Her kommer der lige lidt om de sidste to planetære grænser, nemlig Kemisk forurening og Partikelforurening aerosoler. De planetære grænser har vi jo omtalt meget forsimplet - det er vildt komplicerede udregninger og videnskablige undersøgelser og forskning der ligger til grund. Men man kan godt få en fornemmelse af, hvad det drejer sig om. Vi starter med kemisk forurening.

Kemisk forurening som også hedder "novel entities" - er nye eller ændrede stoffer og nye materialer og livsformer, som ikke før har eksisteret på jorden. Det kan være syntetiske kemikalier, plastik, nanopartikler og genmodificerede afgrøder, som introduceres i miljøet - ofte i store mængder. Det kan udgøre risikoer for planetens sundhed - biodiversitet og menneskers sundhed og velbefindende.

Vi har jo mest hørt om Pesticider - Pfos stoffer - Teflon - Tilsætningsstoffer - Ftalater - tungmetaller - men der er så mange - virkelig virkelig mange farlige stoffer, som bruges i landbruget - industrien osv.

Vi har for længe siden overskredet den planetære grænse for kemisk forurening.

Her får du lige et udpluk de farlige stoffer. Nu skal du bare se: A Acetone cyanohydrin Acetone thiosemicarbazide Acrolein Acrylamide Acrylonitrile Acryloyl chloride Adiponitrile Aldicarb Aldrin Allyl alcohol Allylamine Aluminium phosphide Aminopterin Amiton Amiton oxalate Ammonia Amphetamine Aniline Aniline, 2,4,6-trimethyl- Antimony pentafluoride Antimycin A ANTU (Alpha-Naphthylthiourea) Arsenic pentoxide Arsenous oxide Arsenous trichloride Arsine Azinphos-ethyl Azinphos-methyl B Benzal chloride Benzenamine, 3-(trifluoromethyl)- Benzenearsonic acid Benzimidazole, 4,5-dichloro-2-(trifluoromethyl)- Benzotrichloride Benzyl chloride Benzyl cyanide Bicyclo(2.2.1)heptane-2-carbonitrile Bis(chloromethyl) ketone Bitoscanate Boron trichloride Boron trifluoride Boron trifluoride compound with dimethyl ether (1:1) Bromadiolone Bromine C Cadmium oxide Cadmium stearate Calcium arsenate Camphechlor Cantharidin Carbachol chloride Carbamic acid, Methyl-, O-(((2,4-Dimethyl-1,3-Dithiolan-2-yl)Methylene)Amino)- (Tirpate) Carbofuran Carbon disulfide Carbophenothion Chlordane Chlorfenvinfos Chlorine Chlormephos Chlormequat chloride Chloroacetic acid 2-chloroethanol Chloroethyl chloroformate Chloroform Chloromethyl ether Chloromethyl methyl ether Chlorophacinone Chloroxuron Chlorthiophos Chromic chloride Cobalt carbonyl Colchicine Coumaphos Cresol, -o Crimidine Crotonaldehyde Crotonaldehyde, (E)- Cyanogen bromide Cyanogen iodide Cyanophos Cyanuric fluoride Cycloheximide Cyclohexylamine D Decaborane(14) Demeton Demeton-S-methyl Dialifor Diborane Dichloroethyl ether Dichloromethylphenylsilane Dichlorvos Dicrotophos Diepoxybutane Diethyl chlorophosphate Digitoxin Diglycidyl ether Digoxin Dimefox Dimethoate Dimethyl phosphorochloridothioate Dimethyl-p-phenylenediamine Dimethyldichlorosilane Dimethylhydrazine Dimetilan Dinitrocresol 2,4-Dinitrophenol Dinoseb Dinoterb Dioxathion Diphacinone Disulfoton Dithiazanine iodide Dithiobiuret E Endosulfan Endothion Endrin Epichlorohydrin EPN, or O-Ethyl-O-(4-nitrophenyl)phenylthiophosphonate Ergocalciferol Ergotamine tartrate Ethanesulfonyl chloride, 2-chloro- Ethanol, 1,2-dichloro-, acetate Ethion Ethoprophos Ethylbis(2-chloroethyl)amine Ethylene fluorohydrin Ethylene oxide Ethylenediamine Ethyleneimine Ethylthiocyanate F Fenamiphos Fenitrothion Fensulfothion Fluenetil Fluomine Fluorine Fluoroacetamide Fluoroacetic acid Fluoroacetyl chloride Fluorouracil Fonofos Formaldehyde Formaldehyde cyanohydrin Formetanate hydrochloride Formothion Formparanate Fosthietan Fuberidazole Furan G Gallium trichloride H Hexachlorocyclopentadiene Hexamethylenediamine, N,N'-dibutyl- Hydrazine