Biodiversitet

Hvad er biodiversitet egentlig for en størrelse?


Der er mange forskellige måder, at definere biodiversitet på. Men i bund og grund er det antallet af arter altså mangfoldigheden af planter og dyr i et bestemt område.


Hvis det er helt små områder, skal der ikke så mange arter og planter til, før der er en god biodiversitet og større områder kræver mange forskelliger planter og dyr, for at have en god biodiversietet.

Her er et eksempel:

biodiversitet skovsø
foto: royalparks.org.uk

En lille skovsø kan med de rette betingelser, have en god biodiversitet og være levested for flere forskellige arter.


Vores egen havedam på 6.000 liter, huser frøer - guldsmede - vandnymfer - døgnfluer - lille vandsalamander - snegle - vandkalve - skøjteløbere - igler og en masse andre underlige dyr, som jeg ikke ved, hvad hedder. Dammen er ikke særlig "fancy" bare et hul i jorden med gamle gulvtæpper i bunden og sort plastik øverst, derudover er der to luftpumper for at give cirkulation - en kæmpe åkande og lidt andet. Den har nu kørt i over 20 år uden problemer - vandet er tit uklart, men aldrig dårligt.

Det er et af de steder i haven, hvor man altid lige skal se, hvad der sker. Vand giver altså bare liv. Fugle og insekter kommer og drikker. På en varm sommerdag er der flere bier ved dammen end i blomsterne.



tegning: fineartamerica og pinterest

Hele skoven kræver derimod mange flere arter end skovsøen, for at have en god biodiversitet.


Her skal f.eks. være mange flere forskellige arter af pattedyr som egern - rådyr - dådyr -  mus - ræv - grævling - skovmår - flagermus -  mulvarp - pindsvin - ilder - hare - lækat osv.


hare biodiversitetegern biodiversitetrålam biodiversitet
foto: danskeinsekter.dk

I den gode skov skal der også være en masse forskellige træer.


F.eks bøg - eg - birk - ask - gran - fyr - rødel - lærk - pil - lind - hestekastanje - røn - ahorn - tjørn, som skal have lov at henfalde, det betyder, at de skal have lov til at dø i skoven og indgå i skovens kredsløb.

skov biodiversitetbregner biodiversitethvidtjørn biodiversitet
foto: danskeinsekter.dk

Desuden skal der være en masse forskellige buske - urter og blomster.

F.eks. blåbær - brombær - hassel - hunderose - hyld - skovæble - bregner - tidsel fuglegræs - stedmoder - almindelig røllike - døvenælde - anemone - almindelig bingelurt - vorterod - brændenælde - skovmærke - skovsyre - skovviol - rejnfan - liljekonval - kodriver - gederams - mælkebøtte - følfod - burre osv...


rejnfan med insekter biodiversitetgrøn guldbasse i mælkebøtte biodiversitet
foto: danskeinsekter.dk

En rejnfan med svirreflue og mariehøns og en grøn guldbasse i en mælkebøtte. Rejnfan er en af de rigtig gode planter til insekter. På en god dag kan en rejnfan se ud som på billedet.
korsedderkop biodiversitethonningbi biodiversitet
foto: danskeinsekter.dk

Insekterne er også en del af den gode skov og der kan være følgende arter:


Admiral - grøn sandspringer - citronsommerfugl - æblevikler - guldbåndet langhornsmøl - uplettet mariehøne - buskgræshoppe - tømmermand - dyndflue - dobbeltbåndet svirreflue - dueurtsværmer - gedehams - ørentvist - spidsmus-snudebille - rød blomsterbuk - skjoldbille - poppelbladbille - korsedderkop - grøn guldbasse - hvid admiral - skov ådselsgraver - læderløber - honningbi - skovmalakitbille - humlebi og 1000 vis af andre insekter.

cikade biodiversitethveps biodiversitetsnegl biodiversitetløvtæge biodiversitetmariehøne og svirreflue biodiversitet
foto: danskeinsekter.dk

Fuglene skal selvfølgelig også være repræsenteret med mange forskellige arter som f.eks.


