Økologi

Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.

Økologien er dermed den af naturvidenskaberne, som studerer de levende organismers levesteder og den gensidige påvirkning mellem de levende væsner og miljøet.

Økologi for mig er primært dyrevelfærd og det står jeg fuldkommen ved.


Men den argumentation preller af på de fleste, så jeg prøver lige lidt forskellige :-)

landbrug økologi




 økologisk mad ude sprøjtegift

Du får mad uden sprøjtegifte.

Fødevarestyrelsen finde sjældent rester af pesticider i økologiske fødevarer. Det er i så små mængder og skyldes sikkert forrurening fra konventionelle bedrifter. Eller snyd.

Vores børn tisser pesticider.

Her kommer lige nogle helt almindelige konventionelle fødevarer, som vi alle kender. Resultaterne er fra DTU-Foods.

Kartofler:
16% af de danske kartofler indeholder rester af pesticider.
48% af de udenlandske kartofler indeholder rester af pesticider.


Gulerødder:
35% af de danske gulerødder indeholder rester af pesticider.
55% af de udenlandske gulerøder indeholder rester af pesticider.


Citrusfrugter:
96% af de udenlandske citrusfrugter indeholder rester af pesticider. (wow)


Bananer:
100% af de udenlandske bananer indeholder rester af pesticider.
(mere wow)



Vindruer:
77% af de udenlandske vindruer indeholder rester af pesticider.


Agurker:
67% af de danske agurker indeholder rester af pesticider.
68% af de udenlandske agurker indeholder rester af pesticider.


Jordbær:
68% af de danske jordbær indeholder rester af pesticider.
82% af de udenlandske jordbær indeholder rester af pesticider.


Æbler:
30% af de danske æbler indeholder rester af pesticider.
71% af de udenlandske æbler indeholder rester af pesticider.

Det er kun få af de testede prøver, som havde indhold over grænseværdierne. Men det er jo for den enkelte frugt/grøntsag.

Jeg tænker bare, når vi så spiser en gang kartofler med gulerøder og lidt agurk og vindruer i salaten og et æble senere, så har vi måske fået en coktail, som er skadelig.

Så køb




flere sunde stoffer i maden


Flere sunde stoffer i maden.

Man ved ikke nok om, hvordan de sekundære stoffer i fødevarerne virker på den menneskelig krop.

Men forsøg har vist, at det sandsynligvis har en gavnlig virkning på os.

Økologiske fødevarer har flere sekundære stoffer, fordi de bliver mere stresset af at skulle håndtere både skadedyr og andre ukrudtsplanter og så vokser de generelt langsommere.

Mange planter har helt specielle sekundære stoffer - feks. har salat en gruppe af sekundære stoffer, som hedder "sesquiterpenlaktoner" prøv lige at sige det 3 gange i træk - hurtigt :-) "sesquiterpenlaktoner" "sesquiterpenlaktoner" "sesquiterpenlaktoner".

Sesquiterpenlaktoner tilhører en gruppe af bioaktive stoffer med antibiotiske egenskaber, samt kræfthæmmende og immunstimulerende effekt.

Således har forskellige grøntsager forskellige sekundære stoffer. Det er stadig et ret uudforsket område, men meget spændende.

Under alle omstændigheder slipper man for et mix af forskellige sprøjtegifte og miljøet har det bedre.

Så køb




mad uden sminke

Mindre madsminke og færre tilsætningsstoffer.

I fødevare produktionen er der ca. 400 tilladte tilsætningsstoffer, hvoraf flere er problematiske både for børn med henyn til allergi og koncentration. Nitrit som bruges i kødvarer omdannes til nitrosaminer, som er kræftfremkaldende.

Også her arbejder man med en ADI (anbefalet dagligt indtag) for hvert enkelt stof - men igen - her spiser vi jo daglig masser af forskellige produkter, som indeholder mange forskellige tilsætningsstoffer så......

Ved økologisk produktion er der 49 tilsætningsstoffer, som er tilladt i produktionen.

Især farve, aroma og kunstige sødestoffer er udeladt i den økologiske produktion.

Danske producenter bruger heller ikke nitrit i deres kødprodukter - derimod kan der godt være nitrit i de udenlandske økologiske varer - der er altid nitrit i de konventionelle produker.

Så køb






Økologiske dyr har det bedre.

Når jeg siger, at økologiske dyr har det bedre. Så mener jeg, at de får bedre muligheder for at få dækket deres naturlige behov.

Bedre plads - noget at rode i - græs på marken - ingen fiksering når man skal føde - økologisk foder osv. osv. - men der er selvfølgelig langt igen.

Smertebehandling er et problem. Dødelighed et andet. Her kunne økologerne også gøre noget mere for at få deres egne avlslinier.

Finde nogle dyr og racer, som og det lyder helt skørt, men som kan tilpasse sig et mere naturligt udendørs liv. Så ville dyrevelfærden også stige markant. Jo - der er langt igen.

Så kunne de måske også slippe af med MRSA.

