Almindelig baldakinspinder
(Linyphia triangularis)

Almindelig baldakinspinder hører til tæppespindergruppen Linyphidae, hvoraf der er utroligt mange arter i Danmark.

Spindet består af et vandret tæppe.

Et virvar af spærretråde er udspændt mere eller mindre omvendt kegleformet oven over tæppet, mens der under tæppet findes et mindre antal modvægtstråde.

Rammer et insekt de øvre tråde, falder det ned på det vandrette tæppe og angribes af edderkoppen, som sidder under tæppet.

Æggene afsættes i et ægspind på blade og græsstrå nær jordoverfladen.

Kilde: naturhistoriskmuseum.dk