Liljebille
(Lilioceris lilii)

Liljebladbillen eller liljebillen som mange kalder den, hører til familien Chrysomelidae (Bladbillerne).

Denne gruppe rummer i øvrigt mange af de smukkeste insekter vi har i Danmark. Mange af dem med såkaldt metalglinsende dækvinger i forskellige farver.

Et af kendetegnene for denne gruppe er ligeledes føddernes bygning, der i dette tilfælde har såkaldte "plantefødder" forsynet med gribeklør, så de kan holde sig godt fast i løvet.

Den voksne bille er 6-8 mm lang og ikke til at tage fejl af.
Den overvinter som voksen i de øverste jordlag og kommer frem om foråret når der begynder at komme lidt lune i luften.
Ret hurtigt efter parringen lægges de gullige ovale æg på undersiden af liljebladene.

Larverne er ikke nær så iøjnefaldende som de voksne. 
De har en glubende appetit, som hurtigt får de smukke liljer til at miste deres skønhed.

Kilde: plante-doktor.dk
liljebille