Så kommer der en side, om de næste to planetære grænser - nemlig havforsuring og ozonlag

Havforsuring er en proces, hvor havene bliver mere og mere sure. Det bliver de, fordi de optager meget af det overskydende CO2 (kuldioxid) fra atmosfæren. Den store mænge CO2 stammer primært fra menneskelig aktivitet. Afbrænding af fosile brandstoffer.

Dette har store og alvorlige konsekvenser for alle havets økosystemer og i første omgang især for dem, som har en skal - koraller - muslinger og andre skaldyr, som ikke kan bygge og vedligeholde deres skaller - simpelthen fordi vandet er blevet for surt.

Dette vil så få konsekvenser hele vejen op i fødekæden, da de største altid er afhængig af de mindste.

Når CO2 fra luften opløses i vand dannes der kulsyre H2CO3, som så frigiver brintioner H+, som er det som sænker ph værdien i havene. Man kalder havforsuring for klimaændringernes onde tvilling. Havene har opslugt op mod 1/3 del af den CO2 vi har lukket ud siden induastrialiseringen. Det svarer til omkring 22 millioner tons CO2 hver eneste dag. Det har sænket PH-værdien i havene fra 8,2 til 8,1 - det lyder ikke af meget men ph skalaen er logaritmisk.

Mange naturfænomener måles logaritmisk, f.eks. lyd (decibel), jordskælv (Richterskala) og kemiske koncentrationer (pH-skalaen)

Vi ved jo godt, at der er kæmpe forskel på et jordskælv på 6 i forholdt til et på 7 - det er ikke bare 1 værre, hvis man kan sige det sådan. Så en forsuring fra 8,1 til 8,0 svarer til at havet er blevet lidt mere end 25% mere surt - det er den værste forsuring i over 2 millioner år. Så vi har virkelig skubbet til de sårbare økosystemer.

Dette er den eneste af de planetære grænser, som er gået i den rigtige retning. Det skyldes primært Montereal protekollen fra 1987, som forbyder ozonnedbrydende stoffer.

Ozonlaget er et område i Jordens stratosfære, som har en høj koncentration af ozon.

Ozon fungerer som et afgørende naturligt skjold på Jorden, den optager en stor del af Solens skadelige ultraviolette stråling og dermed beskytter ozonlaget livet på Jorden mod DNA-skader og sygdomme som hudkræft.

De ozonnedbrydende stoffer stammede primært fra CFC-gasser  Chloro-Fluoro-Carbons, som blev brugt i køleskabe og sprayflasker.

Man kunne se, at dette ville være uopretteligt og dødeligt, hvis vi fjernede vores skjold (ozon) mod skadelig UV stråler. Jeg kan huske bekymringen, da vi hørte om huller i ozonlaget. Desuden var det muligt, at erstatte ozonnedbrydende produkter med andre produkter relativt smertefrit. Man arbejder stadig på emnet, for selvom erstatningerne ikke er ozonnedbrydende er de potente drivhusgasser, som øger den globale opvarming. Det er lykkedes at fjerne ca. 99% af de skadelige stoffer og selvom der er gået mange år før man kunne se positive resultater, kan forskere nu konstaterer at ozonlaget ikke har været tykkere over polerne de sidste 45 år.

Dette viser, at hvor der er vilje og international samarbejde kan det lykkes - men vi skal godt nok tage os sammen.