Jeg elsker dette punkt - ELSKER - for her kan man faktisk gøre en forskel - faktisk en stor forskel - YES.
Gå endelig på opdagelse og se, om der er noget du kan bruge. Her kan børnene rigtig være med.

Hvad kan du, din familie og dine venner gøre for naturen?

D.I.V. hvad kan du gøre for naturen

Ingen gift i haven
 
FULD STOP

Den er faktisk ikke længere - vores natur er så presset i dag, at alt tæller så INGEN GIFT.


Gift hører altså fortiden til.


stop med at sprøjte din have


"Ukrudt er også blomster, når man først lærer dem at kende"
Peter Plyds

Et af mine yndlingscitater.


mælkebøtte

Har du aldrig pustet mælkebøtter - det er stadig sjovt, selvom man har veteranstatus og lige kigger, om nogen ser det.

Det er lidt ligesom en prut - den bliver heller aldrig "not funny" :-)

Der er ca. 1.700.000 millioner haveejere i Danmark og vi kan altså godt gøre en forskel - vi har allesammen et ansvar.  

Gødning kun i køkkenhaven!

Det er en rigtig god ide, kun at gøde i køkkenhaven og også at have områder i haven, hvor man fjerner afklip, så man kan tilgodese de arter, som trives i mere nærringsfattig jord.


Det er også mange af disse blomster og urter, som har det svært i naturen, fordi enge og overdrev er forsvundet, så hvis vi kan fremme nogle betingelser for disse planter, så følger der mange insekter og fugle med.


Slå græs stående!   WHAT
!!!

Jo - den er god nok - det er lige nøjagtig det jeg mener :-)
    


  


Det her er heller ikke for godt - her skal man ikke engang tænke.
Jeg har ikke noget imod robotplæneklippere til stier i haven, men at de kører 24-7 på kæmpe arealer og tilmed snupper pindsvin og andre dyr undervejs - det er altså et NO GO.



Slået græs har næsten ingen biologisk værdi og med havetraktorens fremmarch de sidste mange år er det gået helt i selvsving.

Man ser kæmpe plæner slået med millimeterpræcision - ja selv den mindste matrikel har en havetraktor.

Når man så har investeret i "svinet" og kun har 20 kvm. græs til rådighed og har fældet alt andet på grunden for at så græs, så kigger man sig panisk omkring og så ender vi op med golfbane-klippede rabatter og vejkanter.

Det kræver ikke den store anstrengelse, at sidde på en plænetraktor med hørebøffer på og slå græs i timevis, men hvis du går bagved og gider slå flere km. græs så ingen problemer med mig.

Så - slå græs stående

Dette gælder også for kommunerne, som bruger - ja jeg ved ikke, hvor mange mandetimer på at slå græs alle mulige og umulige steder - lad dog naturen få noget plads.

Slå hvor det er nødvendigt - stier og for trafiksikkerheden - men lad nogle stor områder stå.

Også boligforeninger slår kæmpe arealer - hvorfor. Vane eller nogle få sure mennesker - efter nogle år -vil det jo være det normale i stedet for golfbanerne.

Ligeledes Dansk Erhverv - ind i kampen - for hold da op, hvor har I mange slåede arealer - prøv dog at gøre noget andet.
Det kan sagtens gøres pænt - slå en kant - mønstre eller hvad ved jeg - firmalogo måske.

Smuk og Vild med Vilje
   

Her er også en opgave for havearkitekter og havemagasiner og trendsættere - lav nogle smukke - lækre løsninger, som selv en pedant vil synes er flotte.
Nøj, hvor I mangler at komme ind i kampen.
  

Her er et par stykker af vores egne løsninger og lad det være sagt med det samme - de er ikke kønne, men det kunne de sikkert godt have været.

Der findes så mange kreative have og natur mennesker - så - del ud af Jeres viden og gode ideer og lad os finde nogle fede løsninger sammen.




Foto: danskeinsekter.dk

Denne rumdeler er lavet med 6 stolper med sort havehegn rundt om og så fyldt op med afklip og hvad der ellers ligger rundt omkring.

