Natugle
(Strix aluco)


De fleste mennesker har nok hørt natuglen, for man kan kan høre den tude hele året - det er også den mest almindelige ugle i Danmark.


Natuglen spiser overvejende mus og helst markmus. Vi har lige sat den fedeste uglekasse op her 2020 og håber på, at den kan friste en natugle, men de har vist et stort territorium og genboen har et par, men nu må vi se.

Hvis man sætter en natugle kasse op skal man huske, at fylde den med redemateriale - uglen henter ikke selv noget og så kan æggene trille ud i siden og blive kolde og gå til. Vi har hørt, at de skulle være helt vilde med store høvlspåner, så det vil vi prøve engang, vi har kun fyldt den med hø.


Vi har en gammel silkefyr lige uden for soveværelsesvinduet, som altid står åben - her har gennem en længere periode siddet en ugle - vi tror det er en unge og "tudet" - men det har lydt vildt sjovt for den er MEGET hæs - ligesom hvis den har øvet for meget  - så vi har ligget og grinet og haft lidt medlidenhed med den.
Vi hører ugler året rundt i området, så de må trives og det er jo dejligt.

Kilde: danskeinsekter.dk


natugle

Jeg tænker ikke, at den er et oplagt emne til en "birdy beauty contest".
Men der er jo også noget smukt i ikke at "peake" for tidligt.

Den ligner faktisk en, som lige er kommet hjem fra fredagsbar.

Der er to unger i kassen - jeg så to toppe samtidig.
De var ikke særligt nysgerrige, men det var også regnvejr og så kan man jo tænke sit - stå nede og glo op i hullet i regnvejr - eller sidde trygt og godt i uglekassen.....


natugle strix aluco

De er fotograferet hos en vens nabo - han har stor
succes med at de yngler og får unger på vingerne, så der er jo dejligt.


natugle

Ja - det er så det eneste, jeg kan præstere fra egen matrikel, en sort nat på toppen af vores stæretårn - som siden er faldet ned og venter på at blive restaureret.