Smældere
(Elateridae)

Smældere, Elateridae, familie af biller udbredt i hele verden med ca. 9000 arter, heraf ca. 70 i Danmark. Størrelsen varierer fra ca. 1,5 til 60 mm, danske arter op til ca. 20 mm.

Kroppen er aflang, smallest bagtil, forbrystet normalt med noget bagudtrukne baghjørner, vingedækkerne med fordybede længde-punktstriber. Følehornene er trådformede eller savtakkede, undertiden kamformede.

Særlig karakteristisk er smældernes evne til at "smælde", dvs. med et smæld at springe vha. en speciel mekanisme på brystets underside.

Kilde: denstoredanske.lex.dk

Her på Smældernes side vil jeg ligge de fotos op jeg har. Hvis jeg kan artsbestemme (haha det er lidt en vits), så gør jeg det, men ellers er det noget som kræver specialister, man kan evt. prøve denne tyske hjemmeside, den er rigtig god.

Det er nogle fine insekter.


  
Sømplettet skovsmælder
(Ampedus sanguinolentus)

Sømplettet skovsmælder er knyttet til moser eller skovsumpe. 
Den foretrækker lysåbne stævnede elleområder, som i vinterhalvåret kan være meget vandfyldte og i sommerhalvåret helt eller delvist tørlagte.

Larven lever i fugtige, mosbevoksede stubbe, stammer eller grene, som ligger på jorden, ofte sammen med larver af træbukke, som den overvejende ernærer sig af.

Kilde: Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestisk Natur

Denne her er netop set i sådan et område på Midtfyn i 2010. Selvom jeg har kigget ofte, har jeg kun set den, denne ene gang og nu skriver vi 2020 - så den er ikke almindelig i mit område. Jeg ved ikke, hvad det er for en "dut" den har på det ene ben.




 

 
 





 
 

Musegrå smælder
(Agrypnus murinus)
Almindelig Sirsmælder
(Denticollis linearis)

Længde: 12-17 mm. En stor og ret bred smælder. Oversiden er sort eller sortbrun og er pletvist beklædt med smalle grå og brune skæl. Følehornene er ret korte og brungule med sort rodled. Benene er sorte.

Den lever på overdrev, klitter, tørre skovlysninger og lignende.

Kilde: fugleognatur.dk - felthåndbogen

Endnu en smælder, som jeg kun har set en enkelt gang i 2016 og der står endda i litteraturen, at den er almindelig jo jo.