Men som de har det i den konventionelle produktion, hvor man klipper næb og haler og sender små kalve på en mange hundrede km. lang rejse for at stå i en Hollandsk boks og skide sig selv halvt ihjel, fordi den skal fodres med mælk for at kalvekødet skal have en unaturlig lys farve
WHAT THE F...


Eller at en ko aldrig ser en græsmark eller soen tæves ind i fareboksen og hvor man undertrykker alle naturlige instinkter og adfærd.

Dyr har følelser og mærker smerte - nøjagtig ligesom os.

Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.

Det er ovenikøbet ulovligt i Danmark, at procucerer sødmælks kalve, men vi  landbruget må åbenbart fuldt lovligt godt sende dem til Holland - Belgien eller Frankrig og så kan vi importerer kødet tilbage.

SÅ KAN MAN DA SNAKKE OM DOBBELTMORAL.

Så køb






Økologi er godt for grundvandet.

Den er faktisk ikke så svær - ingen gift = rent drikkevand også i fremtiden. Det haster, hvis vi selv vil være med til at bestemme, om fremtidens generationer skal have rent drikkevand.

Vi ved slet ikke, hvor heldige vi er, at vi har rent drikkevand i undergrunden. Vi kan bare pumpe det op og drikke det.

Jeg er ret sikker på, at med klimaforandringerne, vil der i fremtiden blive mangel på rent drikkevand overalt på kloden - mange steder er problemerne allerede store og med voldsomme konsekvenser for dyr og mennesker.

Tænk, at vi bare sætter det over styr for de mange bare fordi nogle få i et enkelt erhverv ødelægger det med gift.

Her kommer lige et lille regnestykke fra Danmarks Naturfredningsforening:

Ifølge Naturstyrelsen bliver der i gennemsnit dannet 1.500.000 liter grundvand om året under én hektar drænet landbrugsareal. Så der er god grund til at købe danske økologiske fødevarer, fordi du på den måde er med til at mindske risikoen for, at rester af sprøjtegift ender i grundvandet.



          danmarks naturfredningsforening         


Sådan er det regnet ud:

Udregningerne bygger på, hvor meget grundvand, der dannes under en hektar landbrugsjord, og det estimerede udbytte af fødevaren på en hektar landbrugsjord.

Eksempel:

Der dannes 1.500.000 liter grundvand under en hektar landbrugsjord, og på en hektar produceres der også foder til en enkelt ko, som bidrager med 7.500 liter mælk. Regnestykket ser derfor således ud:

1.500.000 liter grundvand / 7.500 liter mælk = 200 liter grundvand beskyttet

Kilde: Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening


Hvis du køber økologisk vil du være med til at bevare vores grundvand også for vores børn og børnebørn.


økologiske gulerødder
Hvis du køber 1 kg. økologiske gulerødder
så beskytter du 20 liter grundvand


økologisk havregryn
Hvis du køber 1 kg. økologisk havregryn
så beskytter du 680 liter grundvand


økologisk hvedemel
Hvis du køber 1 kg. økologisk hvedemel
så beskytter du 300 liter grundvand


økologiske æg
Hvis du køber en bakke økologiske æg
så beskytter du 750 liter grundvand



økologiske løg
Hvis du køber 1 kg. økologiske løg
så beskytter du 100 liter grundvand


økologiske kartofler
Hvis du køber 1 kg. økologiske kartofler
så beskytter du 60 liter grundvand


økologisk mælk
Hvis du køber 1 l. økologisk mælk
så beskytter du 200 liter grundvand

økologisk ost
Hvis du køber 1 kg. økologisk ost
så beskytter du 1000 liter grundvand

økologisk svinekød
Hvis du køber 1 kg. økologisk svinekød
så beskytter du 2000 liter grundvand


Der er virkelig noget at hente, ved at købe økologisk,
hvis du gerne vil have rent drikkevand i fremtiden




bevar en rig og ren natur

Bevar en rig og ren natur

Naturen er bare renere og rigere på økologisk dyrkede marker. Mest fordi man ikke sprøjter sine marker og også fordi man gøder mindre.

Undersøgelser viser at der i gennemsnit er ca. 30 % flere vilde planter og forskellige dyr på økologiske arealer end på de almindelig konventionelt sprøjtede.

Det er da en slat og det er jo på selve de dyrkede områder.

Over 70 danske og udenlandske videnskabelige undersøgelser viser, at økologisk drift har en positiv effekt på naturen.

Undersøgelserne viser blandt andet, at:

I gennemsnit er der 40 forskellige plantearter i levende hegn mellem økologiske marker. I hegn mellem ikkeøkologiske marker er der kun 22 arter

Jo flere år et landbrug bliver drevet økologisk, jo flere sommerfugle kommer der på markerne og i markskellene. Det har en svensk undersøgelse vist.

Da godset Oremandsgaard på Sjælland blev lagt om til økologi, steg blomstringen hos de vilde planter mellem markerne med 70 procent.

Tyske undersøgelser viser, at der er flere bier på arealer, hvor der ikke bruges sprøjtemidler.

