Græshopper

Orthoptera, Saltatoria, orden af insekter  med over 20.000 arter, heraf 33 i Danmark. 
Græshoppernes orden kaldes også retvingede insekter og omfatter foruden de egentlige græshopper også fårekyllinger og jordkrebs.

Græshoppernes orden deles i to velafgrænsede underordner.

De Langhornede (Ensifera), har antenner, der er længere end kroppen og hunnerne har et langt læggerør.

De korthornede (Caelifera), har antenner, der er meget kortere end kroppen, hunnerne har kraftige kroge i bagkropsspidsen i stedet for et læggerør. 

De langhornede græshopper bruger læggerøret til at bore æggene ind i planter, mens de korthornede græshopper oftest graver æggene ned i jorden vha. krogene.

Kilde: denstoredanske.dk

Jeg håber, at jeg efterhånden kan få sat lidt navne på nogle af dem.