velkommen til danske insekter







Nu er det fjerde side om landbruget - så her bliver det altså ikke så langt.
I har nok ligesom forstået, hvordan vi ser på den industrielle kødproduktion.

Denne side er tilegnet vores hønse og kyllingehold.




Høns er mange ting - den er avlet til alle mulige og umulige former og farver - mennesket har ikke særlig meget pli, når det gælder avl - kan man - så gør man det.

Ligesom med hunde der ikke kan trække vejret eller bære ryggen.


Denne her er dog ikke slem - bare speciel - det er en Ayam Cemani - sort hele vejen igennem - sorte fjer - sorte knogler - sort tunge - sort kød - meget speciel og meget flot.


Høns er gode til at klare sig og holdes som husdyr over hele verden.








Jeg havde ikke noget imod at være høne eller kylling nogen af disse steder.


Man mener at de tamme høns,
stammer fra den røde junglehøne.



Vilde høns lever i små flokke - hvor de bruger det meste af deres tid på at søge føde i kanten af skoven.

De lever af - frø - insekter og frugt.



Så er vi forbi det idyliske, med naturlige billede af høns - men jeg bliver simpelthen så glad, når jeg møder høns i det fri og ser, hvordan de udlever deres instinkter og bare går og hygger sig.


Nu går vi til hvordan vi producerer kyllinger.

Først et par billeder.




Er landbruget blevet fuldstændig staldblinde.

Vi almindelige mennesker kan jo ikke komme ind og se, hvordan man producerer kød i Danmark




Prøv lige at kigge lidt på disse billeder.
Vi er blevet staldblinde og ligeglade - det kan simpelthen ikke passe, at vi synes det er i orden og NEJ - vi kan ikke sige, at det vidste vi ikke, for det gør vi.


Jeg synes, det er sjovt, når man f.eks. ser "beligenhed beliggenhed beliggenhed", hvor man ser kommende forældre inspicerere kommende børneværelser og rynke på næsen af 10 kvm pr. barn.



Her kommer lidt fakta:

85 % af de ægliggende høner har brud på brystbenet, fordi de er avlet til at være små og til at lægge alt for store æg, som presser deres kroppe til bristepunktet.

Dette er IKKE ny viden.

Hører tit folk foran køledisken sige "det er godt nok nogle små æg"

For pokker da. Lad lige den tanke summe en ekstra gang.

Landbruget bruger en rigtig smart teknik - stå de første 2 ugers "shitstorm" igennem.



Så kommer der noget nyt pressen kaster sig over og så "glemmer" vi sagen om hønernes brækkede brystben eller skuldersår og bylder hos grisen - eller 30.000 døde pattegrise om dagen - eller dødt havmiljø - eller multiresistente bakterier - ja der er nok af sager.



Den strategi virker afsindig godt.

En vild høne ligger omkring 20 æg i naturen - en moderne industrihøne ligger ca. 320 æg om året. WOW.





æg størrelser


Her på matriklen er vi gået efter petit æg - eller små eller mellemstore æg, så håber vi, at der ikke er så mange brækkede brystben.

Men det er der sikkert - det er nok bare unge høner, som endnu ikke kan lægge gigant æg.




I Danmark har vi omkring 4,3 mill. æglæggende høner.


De er inddelt i 4 kategorier:

1. Buræg

2. Skrabeæg

3. Frilandsæg

4. Økologiske æg

Alle kategorier har dyrevelfærdsmæssige problemer.

Buræg:

Når man producerer buræg, må der være 13 høner pr. kvm - det svarer til, at hver høne har lidt mere end et A4 ark - hele livet. Ta` den høne.

Buræg blev forbudt i Danmark i 2023 - med en bagkant på 12 år. Det er fandme lang tid.

7 producenter er tilbage som udelukkende laver buræg - disse 7 producenter står for næsten hvert 5 æg, som laves i Danmark.

