Den sorthovedet kardinalbille er en stor og flot bille, jeg
ser ofte den rødhovede kardinalbille på mine fototure, mens den
sorthovede er mere sjælden - det kan jeg se på antallet af fotos.
Den skulle være almindelig i løvskove og træffes
især i lysninger og skovbryn, hvor der er skærmplanter med nektar.
I vores have har vi også set kardinalbillen,
både den rødhovede og den sorthovede.
Vi har en del stubbe og en gammel stabel brænde kaldet "Paddebo" (netop til padder og insekter), her søger kardinalhunnerne ofte til for at lægge
deres æg.
Larverne lever så under barken, hvor den både spiser rester af træet og
andre smådyr. Under elmesygen har kardinalbillen oplevet en fremgang for
ellers er træer, der får lov til at forgå et sjældent syn - desværre -
utrolig mange dyr og insekter er afhængige af døde og døende træer.
Kilde:
danskeinsekter.dk |