Træstammen til højrer er bare spændt fast med noget elektrikerledning (mit yndlings værktøj :-) og så er der en fuglekasse på toppen.


Som Markus Grigo siger i Den Store Bagedyst "det kunne være bedre"..... mere skarpt...




Foto: danskeinsekter.dk

Her har vi et par store sten som ligger i skygge, men en håndfuld halvstore sten placeret i solen vil også gøre lykke.

Gerne ovenpå en lille bunke grus eller sand.

Det er faktisk meget lidt, der skal til for at gøre en forskel - også i den lille have.




Foto: danskeinsekter.dk

Det her er vores "store hotel" - der er træ-triller i 2 rækker og så nogle planker ovenpå.
Vi har også et andet, hvor det bare er tykke grene men også med "låg" på.

De fungerer fint - men de vil bare blive bedre og bedre med årene.



Her er det ikke find Holger - her er det find naboens kat - "Rullemarie".

Dette er mit forsøg på at lave et stengærde - det er sku ikke for godt, men insekterne er ligeglade, men mon ikke, at du kan lave det meget bedre end denne øjenbæ haha.

Der er utrolig mange, som bruger stenene til at få varmen, mindre og pænere må vist være løsningen for den lille have.

Vi kan jo ikke kigge ind, men er sikker på at der både er biller, ørentviste, bænkebidere og edderkopper og en masse andet.




Her er så vores sommerprojekt - det tror jeg også bliver rigtig godt med årene - her er ikke låg på - det skal bare formulde stille og roligt.



D.I.V. insekthotel

Dette insekthotel står ved en garage i læ og fuld sol.

Her har vi forboret nogle huller - så håber vi, at de enlige bier kommer forbi.
Vi har boret 6 og 8 mm og så 20 cm i dybden - det passer til mange forskellige arter.


Skal hilse og sige, at det ikke er nemt, at bore i frisk træ - som i overhovedet ikke nemt.


Gem noget af haveaffaldet !!


Lad være med at køre alt haveaffaldet på genbrugspladsen.


Selv den mindste have bør have et lille hjørne med kvas og afklip - det kan sagtens arrangeres så det ser pænt ud.

Sådan et hjørne vil være godt til biller - orme, bænkebidere - skolopendere - tusindben - tudser og meget andet.

Vand i haven !!


Her er ingen nedre grænse, for alt vand er bedre end ingen vand.


Her vil mange kunne se en stor forskel i deres have. Selv et lille fuglebad vil blive flittigt besøgt af fugle og tørstige bier og andre insekter.

En lille dam giver et mylder af liv, det er virkelig en af de gode ting. SÅ VAND VAND VAND.

Heldigvis har jeg set, at mange har lavet små søer - det er virkelig dejligt. Men meget mindre kan også gøre en forskel.




Foto: danskeinsekter.dk

Vores egen havedam - den er ca. 5.000 liter og har fungeret siden 1999.
Den er noget af det nemmeste i haven. Den fik lige en overhaling denne sommer - fik fjernet slam og fik nyt vand.


D.I.V. træer i haven

Et træ i haven jo større jo bedre - hvis vi har plads burde vi allesammen have et træ i haven - træer giver ro - store træer giver meget ro.

Træer giver læ - gemmesteder - dejlig skygge på en varm sommerdag og så giver de et rigere fugleliv i haven.

Små haver vælger små træer - store haver vælger store træer.  Gerne både løvfældende og stedsegrønne.

I forhold til planter, så er det en rigtig god ide, at undersøge, om de gør nogen gavn overhovedet - har de bær - pollen eller nektar - ud og at være smukke.

Der findes masser af skønne planter, vælg gerne nogen hjemmehørende arter, som også er til glæde for insekterne.

Hvis du f.eks tænker på at få et lille træ - så er hvidtjørn et supertræ, skovæble, fuglekirsebær ja der ligger masser af inspiration på nettet.

Her kommer lige et par stykker af de blomster, som vi har stor succes med:




D.I.V. insektvenlige planter

Merian  
Origanum vulga


Der er simpelthen så mange, der summer omkring merian på en varm sommerdag - FEDT.

Den er et rigtig godt valg og smuk og nem især på tør og næringsfattig jord, men kan trives næsten alle steder.
Vi er meget glade for merian i vores bed.


