man skal hele tiden tænke på, at over 60 % af Danmarks areal gennemsprøjtes med gift flere gange om året.

Jeg må have et noget andet syn på regulering af pesticider end Landbruget øh regeringen øh landbruget øh regeringen øh ...... Rent grundvand/drikkevand er åbenbart ikke en prioritet hos vores folkevalgte.

Fosfor er et stort problem især i vores søer. Fosforudledningen er faldet markant i Danmark, især fordi vi er blevet bedre til at rense vores spildevand.

Samtidig er fosforudledningen fra landbruget, den såkaldte diffuse udledning, ikke faldet lige så meget og kan endda være steget. Dette skyldes øget fosforophobning i jorden. Den gamle fosfor forurening stammer tilbage fra 1950'erne hvor det blev udledt  fra industrien og husholdninger i store mængder. Men man begyndte i 1970`erne at rense fosfor fra spildevandet ved industrien og private. Målet med vandmiljøplan 1 fra 1987 var at fjerne 80% af fosforen. Dette var opnået i midten af 1990`erne.

I 1988 kom en rapport fra Miljøstyrelsen som fremhævede og belyste problemerne med fosfor fra landbruget. Man erkendte at udledningen af fosfor var større end rapporten viste. (Her tænker jeg WHAT - hvorfor det?) Men fosfor strømmer stadig fra landbruget ud i vores vandmiljøet. I form af kunstgødning og gylle. Jord kan kun indeholde en vis mængde fosfor - når den er mættet frigives den vandmiljøet. Fosfor er en forurening som er ekstrem svær at håndterer - især i vores søer og den er virkelig dyr.

Jeg plejer at sammenligne landbrugets lobby med NRA(National Rifle Association). Man kan godt se, at det er helt skørt, men ingen politiker tør/vil lægge sig ud med Landbrug og Fødevare og cheferne på Axelborg. Politikerne og Landbrug og Fødevarer hører til inderkredsen af magteliten i Danmark (det er en længere historie) - men man saver jo ikke den gren over man selv sidder på.

Jeg elsker, når nogen siger noget - bare for at sige noget - fordi man ikke rigtig har et fornuftigt modargument. Som da en politiker sagde (ingen navn :-) at det er regnormens skyld, at der sker en udvaskning til vandmiljøet, fordi giften løber i deres ormegange. Ja - lad os da endelig give regnormen skylden for at giften finder vej ud i naturen - men det kan vel løses med mere gift haha.

Så er der da vist også sprøjtet og en levende rabat - ja det er ikke eksisterende - man har nærmest pløjet helt ud i vejkassen. Nede ved træerne på billedet til venstre løber en å - og her går det ret meget ned af bakke, så ved regnskyl vil al overskuds vand løbe direkte ud i åen med både pesticider - kvælstof og fosfor.

Grundvandet og vandmiljøet er under voldsomt pres fra landbruget. Det er altså helt skørt, at et enkelt erhverv kan bestemme om fremtidige generationer skal have adgang til rent drikkevand og om vi skal have et sundt vandmiljø.

SÅ INGEN GIFT.......

Søerne er også en meget vigtig biotop i vores natur, selvom de kun udgør 1,42 % af vores areal. Der er de største som f.eks Arresø i Nordsjælland og de mindste damme, som man ofte kan se i skoven eller har anlagt i sin have - ligesom den I ser her under, som er vores egen havedam.

Vores 2 største søer i Danmark er Arresø og Esrum Sø. Arresø er over dobbelt så stor som Esrum. Arresø har et areal på 39,87 km² og Esrum Sø er på 17,29 km².

Der findes ca. 195.000 søer - damme og vandhuller i Danmark, men alligevel udgør de kun 1,42% af Danmarks areal, men de er hjemsted for en masse forskellige arter, både planter, dyr, fugle, padder og insekter. De sidste mange år, er der forsvundet tusindvis af de især mindre søer og damme, til fordel for mere landbrugsjord. Hvis man færdes i det åbne land og har en vis alder, vil alle næsten kunne sige, at "i gamle dag lå der en dam med vandsalamander lige her", men de findes ikke mere i det åbne land..

Her ses en lille vandsalamander i vores dam - der er masser af liv selvom den kun er på omkring 6.000 liter.

Man vedtog en lov om randzoner, som en buffer mod kvælstof og fosfor i 2011 - men efter en afstemning med snævert flertal med landbruget i ryggen blev de afskaffet igen i 2016.

Jeg mener, at randzonerne var en super gevinst for miljøet - de gav liv til insekter og fjernede kvælstof og fosfor. Men det var landbrugets minister Eva Kjer Hansen sammen med toppen af dansk landbrug og deres hær af advokater og andet godtfolk så et nogle år om at få sløjfet igen.

Fosfor er en af både fortidens synder og nutidens, den kan ligge på søbunden i årevis og blive frigivet langsom, så selv hvis man får udledningen under kontrol, så vil mange søer have en ringe vandkvalitet. Og det koster kassen, at udbedre fortidens synder - tænk på hvad tørke - storme - oversvømmelser - ingen drikkevand vil koste i fremtiden puha. Så STOP for udledning NU. Så frem i skoene kære politikere både lokalt og nationalt - rent vand tak. Kilde: danskeinsekter.dk