Bogfinke - sumpmejse - solsort - musvåge - spurvehøg - husskade - munk  - topmejse - spætmejse - blåmejse - stillits - træløber - sort spætte -  broget fluesnapper - stor flagspætte - skovskade - skovhornugle - musvit - ringdue - ravn - munk - lille korsnæb - gransanger - fuglekonge - osv..

skovspurv biodiversitetdompap biodiversitetstor flagspætte biodiversitet
foto: danskeinsekter.dk

Der er selvfølgelig mange flere arter i den gode skov, men det er for at synliggøre, hvor meget forskellighed, der faktisk skal til, for at opnå en god biodiversitet.


Jeg mener, at det er vores ansvar at beskytte og bevare.

Her januar 2020 er den sidste nye "rødliste" rapport fra Århus Universitet kommet og den tegner et dystert billede, som vi altså ikke kan sidde overhørig - rødlistearterne er gået fra 28% til over 41% hvoraf de 17,3 % er kritisk truede - det er altså rystende læsning, som du kan finde på linket herunder.

https://bios.au.dk/raadgivning/natur/redlistframe/

Problemerne gælder både pattedyr - padder - planter - blomster og insekter


butsnudet frøsommerfugl det hvide cræv
foto: danskeinsekter.dk

Nogle af de nye på listen er mårdyr - altså ilder, brud, husmår og lækat og det er sku da helt skævt, for de er altså ikke kræsne, hverken med føde eller tilholdssteder.


Men de kræver altså mus - gamle brændestabler - eller døde træer og kvas til skjulested og hvis vi ikke engang kan leverer det, så står det godt nok sløjt til.

Jagt er også med til at fjerne mårdyrene fra skovene - jægerne sætter fælder op overalt, fordi de har fasankyllinger og ællinger, som skal bruges til at skyde for sjov.

Derfor er der ikke plads til små rovdyr i jægernes skov.

De har også et stort medansvar for skovens ubalance.


jagt fælder og biodiversitetfodertønder biodiversitet
foto: danskeinsekter.dk

Denne lille velfungerende skovsø, med både frøer og salamander bliver fyldt med gråænder inden længe og så kan man jo kun være på forkant med at få sat fælder op - hvilket er ulovligt.

Der er ikke noget, at sige til, at det går tilbage for vores små rovdyr.

I søen til højre - ja man kan simpelthen ikke få fodertønder nok og vandet ser jo fint og klart ud.


slagtesvin biodiversitetbygmark biodiversitet
foto: shutterstuck.com

Jeg er sikker på, at nogle synes, det er super fedt at få kørt nogle svin gennem systemet og eksporteret noget bøgetræ til Kina - vi er nødt til at finde en balance, naturen dør rundt om os.


Mere urørt skov - mindre landbrug - mindre svineproduktion - mere mad til mennesker.

De sidste mange års politik har begunstiget det super intensive landbrug og en skovdrift uden plads til biodiversitet også i statsskovene og så har vi dette resultatet - en biodiversitetskrise der ikke er set værre nogensinde.

Og som den tidligere miljøminister Esben Lunde Larsen engang sagde "der er meget natur i en bygmark" - ja så bliver det sku op ad bakke.


Amazonas fældesAmazonas fældesdansk træproduktion giver ikke plads til naturen
foto: INews - Mongabay - danskeinsekter.dk

Det er ikke kun hos os selv vi skaber problemer - her ryddes Amazonas for at dyrke soya til danske svin. Dette er en "ulovlig" rydning - men der sker ingenting og så er den jo nærmest lovlig.

Typisk dansk skov - lige stammer til træproduktion og ikke plads til meget andet.


spiser du også med maske på Roundup og biodiversitetbiodiversitet og giftbidød sprøjtegift og biodiversitet
foto: Pinterest - Slide Share - ZME_Science - ændret af danskeinsekter.dk

Er spændt på om den nye regering, vil indfri nogle af de løfter de har givet. Eller om naturen endnu engang bliver den store taber, når landbrug og jægerne inviteres med til forhandlingerne.


