Her fortsætter vi med de planetære grænser - nemlig ferskvandsforbrug og biokemiske strømme.
Den planetære grænse for ferskvandsforbrug handler i al sin enkelhed om, hvor meget ferskvand mennesker bruger i forhold til hvor meget ferskvand naturen kan regenerere.
Det er ret vildt - men vi bruger mere ferskvand end der bliver gendannet.
Endnu en af de planetære grænser der er overskredet.
Det vil i fremtiden komme til at påvirke alle økosystemer på Jorden.
Det er virkelig alvorligt.
Der er virkelig ikke ret meget ferskvand på Jorden.
Der er kun ca. 2,5 - 3 % der er ferskvand og her er ca. 70% bundet i iskapper og gletsjere - som vi så er ved at smelte.
Så reelt er der kun 0,5 - 1%, som er tilgængeligt som drikkevand i søer, floder og vores grundvand
Her kunne et rimeligt spørgsmål så være:
"Hvorfor er vi så ved at sætte alle vores grundvandsreserver over styr ved at lade landbruget sprede pfas og pesticider lige direkte ned i vores grundvand"
- det skriger til himlen.
Ved vandmangel er det jo selvfølgelig igen de aller fattigste i verden, som kommer til at betale den højeste pris.
Med tørker - manglende adgang til vand - hungersnød osv. osv.
Og så det modsatte områder, hvor det vil regne helt ekstremt meget over korte perioder, med store oversvømmelser og tab af menneske og dyreliv.
Vi plejer at betale os fra det, men det bliver dyrere og dyrere.
Hver dansker bruger i gennemsnit ca. 100 liter drikkevand om dagen.
Her går kun ca. 7 % til at drikke og lave mad.
Ifølge FN har man brug for 20-50 liter om dagen til at drikke, lave mad og hyggiejne.
Vi kan jo ikke lige flytte vores grundvand derhen hvor de ikke har vand, men så det burde det i det mindste være en forbandet pligt, at passe på vores drikkevand til kommende generationer.
Det er en kæmpe resource, at have rent grundvand, man bare kan hive op af undergrunden - sende det gennem nogle filtre og så ud i hanerne til os forbrugere.
Jeg tænker at skylle toilet med drikkevand - ja pardon my french - det er lige til at lukke op og sk.... i.
Her burde man også med kommende klimaændringer og mere nedbør kunne finde på nogle smarte løsninger til opsamling og brug af regnvand.
Globalt oplever 1,2 milliarder mennesker at opleve mangel på vand i løbet f året.
1000 børn dør hver dag, af sygdomme relateret til urent drikkevand.
Langt den største del af drikkevandet i verden går til landbruget - omkring 70% - og deraf langt den største del til den animalske produktion.
Vi skal passe på Jordens ferskvandsresourcer - det er uomtvisteligt - men hvordan gør vi det?
Vi passer på verdens ferskvand ved at mindske forurening fra landbrug (pesticider/gødning), industri og spildevand.
Ved at beskytte naturområder (skove/vådområder) omkring drikkevandsressourcer.
Man skal finde måder at bruge vand mere effektivt i husholdning og produktion ved at opsamle og genbruge regnvand.
Man skal sikre bedre sanitære forhold globalt for at undgå direkte forurening af vandkilder.
Vi har jo set tøjproduktion fra Bangladesh der involverer danske virksomheder.
Vi ødelægger fuldstændig deres eksistensgrundlag, hvor floderne spiller en meget vigtig rolle.
Vi ved det jo godt - jeg har selv sorte tshirts og kan se de er produceret i Indien - hvorfor er det så svært, at gøre det rigtige.
Det må være "regerings" ansvar, at vi ikke gør det forkerte. Det skal bare ikke være lovligt, at producerer på den måde - punktum.
Men selvfølgelig - forbudte pesticider og kemikalier i EU må gerne produceres i Danmark på Cheminova nu FMC Rønland - ejet af en amerikansk landbrugs kemi gigant og sælges lovligt til 3 verdenslande - hold da op.
Det handler om at beskytte de få procent tilgængelige ferskvand, som er under pres fra et kæmpe landbrug - industri og menneskers voksende forbrug.
Når man snakker om de biokemiske strømme i forbindelse med planetære grænser - drejer det sig primært om kvælstof og fosfor kredsløb.
Altså hvordan balancen er for nogle af de store kredsløb i naturen for grundstofferne "kvælstof og fosfor".
