Skarver
(Phalacrocoracidae)

Skarver er mellemstore til store (45-100 cm), dykkende og fiskeædende fugle, udbredt ved kyster og ferskvand i det meste af verden.

Dragten er oftest overvejende sort med metalglans, og i yngletiden har mange arter en fjertop og/eller farvede hudpartier i hovedet.

Næbbet er mellemlangt med en krog i spidsen, halsen lang og S-formet, vingerne brede og forholdsvis korte, og halen lang og stiv.

Fødderne er placeret langt bagtil og bruges til fremdrift både på og under vandet.

Fjerdragten vædes delvis under dykning, hvilket mindsker opdriften; den lufttørres siden på land, hvor skarver ofte sidder med udbredte vinger.

Kilde: denstoredanske.dk