Det svarer til, at inviterer Bayer med, som ejer Monsanto kåret som "verdens ondeste firma" give dem vetoret, når vi skal bestemme om visse kemikalier er skadelige for miljø og helbred.  


urørt skov biodiversitet
foto: naturstyrelsen.dk 

Selv de lavthængende frugter som statsskovene bliver drevet fuldstængig på højde med alle andre skove - jagt - træproduktion - juletræsproduktion osv osv.


Staten eller Naturstyrelsen forvalter ca. 110.000 hektar skov og omkring 90.000 hektar enge - moser og overdrev.

Jeg kan oplyse, at Rold skov har et areal på ca. 8.000 hektar, så staten har altså muligheder - vi bruger dem bare ikke.  

urørt skov og biodiversiteturørt skov og biodiversitet
foto: danskeinsekter.dk - naturstyrelsen.dk

Mit forslag ville være, at henlægge alt statens natur uberørt også for jagt - (skove - heder - moser - enge - søer) med et minimun af veligehold og så åbne op for at borgerne kan komme ud og få nogle unikke naturoplevelser - samtidig med at der laves områder, hvor mennesker ikke har adgang.


Turisterne elsker vores natur vores strande og naturturismen er i kraftig stigning.

Så må man finde måder at tjene penge og servicere disse turister på.

Hvis tyskerne kan lokkes til Vesterhavet, så kan storbyborgerer fra hele verden vel lokkes til unikke naturoplevelser i Danmark. Kultur og Natur om dagen - Ny Nordisk og Michelin om aftenen - hotel og camping om natten - der er masser af muligheder.

Man kan så sige, at Corona`en desværre har sat alle oplevelsesindustrierne på pause, men mon ikke de kommer igang igen, det kan man da håbe på.

hugorm biodiversitetgræshoppe biodiversitetblåmejse biodiversitethveps biodiversitet
foto: danskeinsekter.dk

Her vil jeg påberåbe mig samme frihed som Greta Thunberg med rette har, jeg behøver ikke komme med økonomiske beregninger, selvom det også må koste en masse, at forvalte - drive og administrerer statsskovene.


Tror man kunne skabe noget vildt fedt til gavn for os alle.

Reelt tror jeg faktisk ikke, at der kommer til at ske noget som helst - ingen tør røre landbruget og og så rykker det ingenting - så er det bare ord frem og tilbage  og det er snart ved at være for sent. 

Landbrugspakken fra 2015 viser nu sit grimme ansigt med iltsvind og mere kvælstof i vores fjorde - søer og vandløb - stor sejr for landbruget og et svidende nederlag for naturen og alle os andre.


natur nationalpark

Vores 2 nye naturnationalparker - det er virkelig godt og kredit til regeringen for det. 
natur nationalpark 

Ret skal være ret og jeg må aligevel uddele lidt roser - den Socialdemokratiske regeringen og dens støttepartier Enhedslisten, SF, De Radikale og Alternativet har vedtaget at der skal etableres 2 nye natur-nationalparker ved Gribskov og Fussingø og det er et stort skridt i den rigtige retning.


Den tidligere regering har også lavet nationalparker, men kun af navn - der er ingenting ændret - intensiv skovdrift - landbrug og jagt. Man har fiflet med tallene regnet p-plader med til natur areal osv.
Det har ingenting med beskyttelse af naturen at gøre.

Så lad os nu se, hvad det ender med - jeg kan ikke se nogen steder, om der bliver jagt i de nye natur-nationalparker, for hvis det bliver tilladt, så har naturen og dyrelivet og vi andre endnu engang tabt. Jagt er skadeligt for naturen.

Nu i disse svære Corona tider er jeg ret sikker på at det bliver naturen, der bliver sparet på - det er  et spørgsmål om, hvordan man prioriterer - man kan godt være grøn og økonomisk ansvarlig. Lad os se hvor det ender - både med Corona og Naturen.

Jeg håber det bedste for alle.
 

Kilde: danskeinsekter.dk

22 plettet mariehøne biodiversitettæge  biodiversitethonningbi og biodiversitetkorsedderkop  biodiversitetpragtsnylteflue  biodiversitet
foto: danskeinsekter.dk