Hydrocyanic acid Hydrogen chloride (gas only) Hydrogen fluoride Hydrogen peroxide (conc > 52%) Hydrogen selenide Hydrogen sulfide Hydroquinone I Iron pentacarbonyl Isobenzan Isocyanic acid, 3,4-dichlorophenyl ester Isodrin Isophorone diisocyanate Isopropylmethylpyrazolyl dimethylcarbamate L Lactonitrile Leptophos Lewisite Lindane Lithium hydride M Malononitrile Manganese, tricarbonyl methylcyclopentadienyl Mechlorethamine Mercuric acetate Mercuric chloride Mercuric oxide Methacrolein diacetate Methacrylic anhydride Methacrylonitrile Methacryloyl chloride Methacryloyloxyethyl isocyanate Methamidophos Methanesulfonyl fluoride Methidathion Methiocarb Methomyl Methoxyethylmercuric acetate Methyl 2-chloroacrylate Methyl bromide Methyl chloroformate Methyl hydrazine Methyl isocyanate Methyl isothiocyanate Methyl phenkapton Methyl phosphonic dichloride Methyl thiocyanate Methyl vinyl ketone Methylmercuric dicyanamide Methyltrichlorosilane Metolcarb Mevinphos Mexacarbate Mitomycin C Monocrotophos Muscimol Mustard gas N Nickel carbonyl Nicotine Nicotine sulfate Nitric oxide Nitrobenzene Nitrocyclohexane Nitrogen dioxide N-Nitrosodimethylamine Norbormide O Organorhodium complex Ouabain Oxamyl Oxetane, 3,3-bis(chloromethyl)- Oxydisulfoton P Paraquat Paraquat methosulfate Parathion Parathion-methyl Paris green Pentaborane Pentadecylamine Peracetic acid Perchloromethylmercaptan Phenol Phenol, 2,2'-thiobis(4-chloro-6-methyl)- Phenol, 3-(1-methylethyl)-, methylcarbamate Phenoxarsine, 10,10'-oxydi- Phenyl dichloroarsine Phenylhydrazine hydrochloride Phenylmercury acetate Phenylsilatrane Phenylthiourea Phosacetim Phosfolan Phosgene Phosmet Phosphamidon Phosphine Phosphonothioic acid, methyl-, O-ethyl O-(4-(methylthio)phenyl) ester Phosphonothioic acid, methyl-, S-(2-(bis(1-methylethyl)amino)ethyl) O-ethyl ester Phosphonothioic acid, methyl-, O-(4-nitrophenyl) O-phenyl ester Phosphoric acid, dimethyl 4-(methylthio)phenyl ester Phosphonothioic acid, O,O-dimethyl-S-(2-methylthio) ethyl ester Phosphorus Phosphorus oxychloride Phosphorus pentachloride Phosphorus trichloride Physostigmine Physostigmine, salicylate (1:1) Picrotoxin Piperidine Pirimifos-ethyl Plutonium Polonium-210 Potassium arsenite Potassium cyanide Potassium silver cyanide Promecarb Propargyl bromide Propionitrile Propionitrile, 3-chloro- Propiophenone, 4'-amino- Propyleneimine Prothoate Pyrene Pyridine, 4-amino- Pyridine, 4-nitro-, 1-oxide Pyriminil R Ricin S Salcomine Sarin Selenious acid Semicarbazide hydrochloride Silane, (4-aminobutyl)diethoxymethyl- Sodium arsenate Sodium azide Sodium cacodylate Sodium cyanide Sodium fluoroacetate Sodium pentachlorophenate Sodium selenate Sodium selenite Stannane, acetoxytriphenyl- Strychnine Strychnine sulfate Sulfotep Sulfoxide, 3-chloropropyl octyl Sulfur dioxide Sulfur tetrafluoride Sulfur trioxide Sulfuric acid T Tabun Tellurium Tellurium hexafluoride TEPP Terbufos Tetraethyllead Tetraethyltin Tetranitromethane Thallium sulfate Thallous carbonate Thallous chloride Thallous malonate Thallous sulfate Thiocarbazide Thiofanox Thionazin Thiophenol Thiosemicarbazide Thiourea, (2-chlorophenyl)- Thiourea, (2-methylphenyl)- Titanium tetrachloride Toluene 2,4-diisocyanate Toluene 2,6-diisocyanate Trans-1,4-dichlorobutene Triamiphos Triazofos Trichloro(chloromethyl)silane Trichloro(dichlorophenyl)silane Trichloroacetyl chloride Trichloroethylsilane Trichloronate Trichlorophenylsilane Triethoxysilane Trimethylchlorosilane Trimethylolpropane phosphite Trimethyltin chloride Triphenyltin chloride Tris(2-chloroethyl)amine V Valinomycin Vinyl acetate monomer W Warfarin Warfarin sodium X Xylylene dichloride Z Zinc phosphide Kilde: wikipedia.com