Kilder: Danmarks Miljøundersøgelser, Journal of Applied Ecology, videnskab.dk m.fl

Man fristes til at sige "SELVFØLGELIG"

naturlig mad er sund fornuft

Naturlig mad er sund fornuft

Økologi er efter min mening en måde at tænke på - sundhed - drikkevand - biodiversitet - dyreveldfærd og en masse andre ting.

Økologi er mad på naturens egne præmisser.

Det er sund fornuft.

I den økologiske mælk er der 62% mere Omega-3 end i den ikke økologiske - især om sommeren, hvor køerne kommer på græs.

Omega 3 er en af de sunde fedsyre.

I økologisk svinekød er der markant færre af de grimme resistente bakterier. Det er da træls, at vi i fremtiden dør af en lungebetændelse, fordi de konventionelle landmænd fodrer deres grise med penicillin. De får antibiotika 15 gange mere end økologiske grise.

Forskning fra Holland viser, at folk som spiser økologsik også tillægger sig andre gode vaner i forhold til miljø og klima - det er ren win - win....

nej til gensplejset mad







Nej til gensplejset mad

Inden for økologisk produktion bliver der hverken brugt gensplejsning til føde til mennesker eller til foder til dyrene.

Hvorimod praktisk talt alle mejeriprodukter, kød og æg, som ikke er økologiske, er baseret på gensplejsede afgrøder.

Dyrene i ikke-økologiske landbrug får nemlig foder, der delvist består af gensplejsede sojabønner og andre gensplejsede råvarer, der importeres fra Nord- og Sydamerika.


Der er masser af muligheder for at udvikle nye og bedre afgrøder uden at gøre brug af gensplejsning.

Det påpeger tre forskere fra Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet i en kronik i Berlingske Tidende.

”Det forekommer indlysende, at en global indsats burde sikre anvendelsen af allerede optimalt økologisk tilpassede afgrøder, der gennem årtusinder har bevist deres evne til at sikre fødevareproduktion under praktisk talt alle naturbestemte betingelser”, skriver kronikkens forfattere:

Lektor Niels Jacobsen, professor Sven-E rik Jacobsen og lektor Marten Sørensen.

Kilde: Berlingske Tidende


Gensplejsning er en teknik til at overføre arvelige egenskaber fra en art til en anden, selv om de to (for eksempel en plante og en bakterie) aldrig vil kunne mikse deres egenskaber på naturlig måde.

Ved hjælp af gensplejsning er det muligt at designe Genetisk Modificerede Organismer (GMO).

Økologerne har mange grunde til at sige nej til gensplejsning. De vigtigste er:

De langsigtede biologiske konsekvenser er ukendte.

De sundhedsmæssige konsekvenser er ikke undersøgt til bunds.

Konsekvenserne er uoverskuelige, da de vil kunne være irreversible, hvis gensplejsede planter breder sig i naturen.

Al brug af GMO er forbudt i økologisk landbrug. Dog må syge dyr få medicin, som er fremstillet ved hjælp af gensplejsning.

udgivet i MAD, NATUR, ØKOLOGI

Ved at bruge genmodificerede afgrøder binder vi også hele verdens fødevareproduktion til nogle enkelte producenter sammen med kemigiganterne - det er at spille hasard med den fremtidige fødevareproduktion.


økologi er lig med grundig kontrol


KONTROL FRA JORD TIL BORD

Inden en landmand kan få lov at sælge sine produkter som økologiske, skal han først søge myndighederne om autorisation som økolog.

Desuden skal hans marker igennem to års omlægning. I de to år skal jorden dyrkes efter økologiske regler, men uden at korn, grøntsager og andre afgrøder må sælges som økologiske.

Alle økologiske landmænd og virksomheder får mindst én gang om året besøg af en kontrollør, som tjekker, at reglerne bliver fulgt. I Danmark er kontrollørerne ansat af staten.

Kilder: NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

Det lyder godt og jeg håber dælme det passer og at der ikke snydes med ø-mærket - det vil være fuldstændig ødelæggende og jeg ville blive tosset, hvis det viser sig, at vi ikke kan have tillid til de forskellige mærkninger.


økologi er godt for u-landene

Økologi er godt for u-landene
-rapport: Økologi er et godt middel mod fattigdom
Når bønder i Afrika tager økologiske metoder i brug, får de kontante fordele ud af det.

Det er konklusionen i en fælles rapport fra to FN-organer for handel, udvikling og miljø, UNCTAD og UNEP.


Blandt andet peger rapporten på disse gevinster:

Bønderne sparer de penge, de ellers skulle have brugt til sprøjtemidler og kunstgødning.

De får større høst og derfor flere varer, som de kan sælge.

De kan tage højere priser, når de er underlagt økologikontrol.

De kan tjene penge på forarbejdning af de økologiske produkter.

Kilde: UNCTAD (United Nations Conference on Trade and Development)
          UNEP      (United Nations Environmental Programme)

Vi kan altså heller ikke blive ved med at gennemsprøjte vores klode og alle vores fødevarer med gift - det har så store konsekvenser for både mennesker og dyr.

Kilde:  danskeinsekter.dk