Skovspurv 
(Passer montanus 2)

Stod og kiggede ud af køkkenvinduet (hvorfra al fugleobservation foregår) og talte ca. 17 skovspurve. Det har været koldt i dag, men ingen nedbør og tror at antallet er normalen, selvom vi somme tider har talt mange flere.

De spiser gerne fra kurven lige uden for vinduet. De er ikke særlig bange, selvom jeg står med mit kamera eller vasker op - og ja vi vasker op i hånden.

Man skal dog stadig ikke lave nogle hurtige bevægelser - modsat blåmejsen, som demonstrativt sætter sig med rumpen mod vinduet, men det tager jeg som et kompliment, for så er det da ikke os, den er nervøs for haha.

Skovspurven spiser også gerne frø, som vi fodrer med bagerst i haven.

Kilde: danskeinsekter.dk