Er det ikke vildt - tænk at lave så mange stoffer, som skader os - dyr - miljø og klima. Så hører man altid modargumentet - jammen så havde vi ikke haft den velstand og udvikling vi har. Men det ved vi da ikke. Måske havde det været bedre - mere lige - mere sundt.

I Danmark sprøjter vi 92 % af vores landbrugsjord med pesticider og Pfas flere gange om året. Oven på vores drikkevand - ud i vores vandmiljø - sammen med Kvælstof og Fosfor - Fedt.

Vi har evighedsstoffer, som findes i alle levende organismer på hele kloden og ca. 16 % af alle dødsfald i verden sker p.g.a. jord - luft og vandforurening. Vi gør det virkelig ikke nemt for os selv og vores medskabninger.

Når man snakker om partikelforurening i forhold til de planetære grænser - gælder det både de naturlige og menneskeskabte. Partikelforurening er en svær størrelse. Man mener ikke grænsen er overskredet lige nu. Men lokalt og regionalt er luftforureningen en kæmpe udfordring og sundhedsrisiko. Vi har jo allesammen set billeder fra især Asien med storbyer som Delhi fuldstændig indhyllet i smog - faktisk har Indien 10 af de 11 mest forurenede byer i Verden.

Partikelforurening i form af aerosoler er bittesmå, luftbårne partikler eller dråber af f.eks. støv, sod, salt eller væsker. De kan svæve i luften længe og udgør et stort problem for både sundheden - fordi det kan indåndes dybt i lungerne og for klimaet fordi det reflekterer - eller optager sollys og påvirker skyer.

Naturlige kilder til partikelforurening

Biologiske kilder Pollen og sporer og anden organisk materiale, som nedbrydes.

Havet Det er saltkrystaller fra haven, som kommer ind over land i form af skufsprøjt.

Jorden Støv fra jord og sand, som bliver hvirvlet op i luften.

Vulkaner Aske og gasser hvivles op i atmosfæren og kan dermed påvirke klimaet. I nyere tid kan man nævne Tambora i Indonesien, som kom i udbrud i 1815. Den sendte svovl op i stratosfæren - hvilket førte til "året uden sommer" (1816) afkøling på hele kloden og hungersnød. Det var et kæmpe udbrud.

Skovbrande Røg og sodpartikler fra naturlige brænde. Dette er lidt en ond spiral - jo varmere klima jo flere skovbrænde - jo mere tab af biodiversitet - jo mere partikelforurening.