Begge de to grundstoffer er livsvigtige for alle planter og dyr - her indskyder vi lige, at mennesket også er et dyr.
Fosfat er et vigtigt mineral med talrige funktioner i kroppen.
Fosfor er blandt andet byggesten i DNA.
Den største koncentration af fosfat sammen med calcium findes i vores skelet.
Altså fosfat er et livsnødvendigt grundstof.
Mennesker skal ikke have for meget fosfat, da det kan give alvorlige helbredsmæssige problemer - vi skal have lige tilpas, det samme skal naturen.
Men hvad sker der når, der bliver lukket kæmpe mængder fosfat ud i naturen, hvor den ikke hører hjemme.
Så kommer der lige lidt om kvælstof, mange af problematikkerne er de samme, som hos Fosfor.
Her er lige en meget forsimplet planche om det naturlige kvælstofkredsløb.
Der følger lige lidt forklaring.
Naturligt kvælstof kommer primært fra atmosfæren og det hedder Nitrogen N2.
Nitrogen kan ikke bruges til noget af langt de fleste organismer på jorden.
Men mikroorganismer kan via kvælstoffiksering binde det til brugbare former for planter, ofte i symbiose med f.eks. bælgplanter, samt fra nedbrydning af organisk
materiale (dyr og planter) i jord og vand.
Mennesker og dyr bruger kvælstof som vi får gennem protein til at danne muskler - men protein findes i mange forskellige ting, som f.eks knogler, sener, hår, hud, blodet og immunsystemet.
Så det er absolut et nødvendigt grundstof for alt liv på jorden.
Vi har bare ikke fået reguleret kvælstof i form af gylle og kunstgødning med rettidig omhu - så landbruget har taget i hvert fald vores land som en slags "grisefabriks gidsler"
Vi skulle have haft mod og hjerte nok til for længe siden at omlægge vores landbrug til mere bæredygtig produktion - mere grønt - til gavn for alle.
Men her indskyder jeg lige - mange mennesker faktisk ligeglade.
Det er jo også et standpunkt - det respekterer jeg.
Det fungerer måske også på den korte bane, hvor mange i en travl hverdag, ikke lægger så meget mærke til den ændring der sker på Jorden.
Det er også derfor vi igen igen ser miljøministerien stå og "svuppe" i fedte møg i de indre danske farvand og sige "nu skal der gøres noget" og så sker der ikke særlig meget.
Vi skal have begrænset landbrugets udledning af kvælstof og fosfor.
Jeg er i ikke ligeglad med, hvor mange arter der forsvinder på landbrugets alter.
Eller om vi har et levende vandmiljø med rent vand - eller sætter vores rene drikkevand over styr - dette er snart en realitet - det er rystende.
Her er et par ting man kunne - eller nærmere - skulle gøre.
Ai genereret + danskeinsekter.dk
Ai genereret + danskeinsekter.dk
Her på danskeinsekter.dk tror vi ikke på A-kraft, som en fremtidig løsning - den er vanvittig - som i vanvittig dyr at bygge og det tager mange år.
Vi har et potientiel livsfarlig udslip og et super farligt restprodukt vi overlader til kommende generationer i tusinder af år - så stadig NEJ TAK til A-KRAFT.
Vi skal have billig og vedvarende energi bredt ud til hele verden.
Herhjemme ville vores fremtidsønske være, at alle der har mulighed for det - private husstande - virksomheder - boligselskaber osv osv - have et husstandsbatteri, som kunne bruges som buffer og lager.
Vi skal kunne lagre den energi vi kan producere.
Vi kan se, at udviklingen i bilbatterierne er i konstant udvikling det samme er de stor batterier.
Denne "simple" teknologi ville kunne bruges mange steder i verden. Især de lande, hvor solceller ville være et oplagt valg.
Vi hører jo ofte, at folk raser over jernmarker, som er blevet et mantra for Støjberg, men en sprøjtet byg eller majsmark er ikke bedre - tværtimod - det ene bidrager til løsninger - det andet det modsatte.
Ifølge de nyeste vurderinger fra 2025 er kvælstof- og fosforkredsløbene langt inde i den "røde zone", hvilket
kræver akutte politiske og adfærdsmæssige ændringer for at undgå uoprettelige skader på økosystemer som f.eks. udbredt iltsvind i havene, som vi ser herhjemme og arter der forsvinder i foruroligende hast.