D.I.V. insektvenlig plante mynte

Mynte

Her behøves ingen forklaring - klik på billedet og se selv.



D.I.V. træer i haven

Her er lige lidt flere af vores træer og buske som også er smukke om vinteren.

vinter i haven

Redekasser !


Når der ingen døde og hule træer er, så må vi altså hjælpe med redekasser.

Her gælder reglen også "jo flere jo bedre" - så kan fuglene selv vælge.
Sæt gerne kasser op til flere forskellige arter.


Vi kan tydeligt se, at der mangler stærekasser rundt omkring - vi har aldrig før set en stær forsøge, at proppe redemateriale ind i en mejsekasse.

Men min dejlige mand, som er skyld i at næsten alt kan ordnes - tog en ned og fik boret et større hul og allerede næste morgen sad den i bedste "stærestil" og blærede sig på taget af sin nye bolig.

lyt til stæren
Foto: danskeinsekter.dk

Så opfordringen til alle er at få sat nogle redekasser op - gå sammen med naboerne eller beboerforeninger og lav stærepæle og få ungerne til at bygge mejsekasser.

Husk lige at tjekke de rigtige mål - ser alt for ofte bitte små kasser med bittesmå huller tæt på hinanden - det duer ikke.

Jeg ville gå med 35 mm hul til småfuglene og 50 mm til stærekasserne.
Så går man ikke helt galt i byen.

Mejser er nemlig ikke sociale - de gider ikke naboer, så hellere større hul til skovspurven og mejserne skal nok flytte ind alligevel, hvis de synes der er dejligt

Der er ikke noget så demoraliserende for ungerne, som smukt malede tomme kasser.


redekasserredekasser

Rigtig søde - men måske ikke så stor succes rate.

Man kan sagtens lave nogle rigtig flot malede redekasser - de skal bare hænges rigtigt op og have de rigtige mål. Oplagt voksenansvar.



D.I.V. redekasserD.I.V redekasser

Her er det nogle af vores gamle stærekasser og nogle sprit nye - synes de er vildt flotte vores røde kasser på afstand haha - jeg er ikke håndværker - håber stærene er enige og ikke hænger sig i en enkelt K3.

(Som der så var nogen, som synes vi ikke forstod - så nu hedder det - rød, gul, grå, sort - og ja - det er da meget nemmere haha).

Her er lige et par mejse/spurvekasser lånt fra nettet.


D.I.V redekasserD.I.V. redekasse
D.I.V. redekasserD.I.V. redekasser

Husk også alle de andre f.eks flagermus - egern - pindsvin - ugle....       

Min søde fætter har skrevet og blæret sig med at de har 35 redekasser.

Jeg måtte ud og lave en fintælling sammen med min bedre halvdel og "damn" vi havde kun 34 haha - men jeg har faktisk en dobbelt stærekasse på tegnebrættet - så tag den fætter.....

Køb ØKO og spis mindre kød!

Økologi - det har da ikke noget med biodiversitet at gøre, men det mener jeg, at det har.

Økologisk drevet landbrug giver en større biodiversietet i områderne omkring markerne. Hegn - markskel og skovbryn.


Jeg mener også, at hvis man synes, det er i orden at behandle de dyr vi skal spise, som vi gør i den konventionelle produktion, så bliver det svært, at se nødvendigheden af, at gøre noget for sommerfuglen.

Jeg synes det drejer sig om respekt for andre end os selv.


Mindre kød - mindre landbrug - mere plads til naturen.

D.I.V. nu kommer det svære

Man skal gøre det....

Det lyder simpelt, men det er det ikke - det kræver omtanke og forståelse af, at det er nødvendigt - vi står i en kæmpe biodiversitetskrise og man kan ikke tillade sig, at være ligeglad.



Aarhus Universitet har lavet et scorekort - så kan kan prøve sig frem i sin egen have og se, hvor mange point man kan score.

Link længere nede.





Her ligger lige et link til en PDF-fil fra Aarhus Universitet, som kan bruges som inspiration
og du kan se, hvad din egen have scorer.

Kilde: danskeinsekter.dk