Den menneskeskabte partikel forurening

Brændstofforbrænding Dieselbiler, lastbiler, skibe og tog udleder fine partikler. De hedder PM2,5, som betyder at partiklerne i luften har en diameter på 2,5 mikrometer eller mindre og jo mindre jo farligere for så kan de trænge dybere ned i lungerne - 2,5 mikrometer hører til de farlige.

Brændefyring Her tænker vi, at bekæmpelse af partikelforurening for at holde varmen og lave mad for de aller fattigste på jorden, må ligge uendelig langt nede på "to do" listen. Ældre brændefyr udleder mange skadelige partikler. I Danmark er den lokalt den største partikel forurener. Brændefyring/bål på verdensplan bidrager også til partikelforureningen. Derfor vedtog et flertal i Folketingen bestående af Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, og Alternativet d. 5. maj 2022 en lov der gør det muligt for komunerne at forbyde brændeovnen produceret før 2008. Komunerne fik muligheden for forbud, men kun hvis borgeren havde mulighed for f.eks. gas eller fjernvarme. Der dør tusindvis af danskere alt for tidligt af luftforurening. Det er uforståeligt, at de blå partier ikke ville være med til det.

Industri og kraftværker Kraftværkerne og industrien i verden bidrager til partikelforureningen ved at udlede gasser som svovldioxid og kvælstofoxider, når de brænder fossile brændstoffer af. Disse stoffer bliver omdannet i luften til sekundære partikler - f.eks. sulfater og den primære forurening i form af partikler som sod og støv.

Landbruget bidrager til overskridelse af flere planetære grænser Bl.a. klima, biodiversitet, ferskvand, arealanvendelse og biokemiske kredsløb (kvælstof/fosfor), gennem udledning af drivhusgasser som (metan, lattergas, CO2) Næringsstoffer (kvælstof, fosfor) som udledes til vandmiljøet som så giver iltsvind. Jord og vand-forurening Pfas og sprøjtegifte. Det omdanner landskaber ved at inddrage areal til landbrug, som påvirker miljøet - både globalt og lokalt.

Klima og Partikler Landbruget udleder drivhusgasser - dette bidrager til den luftbårne forurening ammoniak og kvælstof. Dette fører til partikel (PM2,5 - de små farlige) dannelse. Hvilket skader vores luftkvalitet og natur. Vi har oplevet, at der er blevet rørt i en gylletank på en nærliggende gård, hvor der ikke var en vind der rørte sig. Derfor stillede ammoniakken sig nede hos os en sommeraften. Vi endte med at stå og snappe efter vejret ude på gårdspladsen - jeg kastede op og var virkelig dårlig.

Biodiversitet Næringsstof og pesticidudledninger fra landbruget overbelaster naturområder, fører til tab af arter og ødelægger økosystemer, Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden.

Biogeokemiske kredsløb Overdreven tilførsel af kvælstof og fosfor fra gødning skaber iltsvind i havet, som landbruget er en stor bidragyder til.

Arealanvendelse Intensivt landbrug kræver store landarealer, hvilket fører til afskovning og ændringer i landskabet, hvilket påvirker biodiversitet og klima.

Ferskvand Landbrugets brug af vand og udledning af forurening påvirker grundvandsressourcerne. Nye stoffer (kemisk forurening) Sprøjtemidler og andre kemikalier fra landbruget forurener jord og vand.

Sammenhænge Overskridelse af én planetær grænse f.eks. klima forstærker ofte effekten på andre planetære grænser f.eks. biodiversitet. Landbrugets aktiviteter er centralt forbundet med flere af de seks overskredne grænser (klima, biodiversitet, næringsstoffer, arealanvendelse, ferskvand og forurening), hvilket gør landbruget til en nøglefaktor i den nødvendige omstilling af vores samfund, til en mere bæredygtig levevis.

Her synes vi også at vi lige vil adressere et problem som er helt absurt. Nemlig AFFALD Mennesket er den første på jorden, som har formået at skabe affald - alt andet er en cirkulær økologi uden affald - men mennesket er ved at drukne jorden i affald. Det burde efter vores mening være så dyrt, at lave affald, at det ikke kan betale sig. Det gælder i alle led - fra producent - detailhandel - til forbruger. INGEN AFFALD - vi bliver kvalt allesammen.