550.000 høner sidder i små bure og har udsigt til at deres artsfæller de næste 12 år lider samme skæbne.





Intet max. i flokstørrelse betyder INTET MAX i flokstørrelse - mange hønseflokke er på 25.000 - 80.000 individer.

Fedt når man er indrettet som høne og trives i små flokke på 10-15 høns.

Jeg spiser selv æg - økologiske æg - men det er stadig ikke godt nok.

Vi må kunne nå længere med dyrevelfærden i Danmark



Over 4,5 millioner hanekyllinger aflives lige efter fødslen - hvert år i Danmark - på verdensplan er det over 7.000.000.000  - prøv at sige tallet højt.

7.000.000.000 - 7 milliarder


Det lyder overhovedet ikke som spild af liv og en ramponeret etik.

De gasses (her sætter man dem ikke stille og roligt ind i gaskammeret) - de kyles ned i kamret - nogle bliver kværket eller slået mod noget hårdt - lavet til mos og brugt til bl.a. minkfoder.

NICE




Hanekyllingerne er egentlig bare et symtom på en fuldstændig forskruet måde at lave fødevare på.

Man har avlet en høne, som er så muskelfattig og lægger så store æg, at det ikke kan betale sig, at fede hanekyllingerne op og de derfor betragtes som affald i kyllinge industrien.


Det var en smule om ægproduktionen i Danmark - nu vil jeg kort fortælle om vores slagtekyllinger.

I Danmark producerer vi over 120 millioner slagtekyllinger om året. 



Halvdelen af disse kyllinger spiser vi selv.
90 % er det man kalder industri kyllinger - Ross 308 - turbo kyllingen, som er lavet fra kylling på 40 g. til 2 kg. på ca. 35 dage.

De sidste procenter er kyllinger, som trods alt er avlet med en bedre dyrevelfærd.




Hvis man vælter - ja så er man avlet sådan, at man ikke kan rejse sig op - men så bliver man jo fjernet under den næste soigneringsrunde.
For den er jo ikke et levende væsen - eller hvad?



Den store tilvækst gør, at de faktisk ikke kan gå rigtigt inden de slagtes - de er avlet med unaturligt stort bryst, som forskubber balancen så de falder forover.

Allerede fra 2-3 ugers alderen kan deres ben heller ikke følge med og de sidder derfor ned.

Prøv lige at læse det igen. For helvede da.

De lever uden dagslys og i store haller - jo mere kunstigt lys - jo mere spiser de.

Ingen redepinde og ingen udskiftning af strøelse.

20 kyllinger pr. m2 - de kan ikke bevæge sig uden at træde på hinanden.






Her samles kyllingerne, så de kan puttes i kasser og transporteres til slagteri - det kan jo ikke være så svært, når mange af dem ikke kan gå.




Jeg tror næsten, at disse to kyllinger er nogle af de heldige - de når heldigvis ikke så langt i produktionsmaskinen.



Lige en sidste ting - fugleinfluenza.


Det er noget, som popper op hvert år - men jeg synes, at vi snakker om det på en underlig måde - eller måske nærmere "ikke snakker".

Hver gang der konstateres fugleinfluenza holder erhvervet vejret - for eksportens skyld - det samme gør politikerne - ingen snakker om, at vi år efter år afliver hundredetusindvis af kyllinger for at passe på eksporten.

Når man så tænker på at hele landbruget bidrager med 3-4 %, så kan man godt synes det er meget lidelse for et meget lille bidrag til Danmark.

Man har nemlig ingen specifikke tal for kyllingeindustrien.


Alene i oktober 2025 blev 278.000 kyllinger og høns aflivet - det er fuldstændig vanvittigt.

Det sker uden at vi overhovedet blinker med øjnene eller løfter et øjenbryn.



Vi kan simpelthen ikke tillade os at være ligeglade.


Hvis du synes produktionsformen er i orden, så ok med mig - det er dit valg - men ligeglade - NEJ - det duer ikke.